Diabetesforeningen: Ny vejledning fra Medicinrådet bør få betydning for fortolkning af GLP-1-tilskudsregler

Medicinrådet ændrer med en ny vejledning placeringen i behandlingshierarkiet for en ældre type diabetesmedicin, som er et af de billigere alternativer til GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA), som hidtil har været forlangt afprøvet. Diabetesforeningen håber, at ændringen vil lægge op til en forandret fortolkning af tilskudsregler og en nemmere vej til de efterspurgte præparater.

Hos Diabetesforeningen tager man godt imod den nye behandlingsvejledning fra Medicinrådet, hvor de såkaldte SU-stoffer rykker længere ned i behandlingshierarkiet for type 2-diabetes. Problemer med for lavt blodsukker har været større i praksis, end man fandt i studierne, og det har Medicinrådet taget konsekvensen af.

”Sulfonylurinstofferne er nogle ældre præparater, der nu nedprioriteres, og det er glædeligt. De er forbundet med forskellige problemer, blandt andet risiko for hypoglykæmi, og de er heller ikke de mest effektive til at sænke blodsukkeret,” siger forskningschef Tanja Thybo.

Hun ser Medicinrådets nye vejledning som en mulighed for at få løsnet op i fortolkningen af tilskudsreglerne for GLP-1-RA som eksempelvis Ozempic (semaglutid). Diabetesforeningen er i kontakt med mange borgere med diabetes, og ifølge Tanja Thybo har flere oplevet, at reglerne fra Lægemiddelstyrelsen bliver fortolket meget stramt i almen praksis.

”Vi håber, at SU-stofferne ikke længere partout vil blive betragtet som et relevant præparat, der nødvendigvis skal afprøves, før man må give en GLP-1-RA,” siger Tanja Thybo.

Ifølge forskningschefen har mange praktiserende læger forstået reglerne sådan, at patienten skal have prøvet alle tilgængelige typer diabetesmedicin, før der kan gives tilskud til en GLP-1-RA. Diabetesforeningen mener derimod, at klausulen skal tolkes som de præparater, der er relevante for den enkelte patient.

”Jeg har hørt praktiserende læger udtrykke, at de ingen forventninger havde til SU-stofferne, men at de var nødt til at afprøve dem, før de kan gå videre til de nyere lægemidler. Den fortolkning af reglerne håber jeg, den nye vejledning kan være med til at gøre op med. Jeg forventer ikke, klausulen bliver ændret. Men fortolkningen af den kan muligvis blive mere blød,” siger Tanja Thybo.

Som det er lige nu, er det fra Lægemiddelstyrelsens side besluttet, at der er forskellige behandlingsregimer, som patienterne skal igennem, før de kan opnå tilskud til at bruge en GLP-1-RA, som er det mest efterspurgte præparat. De nuværende tilskudsregler trådte i kraft den 25. november 2024. Diabetesforeningen vurderede dengang, at mindst 27.000 danskere kunne blive berørt af de ændrede tilskudsregler. Danske Regioner måtte udfærdige en fællesregional vejledning, fordi der var forskel på, hvordan praktiserende læger i de fem regioner udskrev GLP-1-RA’erne.

Danske Regioner: Basisliste skal afløse vores vejledning

Danske Regioner skriver som kommentar til Diabetesforeningen, at den fællesregionale vejledning er ”en tolkning af Lægemiddelstyrelsens klausul (betingelser) for at få Ozempic med tilskud – og Lægemiddelstyrelsen har ikke ændret klausulen.”

Danske Regioner sender derfor spørgsmålet over til Lægemiddelstyrelsen, om den vil ændre i klausulen på baggrund af Medicinrådets ændringer.

Lægemiddelstyrelsen oplyser i en kort kommentar, at styrelsen vil gennemgå Medicinrådets nye behandlingsvejledning grundigt for at vurdere, om den vil give anledning til ændringer i tilskuddet til denne type lægemidler.

Danske Regioner skriver også, at de finder det rigtig positivt, at Medicinrådets behandlingsvejledning er færdig, og at Medicinrådet vil bearbejde den til en national basisliste, der fungerer som konkret vejledning til praktiserende læger for valg af lægemiddel. Første version af denne basisliste er blevet behandlet på samme møde i maj måned 2026 som diabetesvejledningen.

”Når basislisten foreligger, tænker vi, at den tager højde for Lægemiddelstyrelsens klausuler, og at basislisten erstatter den nuværende vejledning,” lyder det fra Danske Regioner.

Den nationale basisliste fra Medicinrådet inkluderer lige nu 15 sygdomsområder, men type 2-diabetes bliver først inkluderet i efteråret.

Diabetesforeningen ser frem til, at basislisten erstatter vejledningen og forventer, at basislisten, når den inkluderer type 2-diabetes, afspejler Medicinrådets nye vejledning, herunder at SU-stofferne placeres tilsvarende lavt i behandlingshierarkiet. ”Det vil give praktiserende læger et klart og opdateret grundlag for deres valg af diabetesmedicin," siger Tanja Thybo.

Uenighed om endemål

Tanja Thybo noterer sig også, at Medicinrådet har lagt vægt på hårde endepunkter – død, hjerte-kar-sygdom og alvorlige komplikationer – når rådet har sammenlignet SU-stofferne med de øvrige antidiabetika.

”Jeg kunne godt have ønsket mig et større fokus på langtidsblodsukkeret og på, hvilke præparater der er bedst til at sænke det. I vurderingen er de tre præparatgrupper i høj grad blevet ligestillet, mens fokus især har været på risikoen for hjerte- og nyresygdom. Der har ikke været samme opmærksomhed på de patienter, som primært har udfordringer med et højt langtidsblodsukker.”

Medicinrådets forperson, Birgitte Klindt Poulsen, kommenterer, at rådet har lagt mindre vægt på langtidsblodsukker i vejledningen, da man fokuserer mere på de effektmål, som er vigtige for patienterne.

“Det er også her, at vi ser lidt forskelle på effekten af nogle af lægemidlerne. Alle lægemidlerne, såvel nye som gamle, sænker langtidsblodsukkeret, omend i lidt varierende grad,” skriver Birgitte Klindt Poulsen i en mail.

Tanja Thybo fra Diabetesforeningen svarer, at langtidsblodsukker er et forstadium til de følgesygdomme, som Medicinrådet netop ønsker at forebygge.

”Et vedvarende højt langtidsblodsukker øger risikoen for både hjerte-kar-sygdom, nyresygdom og nervebeskadigelse. Derfor mener vi, at langtidsblodsukker bør indgå som et selvstændigt effektmål i vurderingen. Ikke som erstatning for de hårde endepunkter, men som et tidligere og handlingsorienteret signal," siger Tanja Thybo.