Skip to main content


"Rigtig mange danskere vil gerne have kontakt med deres egen læge via en videokonsultation – langt flere end dem, der får det i dag. Omfanget af videokonsultationer er helt ude af trit med, hvor stort ønsket er i befolkningen,” siger Morten Freil.

Danske Patienter: Det går for langsomt med at indføre videokonsultationer i almen praksis

Andelen af videokonsultationer inden for almen praksis bliver liggende på omkring den ene procent. Danske Patienters direktør Morten Freil mener, PLO skal komme i gear på det digitale område, inden kommercielle, døgnåbne tjenester løber den praktiserende læge over ende.

Sådan lød direktørens budskab til en kongres i København i november, hvor Danske Regioner havde inviteret til debat om almen praksis og det nære sundhedsvæsen.

En stor del af danskerne vil gerne have videomøder med egen læge. Danske Patienter har undersøgt danskernes forhold til digitale løsninger på sundhedsområdet, og direktøren konstaterer, at der er et udækket behov hos danskerne. 47 procent finder det attraktivt med et digitalt tilbud, når fysiske konsultationer ikke er nødvendige. Selv blandt de 60-80-årige ønsker 38 procent at have muligheden, fortalte Morten Freil forsamlingen af praktiserende læger, ledere og beslutningstagere.

Men videokonsultationer udgør kun en procent af danskernes konsultationer med deres praktiserende læge, viser en PLO-analyse fra maj måned.

Coronakrisen var med til at fremskynde almen praksis’ digitale udvikling, vurderer PLO i deres notat. Tidligt i pandemien indgik PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) en midlertidig aftale om brug af videokonsultation i almen praksis. Denne aftale gjorde det muligt for patienterne at se deres praktiserende læge via video i stedet for ved fysisk fremmøde. Der var stor tilfredshed med online-lægebesøgene, og videokonsultationer blev derfor et permanent tilbud fra januar 2022. På samme tid forpligtede PLO sig også på, at alle klinikker skal tilbyde videokonsultationer ved udgangen af 2024.

”En forklaring på den lille andel (på 1 procent, red.) kan være, at det først blev en del af overenskomsten i 2022, og at alle læger først er forpligtet til at tilbyde videokonsultation ultimo 2024. En anden forklaring kan være, at det tager tid for mange at omstille sig til den nye kontaktform,” skriver PLO i deres egenanalyse.

Morten Freil mener, at PLO skal komme op i gear.

”Jeg synes ikke, PLO er særligt offensive. Man bliver for meget i den samme rille, når det kommer til at skabe tilgængelighed for borgerne. Rigtig mange danskere vil gerne have kontakt med deres egen læge via en videokonsultation – langt flere end dem, der får det i dag. Omfanget af videokonsultationer er helt ude af trit med, hvor stort ønsket er i befolkningen,” siger Morten Freil til Medicinsk Tidsskrift efter konferencen.

Det er i stedet mail- og telefonkonsultationer, der i dag udgør broderparten af kontakterne, der ikke er fysiske. Videokonsultationerne er en mere sjælden fugl, og Min Læge-appen, som vokser støt i brug, dækker ikke de behov, som patienterne ifølge Morten Freil oplever.

”Min Læge-appen er et godt skridt i den rigtige retning til at give patienter digital adgang til sundhedsvæsenet, og det er en app, som borgere og patienter er glade for. Men der er fortsat mange oplysninger, der ikke deles i appen, eksempelvis journalnotater om, hvad der blev aftalt ved seneste konsultation, og selvom der via appen gives adgang til videokonsultation, bliver det kun brugt i begrænset omfang,” siger Morten Freil.

Læger mangler incitament

Patient-direktøren anerkender, at en videokonsultation skal være fagligt forsvarlig og finde sted, hvor det fysiske møde med patienten ikke er en forudsætning. Han finder det dog vigtigt at huske, at det i høj grad er patienter med kroniske sygdomme og mange lægebesøg og ikke kun fortravlede karrieremennesker, der ønsker sig videokonsultationen.

"Det handler om at identificere de konsultationer, hvor det kan give mening. Når lægen kender sin patient, kan man eksempelvis overgå til videokonsultationer, hvad kontroller og opfølgninger angår. Det kan spare patienten transport, ventetid og fri fra arbejde, men en af stopklodserne kan være, at fordelene og den positive forskel er større for patienten end for lægen, der omtrent skal bruge lige så lang tid på en videokonsultation. Så der kan mangle noget incitament.”

Medicinsk Tidsskrift: Hvordan skaber man det incitament?

"Lige nu og her bliver man nødt til at kigge på takster. Men vi skal sætte noget arbejde i gang, der er mere omfattende også, og som kan understøtte udviklingen. En mulighed kunne være nogle beslutningsstøtteværktøjer på Min Læge-appen, der kan vejlede patienten i, hvornår en videokonsultation giver mening. Den dialog med PLO og regionerne tager vi gerne del i hos Danske Patienter,” siger Morten Freil.

Hvor ligger den egentlige værdi i at bruge videokonsultationer frem for telefonopkald, især i situationer som kontrolbesøg og opfølgninger?

“Undersøgelser peger på, at patienter generelt foretrækker video fremfor telefon. Samtidig viser undersøgelser, at flere patienter efter telefonkonsultation efterfølgende henvises til fysisk fremmøde sammenlignet med videokonsultation. Det indikerer, at der generelt opnås en bedre dialog ved video sammenlignet med telefon,” svarer patient-direktøren.  

Nye onlinetjenester bør være et wake up call 

At nye former for kommercielle onlinelægetjenester knopskyder, bekræfter det ønske om en fleksibel kontakt med valgfrihed omkring konsultationstidspunkt -og form, som Danske Patienter har dokumenteret i flere undersøgelser.

Morten Freil ser et bekymrende perspektiv, hvis PLO bevarer den træghed, som han i øjeblikket oplever omkring den digitalisering, der ellers pågår i mange andre dele af samfundet.

 ”Vi ser i højere grad end nogensinde 24/7 lægetjenester skyde frem. Det er et spejl på en efterspørgsel, som ikke bliver opfyldt, og det bør være et wake up call for hele branchen. Borgene flytter sig, og det kan udhule almen praksis. Det kan være fint nok for dem med sundhedsforsikring, der typisk får adgang til tjenesterne, men svage borgere med kronisk sygdom vil blive taberne. Og det kan belaste det øvrige sundhedsvæsen, hvis manglen på nemme adgange medfører, at borgere går for længe med deres symptomer”