Især én gruppe patienter bliver afhængige af opioider – en anden går under radaren

Et nyt norsk studie kortlægger, hvilke patienter der har størst risiko for at blive afhængig af opioider. To forskere advarer samtidig mod at overse de grupper, der falder uden for statistikken.

Det kan være svært som praktiserende læge at vide, præcis hvem der er i størst risiko for at blive afhængige af stærkt smertestillende medicin, og hvornår der bør gribes ind, når brugen bliver problematisk og udvikler sig til en afhængighed. I et norsk studie forsøger en gruppe forskere at give svar på de spørgsmål. I spidsen for studiet står Svetlana Skurtveit, der er forsker og professor ved det norske Institut for Folkesundhed, som i næs­ten to årtier har undersøgt brugen af opioider og afhængighed. Sammen med kolleger har hun ved hjælp af registerdata undersøgt, hvad der karakteriserer de patienter, der får udskrevet opioider over længere tid, og hvem der bliver afhængige. Forskerne fandt, at det især var yngre mænd og personer med en lav socioøkonomisk status, der havde størst risiko for at udvikle afhængighed ved langvarigt brug af opioider. Og selvom resultaterne ikke er overraskende, er de stadig relevante, mener Svetlana Skurtveit.

“Det er interessant, fordi vi allerede har taget højde for kliniske faktorer, og tendensen stadig er tydelig. Det understreger, at vi er nødt til at være særligt opmærksomme på de her grupper, når vi udskriver opioider. De skal måske følges tættere, eller man skal være mere obs på, at behandlingen ikke bliver for langvarig hos dem,” siger hun.

Studiet viste også, at risikoen for opioidafhængighed var større, hvis patienter tidligere havde fået udskrevet benzodiazepiner.

Alle kan få et problem

Selvom den yngre mand og personer med lav socioøkonomisk status har højere risiko for at blive afhængig af opioider eller andre rusmidler, betyder det bestemt ikke, at andre patienter ikke bliver afhængige, slår Svetlana Skurtveit fast.

“Man skal være meget forsigtig med at tro, at det primært kun er de yngre mænd, der er i størst risiko for at udvikle en opioidafhængighed,” siger hun.

Faktisk kan det forholde sig helt omvendt.

“Vi ved, at der er flere kvinder, der får udskrevet recepter på opioider, flere kvinder har et længerevarende opioidforbrug, og kigger man på overdoser, er der også flere kvinder end mænd. Det kan meget vel skyldes, at de ikke slår ud i vores studier, fordi de ikke får misbrugsdiagnosen, men går under radaren,” siger Svetlana Skurtveit. Hun forklarer, at forskerne i studiet primært har undersøgt de personer, der er blevet diagnosticeret med et opioidmisbrug – og her kan det ifølge hende tænkes, at flere kvinder – særligt de ældre og med en højere socioøkonomisk status – ikke får diagnosen, men går under radaren. Derfor skal man være forsigtig med at udpege risikogrupper, mener hun.

“I realiteten har alle risiko for at blive afhængig af langvarig opioidbrug, og derfor må vi ikke lukke øjnene for andre, der måske går under radaren.”

Forsigtig med tunnelsyn

Det er en vigtig pointe ifølge Morten Hesse, der er forhenværende lektor på Center for Rusmiddelforskning i København og fagredaktør for Illegale stoffer i Læge- og Patienthåndbogen. Han mener også, at de danske praktiserende læger skal være forsigtige med at have tunnelsyn, når det kommer til, hvem der bliver afhængige.

“Det kan lyde banalt, men hvis en patient bliver ved med at få udskrevet recepter på opioider over lang tid, så er det et problem, lige meget om patienten er en yngre mand eller en ældre kvinde,” siger han. En af årsagerne til, at det særligt er de ældre kvinder med højere socioøkonomisk status, der går under radaren, kan være, fordi de ofte opfattes som mere velfungerende patienter og ikke passer ind i det stereotype billede af en stofmisbruger.

“Det er nok de yngre mænd med en lavere status, vi har lettest ved at finde, når de får et rusmiddelproblem. De falder mere igennem, og de ligner mere dem, som man associerer med et rusmiddelproblem – hvorimod nogle af de lidt ældre måske er lidt bedre til at tale med lægerne, og måske bedre i stand til at fortsætte med at få opioider som smertebehandling,” siger han. Derfor opfordrer Morten Hesse som Svetlana Skurtveit til forsigtighed blandt praktiserende læger til at udskrive opioiderne til alle patientgrupper.

Må ikke blive en hvilepude

Ifølge de to misbrugsforskere kan det norske studies resultater sagtens overføres til en dansk kontekst – og det vil forhåbentligt få praktiserende læger til at overveje valget af opioider som smertebehandling en ekstra gang.

“Opioider er et vældigt godt præparat i smertebehandling, men det må kun være i akutte situationer. De er faktisk ikke egnet til længere tids behandling, og her kan studiet måske være med til, at vi tænker lidt mere over, hvem vi får stoppet, og hvem vi ikke får stoppet, så folk ikke bliver afhængige,” siger Morten Hesse. Målet med smerte­behandling i almen praksis er at hjælpe patienterne med at kunne komme ud ad sengen og have en aktiv livsstil, men den må ikke blive en hvilepude, understreger den danske misbrugsforsker. For så er det ikke længere smertebehandling.

”Når en behandling ikke længere hjælper patienten med at være fysisk og socialt aktiv, skal man som læge overveje at skifte præparat eller henvise dem videre – for eksempel til fysioterapi, smerteklinikker eller rusmiddelcentre. Man kan ikke bare blive ved med at skrive recepter, for det fastholder patienten i en tilstand, som ikke gavner for dem,” siger Morten Hesse. Det kan dog være en udfordring for både patienter og de praktiserende læger at vide, hvornår en smerte­behandling har udviklet sig problematisk.

”Man skal som læge have værktøjerne og ressourcerne til at kunne sige, ‘hvordan kan jeg hjælpe den her patient’, og så skal man vedkende sig, når man ikke længere kan hjælpe dem tilstrækkeligt og i stedet sende dem videre til de rette steder,” siger han.

Ingen opioidkrise

Brug af opioider associeres ofte med USA, som har haft en decideret opioidkrise, hvor særligt det syntetiske stof fentanyl har været årsag til flere tusinde overdoser. Samme tilstand skal man dog ikke frygte herhjemme, lyder det fra Morten Hesse, der forklarer, at brugen af opioider i Danmark er stabilt – også inden for de forskellige aldersgrupper, når man kigger på antallet af recepter og døgndoser.

“Vi er blevet meget bedre til ikke at give så mange opioider, men vi har haft en tendens til at skifte mellem præparaterne, og så er man lige vidt,” siger han og peger eksempelvis på Tramadol, der for nogle år siden var genstand for debat, hvor brugen i stedet skiftede til morfin. Samtidig er der også stor forskel på, om patienter bliver afhængige af opioider som led i deres smertebehandling eller anvender dem som rusmidler.

“Det er selvfølgelig vigtigt at finde ind til roden af problemet, før man henviser videre, men det plejer de praktiserende læger at være gode til,” siger Morten Hesse.

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts printmagasin