”Ved skoldkopper er der ingen gevinst at hente på den lange bane: Virus bliver efter skoldkoppesygdommen ved med at leve i vores nerveganglier og kan ramme senere i livet som helvedesild, og risikoen er særligt høj i situationer, hvor vores immunsystem bliver presset. Så altså masser af ubehag både på kort og længere sigt – og uden gevinst,” siger Thea Kølsen Fischer.
Skoldkopper – masser af ubehag og ingen gevinst
Alvorlige følgevirkninger og en betydelig belastning af sundhedsvæsenet ses ved skoldkopper, viser et dansk studie. En professor opfordrer til at overveje vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. DSAM oplever flere henvendelser fra forældre, men rådgivning er vanskelig.
”Skoldkopper gør intet godt for vores børn, og jeg ville ønske, at mine egne børn var sluppet.”
Sådan lyder den korte version af Thea Kølsen Fischers syn på skoldkopper. Hun er professor i Public Health, virusinfektioner og epidemier ved Københavns Universitet og forskningschef på Nordsjællands Hospital, og har for nyligt sammen med kollegaer i et studie set på data for skoldkoppers indvirkning på børnene og effekten på sundhedsvæsenet. Der er ikke meget godt at sige om den infektion, som hun derfor også mener, man bør vaccinere mod i det danske børnevaccinationsprogram.
Thea Kølsen Fischer uddyber:
”Man kan altid diskutere alvorlighedsgraden af skoldkopper, og her kigger man typisk på, hvor mange der hvert år dør af sygdommen. Der vil være nogen, der dør af skoldkopper, men det er få, og ofte er det børn, som i forvejen er syge, og hvor skoldkoppeinfektionen ’tipper bægeret.’ Men når vi ser på hyppigheden og udbredelsen, så ser det anderledes ud. Skoldkopper er meget udbredt, og et tysk studie har dokumenteret at omkring 75 procent af alle børn har mødt skoldkoppevirus før deres femårs fødselsdag. Skoldkopper er en sygdom, hvor kroppen er belagt med op til 500 voldsomt kløende elementer ofte ledsaget af et par dage med høj feber og generelt ubehag,” siger hun.
Taler man om børnesygdomme eller infektioner helt overordnet, så er der i nogle kredse en holdning om, at de ’styrker vores immunforsvar,’ hvilket Thea Kølsen Fischer afkræfter.
”Ved skoldkopper er der ingen gevinst at hente på den lange bane: Virus bliver efter skoldkoppesygdommen ved med at leve i vores nerveganglier og kan ramme senere i livet som helvedesild, og risikoen er særligt høj i situationer, hvor vores immunsystem bliver presset. Så altså masser af ubehag både på kort og længere sigt – og uden gevinst.”
Vaccinen skaber ulighed
Ifølge Thea Kølsen Fischer, så kan vaccination mindske sygdomsbyrden betydeligt. Erfaringer fra USA viser en reduktion i indlæggelser på 97 procent efter indførelsen af vaccinen. Trods følgevirkningerne er skoldkoppevaccinen i Danmark indtil videre kun tilgængelig, hvis man betaler sig fra den.
”Her er min bekymring, at det kun er de mere velhavende forældre, som lader deres børn vaccinere. De slipper for den her kedelige børnesygdom, men de som ikke har penge til at købe sig til vaccinen, deres børn skal stadig lide. Den form for ulighed i sundhed bryder jeg mig ikke om, og det mener jeg ikke, at vi som samfund kan være bekendt.”
Thea Kølsen Fischer understreger i den forlængelse, at skoldkoppevaccinen bør indføres i børnevaccinationsprogrammet, så alle, der gerne vil beskyttes mod sygdommen, også har muligheden for at blive det.
Forskerne har dokumenteret, at hyppigheden af skoldkopper ikke er faldende, indlæggelsesraten er heller ikke aftagende, ligesom de kan se, at det kun er hver fjerde af de indlagte børn, som har en underliggende, kendt sygdom i forvejen. De kan også se, at hvert andet indlagte barn oplever komplikationer til deres skoldkoppeinfektion. De har som noget nyt i tillæg til indlæggelser set på skoldkoppeinfektioners belastning af lægevagten.
”Her kom det bag på os, at så mange skoldkoppetilfælde årligt fører til kontakt med sundhedsvæsenet. Det er med andre ord ikke kun en hyppig og belastende sygdom for den enkelte, men også en dyr sygdom for samfundet på grund af belastningen af sundhedsvæsenet.”
Bivirkningsprofil skal gennemgås
I forhold til bivirkninger af vaccinen, så understreger Thea Kølsen Fischer, at der, hver gang man indfører en ny vaccine, vil være et øget antal indrapporteringer af bivirkninger. I det ligger der også indlejret en risiko for, at der for hver gang, der opstår nogle utilsigtede hændelser eller bivirkninger, så vil det overordnede vaccinationsprogram få et ringere renommé.
”Man skal naturligvis altid være opmærksom på, hvilke fordele der er at høste i forhold til konsekvenser ved at indføre en ny vaccination. Derfor bliver bivirkningsprofilen for hver enkelt vaccine, man indfører, altid særdeles grundigt gennemgået. Jeg omfavner bestemt ikke alle vacciner, men jeg mener, at vi er nødt til at se på, hvor generne af en sygdom er tilstrækkeligt store, hvor udbredt sygdommen er, og hvad der sker, hvis ikke vi vaccinerer. Så på baggrund af de data, vi nu har, så er jeg absolut fortaler for, at vi revurderer, om skoldkoppevaccinen ikke bør indgå i det danske børnevaccinationsprogram.”
Går det ud over flokimmuniteten?
I almen praksis møder lægerne i tiltagende grad forældre, som spørger til vaccination mod skoldkopper, fortæller næstformand i DSAM og praktiserende læge, Maria Krüger:
”Jeg synes, at det kan være svært at rådgive entydigt. Generelt er skoldkopper jo en mild sygdom hos de små børn, men man risikerer et alvorligt forløb, hvis man smittes, når man er voksen. Der er usikkerhed omkring varigheden af vaccinen, og jeg har haft svært ved at rådgive forældrene om, hvorvidt man skal boostes i voksenalderen. Jeg har konfereret med Statens Serum Institut, men oplever også her, at det er svært at rådgive entydigt. Det må være op til den enkelte familie at vurdere, hvad der er rigtigt for dem. Omvendt er jeg enig i det perspektiv, som flere vaccineeksperter fremsætter: Når man flytter blikket væk fra den enkelte og henimod en population, hvad gør det så ved en befolkning, hvor nogle er vaccineret, og andre ikke er? Går det ud over flokimmuniteten, og risikerer vi, at færre derfor ikke bliver smittet i barndommen og derfor ikke opnår fuld immunitet og dermed risikerer at blive smittet som voksne, hvor sygdomsforløbet er mere alvorligt?”
Derfor mener Maria Krüger også, at det er fint, at man centralt vurderer for og imod i forhold til, om eksempelvis skoldkoppevaccinen skal indgå i vaccinationsprogrammet.
”Det handler ikke om den ulighed, der jo altid er, når nogle kan tilkøbe sig mere behandling og forebyggelse, men det handler om at undgå et scenarie, hvor nogle risikerer at blive meget syge som voksne, fordi vi mister flokimmuniteten.”
Revurdering af skoldkoppevaccination
Der var den 28. november 2024 møde i Sundhedsstyrelsens Vaccinationsråd. Referat er publiceret 7. april 2025. Her skriver Sundhedsstyrelsen under referatets punkt 4:
”Sundhedsstyrelsen ønsker en indledende drøftelse af, hvilke børnevacciner det kan være relevant at (re)vurdere med henblik på eventuel anbefaling om indførsel i børnevaccinationsprogrammet, særligt vaccination mod skoldkopper, rotavirus (senest vurderet i 2012) og hepatitis B (senest vurderet i 2003). Sundhedsstyrelsen ønsker en drøftelse af det umiddelbare behov for en (re)vurdering af de pågældende vacciner og rådets rådgivning om, hvorvidt der er andre vacciner end de nævnte, for hvilke det kunne have højere prioritet at lave en faglig vurdering. På den baggrund vil Sundhedsstyrelsen forberede et oplæg til nærmere drøftelse på næste ordinære møde i Vaccinationsrådet med en gennemgang af epidemiologi for de sygdomme, der vurderes relevante, og de tilgængelige vacciner imod dem. I forlængelse af ovenstående ønsker Sundhedsstyrelsen en overordnet drøftelse af, hvad der bør medføre, at vi igangsætter en faglig vurdering af en vaccine, udover hvad der traditionelt har udslagsgivende, for eksempel en ny godkendelse eller et ændret sygdomsmønster.”
Om studiet
I studiet analyserer danske forskere data fra 2015 til 2023 og kortlægger 14.443 tilfælde af skoldkopper blandt børn. Data er indsamlet fra akuttelefonen 1813, ambulante hospitalsbesøg og indlæggelser.
Der blev registreret 10.063 milde tilfælde gennem 1813, mens 3.509 børn havde moderate sygdomsforløb, og 871 blev indlagt med alvorlige forløb. De fleste milde tilfælde blev håndteret via telefonrådgivning, men de moderate og alvorlige tilfælde lagde et betydeligt pres på hospitalerne.
I studiet blev der i gennemsnit hvert år registreret 325 milde tilfælde per 100.000 børn, mens moderate og alvorlige tilfælde blev set hos henholdsvis 35 og 10 per 100.000 børn. Spædbørn under et år var særligt udsatte for de mere alvorlige forløb, mens børn i alderen et til fire år oftest blev ramt af de milde sygdomsforløb. Blandt de alvorlige tilfælde oplevede næsten halvdelen (47 procent) komplikationer som hjernebetændelse, hudinfektioner eller bakterielle infektioner, og 23 procent af de indlagte børn havde en bagvedliggende sygdom såsom kræft, lungesygdomme eller autoimmune lidelser. Selvom mange indlæggelser var korte – med en median på en dag – krævede nogle tilfælde længere behandling, særligt når der var tale om komplikationer.
Undersøgelsen viste, at skoldkopper optræder hyppigst i vinter- og forårsmånederne med en toppunkt i april. I perioden under COVID-19-pandemien faldt antallet markant, sandsynligvis på grund af samfundsrestriktioner, men efter genåbningen steg antallet kraftigt, især blandt børn i alderen fem til ni år, som ikke var blevet smittet under pandemien.
Data fra 1813 gav forskerne en vigtig indsigt i de mange milde tilfælde, som ikke blev registreret i nationale patientregistre. Opkaldene viser, at selv de mindre alvorlige forløb kan belaste sundhedsvæsenet markant.
Referencer
Artiklen har været i Medicinsk Tidsskrifts trykte magasin fra juni 2025