Skip to main content


Praktiserende læge: Der er faglige svagheder i ny basisliste fra Medicinrådet

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den i kategorien Almen praksis.

Medicinrådet vil med en ny national basisliste gøre lægemiddelbehandlingen mere ensartet i almen praksis. Men listen rejser også faglige spørgsmål hos praktiserende læger, som skal bruge den i hverdagen.

Medicinrådet har for første gang lavet en national basisliste med anbefalinger til praktiserende læger om valg af lægemidler til 15 af de mest almindelige sygdomsområder. Medicinsk Tidsskrift har bedt en række praktiserende læger vurdere listen, som både får ros og rejser faglige spørgsmål.

Praktiserende læge Christian Jensen fra Præstø har læst listen med både interesse og skepsis. Han ser positivt på, at Medicinrådet forsøger at samle anbefalingerne på tværs af landet, men han savner en tydeligere forklaring på, hvordan listen forholder sig til gældende kliniske retningslinjer, og hvor stor betydning prisen har haft for valget af præparater.

Christian Jensen

”Jeg savner en overordnet forklaring på, hvordan listen forholder sig til de gældende guidelines inden for de enkelte sygdomsområder. Har man taget udgangspunkt i guidelines, eller er dette mere et selvstændigt fagligt bud, som er lavet uafhængigt af gældende guidelines? Det kunne jeg godt tænke mig var mere eksplicit forklaret. Jeg kan heller ikke gennemskue i hvor høj grad prisniveauerne har været styrende for de enkelte præparater," siger han.

Priserne for lægemidler svinger. Det billigste præparat den ene uge er ikke nødvendigvis det billigste den næste, forklarer Christian Jensen.

”Den slags forpester vores lægeliv, og det medvirker også til, at jeg sjældent bruger basislister, for jeg skal også tage hensyn til patientens pengepung.”

Basislisten bliver opdateret i efteråret med områderne type 2-diabetes, angst og migræne, har professor, praktiserende læge Janus Laust Thomsen, der er Medicinrådets praksis-repræsentant, tidligere oplyst. Men Christian Jensen savner også noget om nyresygdom i basislisten.  

”Nyresygdom er blevet det nye sort. Jeg har lige været på Folkemødet, og det er tydeligt, at området kommer til at fylde rigtig meget fremover. Der er også nogle medicinalvirksomheder, som investerer massivt i sygdomsområdet. Derfor forstår jeg ikke, at nyresygdom ikke er medtaget,” siger den praktiserende læge fra Region Sjælland.

Christian Jensen har lungesygdomme som et af sine særlige personlige faglige interesseområder. Her er han overrasket over at finde anbefalinger i basislisten, som han finder problematiske og mystificerende.

”Jeg undrer mig over anbefalingen af rygestop med ’nikotinlægemidler’. Hvad menes der egentlig med det? Hvis der er tale om substitutionsbehandling, er jeg decideret uenig. Det mener jeg er fagligt forkert, da man opnår størst succesrate med rygestoptabletter i kombination med individuelt tilpasset forløb som førstevalg. ”

Under lungesygdommen KOL beskrives præparaterne som ligeværdige, har Christian Jensen også bemærket.  

”Det er jeg heller ikke enig i. De er ikke ligeværdige, der findes derimod en udførlig behandlingsalgoritme med afsæt i guidelines. Hvis en yngre læge bruger den her basisliste og sidder tilbage med indtrykket af, at alle KOL-præparater er lige gode, så er det problematisk.”

Han finder også aspekter omkring astma-anbefalingerne, der overrasker ham.

”Der nævnes SABA (korttidsvirkende beta-2-agonister), men under ingen omstændigheder bør det fremstå som en isoleret anbefaling. SABA må ikke stå alene. Her synes jeg, der er nogle faglige svagheder, og det er jo blot et enkelt nedslag, som jeg har lavet, styret af mine personlige, faglige interesser. Måske vil der være andre sygdomsområder, hvor andre praktiserende læger med andre særinteresser kan finde tilsvarende problemer.”

Kritiske nedslag til trods ønsker Christian Jensen også at rose Medicinrådet.

”Når man ser på hypertension og iskæmisk hjertesygdom, har man faktisk valgt at inkludere nogle dyrere præparater. Når regionerne tidligere har været involveret i lignende anbefalinger, har det ofte været noget fedtspilleri. Det er positivt at konstatere, at man efter alt at dømme ikke alene har fokuseret på pris i denne basisliste,” siger Christian Jensen.

Freitag: Et ad hoc-dokument

Christian Freitag er praktiserende læge i Holte nord for København og tidligere PLO-formand. Han har også reageret på Medicinsk Tidsskrifts invitation til at kommentere på basislisten. 

Han har ikke læst den igennem, for det er mere en liste, som praktiserende læger bruger ad hoc, forklarer han. Han vurderer umiddelbart, at den nye basisliste er i overensstemmelse med den, der allerede foreligger fra Region Hovedstaden. Han opfatter det sådan, at basislisten sjældent står alene, den indgår dermed nærmere i en slags treenighed, hvor lægen og patienten udgør de øvrige to ben.

Christian Freitag

”Det er jo ikke sådan, at vi vælger præparater ud fra en sådan liste – og så punktum. Vi tager beslutning, i hvert enkelt tilfælde, ud fra dels patientens præferencer, og de har ofte en del, dels vores egne erfaringer og fortrolighed med præparaterne og så til sidst de officielle anbefalinger,” siger Christian Freitag og tilføjer:  

”Hvis vi ser bort fra én af disse tre, så er der en betydelig risiko for, at det ikke bliver optimalt.”

DSAM: En opgave på tværs af lægehuse og hospitaler

DSAM’s formand, praktiserende læge Maria Krüger, ønsker at minde om, hvordan variation i lægemidler opstår i alle dele af sundhedsvæsenet. Det har hun blandt andet skrevet på LinkedIn i en kommentar til Medicinrådets forperson, Birgitte Klindt Poulsen. 

Maria Krüger

“I almen praksis viderefører og fornyer vi ofte behandlinger, der er initieret på hospitalerne, og variation i behandlingsvalg opstår derfor ikke kun i almen praksis. Så hvis vi for alvor skal lykkes med ensartet behandling, kræver det fælles anbefalinger og fælles opbakning på tværs af sektorer,” skriver DSAM-formanden på det sociale medie. 

Hun har gennem årene som praktiserende læge på Frederiksberg oplevet flere eksempler  på, at det kan være svært at overholde en ensartet praksis, som holder sig til en basisliste, uddyber hun over for Medicinsk Tidsskrift. Ved overaktiv blære ser hun eksempelvis patienter, som er opstartet i Betmiga (mirabegron) fra urologisk regi, mens Region Hovedstadens basisliste har anbefalet solifenacin som førstevalg. 

Hun har også gennem årene oplevet mange patienter blive udskrevet fra hospitalerne med den stærke opioid oxycodon efter operationer, selvom morfin længe har været betragtet som førstevalg i rationel lægemiddelbehandling.

”Pointen er ikke, at disse behandlingsvalg nødvendigvis er fagligt forkerte i den konkrete situation. De illustrerer derimod, hvordan behandlingsvalg i én sektor får betydning for, hvad der efterfølgende videreføres i en anden. Hvis målet er, at patienter skal have samme behandling uanset postnummer, kræver det derfor ikke alene fælles anbefalinger til almen praksis, men også fælles implementering og opbakning på tværs af sektorerne,” skriver Maria Krüger i en mail til Medicinsk Tidsskrift. 

Medicinrådet: Basisliste også brugbar på hospitaler

Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen er blevet forelagt denne artikel og svarer i en mail, at anbefalingerne på listen er i overensstemmelse med gældende vejledninger og nationale anbefalinger.

”Den første version af basislisten samler og ensretter de regionale lister på områder, hvor behandlingen allerede er godt etableret. Det er vigtigt at sige, at basislisten ikke er en egentlig behandlingsvejledning. Den er først og fremmest tænkt som en hjælp, når patienter skal starte i medicinsk behandling. Derfor har vi for eksempel kun få steder taget emner som ikke-medicinsk behandling, behandlingsmål, dosering og monitorering med på listen.”

Basislisten vil også i mange tilfælde kunne bruges på sygehusene, så patienterne opstartes i den medicinske behandling, der er bedst og billigst for dem på lang sigt, skriver forpersonen – også med henvisning til DSAM-formandens indspark.   

”Flere regioner er allerede i gang med at koordinere basislisten med rekommandationer på sygehusene. Vi er opmærksomme på, at det er afgørende, at patienterne får en mere ensartet medicinsk behandling, uanset hvor de bor eller bliver behandlet,” skriver Birgitte Klindt Poulsen.

 

 

Basislisten fra Medicinrådet