I Gellerup arbejder lægerne med differentiering og stjernepatienter: Ellers taber vi dem på gulvet

Det behøver ikke være opslidende eller stressende at arbejde som praktiserende læge i en klinik med mange komplekse og sårbare patienter. Maria Ervandian har for nylig købt sig ind hos Lægerne i Gellerup, som er en såkaldt Deep End-klinik. Hverdagen byder på mange udfordringer - på den positive måde. Man får for alvor brugt sin lægelige faglighed, og det giver energi og overskud.

Der er en storslået udsigt ind over Aarhus by, og i det fjerne kan man skimte Mols. Lægerne i Gellerup ligger på 2. sal i Børne- og Sundhedshuset i bydelen Gellerup. Det er et nyt byggeri opført efter, at en langsigtet helhedsplan i 2007 blev iværksat for området. Bag sundhedshuset ligger de ikoniske grå betonblokke, som huser mennesker med omkring 80 nationaliteter. Selvom Gellerup har fået et ansigtsløft, så er patientgruppen stadig udfordrende. Mange har flere fysiske og psykiske sygdomme og oveni også socioøkonomiske problemstillinger med i bagagen. En stor andel er indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Især fra Somalia, de arabiske lande og Tyrkiet.

”En typisk patient her hos os kan være en kvinde med ikke-vestlig baggrund, der har diffuse symptomer fra flere forskellige organsystemer. Hun kan have diabetes, KOL, angst og depression og kommer i klinikken med en bostøtte, fordi det er svært for hende at navigere i sundhedsvæsenet,” siger Maria Ervandian, der er en af de tre praksisejere i Lægerne i Gellerup. Hun blev færdig som speciallæge 31. marts 2025, startede i klinikken dagen efter og købte sig ind som ejer et halvt år efter.

Maria uddyber:

”Efter at have fået etableret en god relation til kvinden, er det nemmere at få styr på, hvad der fylder for hende, og hvordan hun har ondt. Netop relationen til patienten er hjørnestenen i at opnå en god compliance.”

Patienter uden diagnose

Maria Ervandian siger, at hun ser mange patienter, der ikke er særligt gode til at passe på sig selv.

”De er kommet til et nyt land, hvor de har forsøgt at overleve. Alt er fremmed, og de skal forsøge at navigere i et sundhedsvæsen. Det kan betyde, at de i en årrække ikke har været særlig gode til at tage deres medicin og haft en dårlig livsstil. Så vi har mange multisyge med for eksempel diabetes, KOL, depression og angst,” siger hun. En særlig udfordring for Lægerne i Gellerup er, at mange af patienterne ikke er diagnosticeret på sygehuset.

”Mange søger ikke hospitalet, men kan godt lide det nære og relationelle, som de kan få her. De er ikke compliant nok til at komme afsted og indgå i en udredning, så i stedet kommer de her hos os.” Maria Ervandians oplevelse er, at når først patienterne begynder at få en relation til klinikken, så får de også en forståelse for, hvor vigtig deres behandling er.

”De bliver mere compliant, og det betyder, at vi kan løfte rigtig meget herude i praksis, men det kræver tid” siger hun. Lægerne i Gellerup er medlem af Deep End-netværket – et netværk af praksisklinikker, der har en stor andel af socioøkonomisk udfordrede patienter. Her kan lægerne udveksle erfaringer omkring dét at arbejde som Deep End-læge.

”Det er klart, at det kan være udfordrende, men også spændende. Og det er en af grundene til, at jeg har valgt at nedsætte mig som ejer af en Deep End-klinik. Vi arbejder på et højt fagligt niveau hele tiden og med patienter, der har brug for en høj lægefaglig behandling ved hver eneste konsultation,” siger Maria Ervandian og tilføjer:

”Vi har et godt samarbejde med Aarhus Universitetshospital og henviser selvfølgelig også, hvis det bliver nødvendigt, men rigtig mange af vores patienter bliver behandlet her.”

Sårbare patienter får stjerner

For at skabe et netværk omkring de ekstra sårbare patienter, har klinikken indført betegnelsen stjernepatienter, som også bruges af andre Deep End-klinikker i Danmark: De patienter, der skal have ekstra opmærksomhed – i en kortere eller længere periode – er markeret med en stjerne i journalen. Det betyder, at patienten får tilknyttet en behandlingsansvarlig læge og en behandlingsansvarlig fra praksispersonalet. Så når patienten ringer til klinikken, ved sekretæren, at der er tale om en stjernepatient, som hun om nødvendigt gerne må forstyrre lægen med uden for de normale konferencetider. Stjernepatienterne får også hurtigere en tid og kan for eksempel vente ude foran lægens konsultationsrum, hvis de er angste for at vente i venteværelset sammen med andre patienter.

”Normalt har vi otte ugers ventetid til rutinemæssige undersøgelser, men hvis vi først kan give en tid til en stjernepatient om otte uger, så taber vi dem på gulvet,” siger Maria Ervandian.

Vi gør en forskel

Selvom hverdagens program kan være fyldt op af mange komplekse patienter, så mener Maria Ervandian alligevel, at klinikken formår at gøre en forskel.

”Som ny læge i klinikken gør jeg meget ud af at oparbejde en god relation til patienterne. Når først det er på plads, kan vi begynde på behandlingen lidt ad gangen. Måske diabetes i den første konsultation og KOL i den næste. Man er nødt til at indstille sig på, at man ikke kan gøre alt på én gang. Og på den måde synes jeg, at vi formår at gøre en forskel,” siger hun og tilføjer:

”Jeg gør meget ud af at sige, at patienterne endelig skal ringe og komme igen, hvis de oplever en forværring. Så jeg får skabt et rum, hvor det er okay at kontakte os – og patienterne ikke føler, at de belaster os. Patienterne tager sjældent kontakt, men det betyder, at man får oparbejdet en god relation til patienten, som gør, at de er trygge.”

Det giver mig energi

Efter knapt et år hos Lægerne i Gellerup mener Maria Ervandian ikke, at hun har været et bedre sted i sit lægeliv, end hun er lige nu.

”Jeg cykler glad afsted på arbejde hver dag, arbejdsdagen flyver afsted, og jeg bliver fagligt udfordret. Jeg regner bestemt med, at jeg skal arbejde resten af min tid i en Deep End-klinik. Det betyder rigtig meget at kunne mødes med andre læger i Deep End-netværket. For selv om vores klinikker er vidt forskellige, så har vi samme forståelse, og det kan være med til at løfte de dage, der er tunge.” Maria Ervandian understreger også, at det gode samarbejde mellem læger og praksispersonale gør, at de bliver i stand til at klare de svære opgaver i klinikken.

”Selvfølgelig kan det være udfordrende, men det bliver løftet af, at vi har et godt team omkring patienten. Hele mit lægeliv har jeg haft et ønske om at gøre en forskel, og det føler jeg, at jeg kan gøre her. Derfor er det ikke hårdt. Jeg får energi af at kunne brug mig selv på den måde. Mere energi end hvis jeg har en patient, der har nogle urimelige krav til sundhedsvæsenet og vil have en MR-scanning i eftermiddag,” siger hun.

Normtal til diskussion

I forbindelse med Sundhedsreformen skal alle praksisklinikker have genovervejet deres normtal, så klinikker med mange komplekse patienter kan få tildelt færre patienter end de 1.600, som en standard praksislæge har. Det regnestykke er dog ikke så enkelt for Lægerne i Gellerup, da de nye beregninger blandt andet foretages ud fra hvor mange patienter, der har en hospitalsdiagnose. Og hos Lægerne i Gellerup kommer som sagt mange patienter med sygdomme, de aldrig har været omkring hospitalet med.

”Det udfordrer os i beregningen af de nye normtal, for den nationale beregningsmodel prioriterer ikke en klinik som vores med sårbare patienter. Den prioriterer klinikker med ældre patienter, der har fået en diagnose på hospitalet og indløser deres recepter,” siger Maria Ervandian. I første omgang betød beregningerne omkring de nye normtal, at Lægerne i Gellerup fik tildelt 5.355 patienter mod i dag 4.800 patienter – altså en stigning i patienttallet, selvom klinikken åbenlyst ligger i et belastet boligområde med en udfordrende patientgruppe. Men efter at PLO har været i dialog med Region Midtjylland, som står for udregningen af normtallene, er parterne blevet enige om, at Lægerne i Gellerup ikke skal stige i patienttal.

”Egentlig mener vi, at vi burde have et lavere patienttal end i dag, så vi har tid til at behandle vores patienter og kan undgå hospitalsindlæggelser. Specielt fordi vi i fremtiden skal overtage flere opgaver fra sygehusene.”

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts print-magasin fra marts 2026