Læge har et usædvanligt råd til stressede patienter

Læge Andreas Pihl møder stadig flere patienter, der kæmper med koncentrationsbesvær og stress, muligvis som følge af konstante stimuli. Hans hyppige anbefaling er uden den evidens, der er forbundet med medicin. 

”Bøger er medicin. Læsning er longevity!”

Ordene kommer fra læge Andreas Pihl.

”Jeg oplever at have flere samtaler med midaldrende patienter, der er stressede – ikke som tidligere – men stressede af stimuli og har svært ved at fokusere, fordybe sig, og huske ting,” skriver han på sin LinkedIn-profil.

Derfor anbefaler lægen Nokia-’dumbphones’ og bøger, da man ikke længere skriver recepter med kuglepen på en blok. Andreas Pihl er ikke speciallæge i almen medicin, men har vikarieret i forskellige lægehuse de sidste otte år.

”Jeg gad godt, at jeg kunne give bøger med og starte bogklubber i lægehuset. Måske vi skulle til at ansætte litterater,” skriver Andreas Pihl også i sit opslag, der har genereret over 4.000 likes og som over 250.000 mennesker har læst. 

Medicinsk Tidsskrift har taget en snak med lægen, der også selv udgiver bøger og nyhedsbreve om kunstig intelligens og sundhed. 

Han indleder med at fortælle, at stressreaktioner eller belastningsreaktioner ikke er et nyt syn i almen praksis, men der ofte ligger noget detektivarbejde i at finde ud af, hvad der belaster patienterne. Ofte kommer samtalen med patienten ind på søvnmønstre og skærmtid.

”Jeg er ikke ekspert på området, men jeg har mødt patienter, der oplever meget stress og har svært ved at overskue hverdagen. Her er det naturligt at tale om deres vaner og mønstre. Det kommer tit frem, at de ligger om aftenen og læser nyheder på telefonen. Så er det naturligt at tage fat om nældens rod. Vi skal have fordybelsen tilbage. Jeg hører fra skoler og andre steder, at der bliver beskrevet et fald i koncentrationsevnen. Den skal trænes.”

Medicinsk Tidsskrift: Der er typisk evidens og studier bag, når du anbefaler en creme med binyrebarkhormon til en patient med håndeksem. Men er du ikke ude i nogle personlige værdidomme, når du anbefaler bøger og uddaterede Nokia-telefoner?

”Jo, jeg er biased. 100 procent. Også fordi jeg har en kone, der er litterat. Det er heller ikke forslag, jeg kommer med til alle patienter. Men jeg havde en patient, der selv spurgte ind til det. Han havde tidligere læst rigtig meget, men det kunne han ikke længere.”

Det er en del af lægegerningen at give den slags råd, har Andreas Pihl erfaret.

”Der er meget af det, vi foretager os, som slet ikke har evidens bag sig. Meget af det, vi giver patienterne, er gode råd. Husmoderråd, om man vil.”

Ved eksempelvis depression er tab af interesse et kernesymptom. Hvis man tidligere har set film og læst bøger, men mister interessen for det, kan det være et symptom på, at noget er galt, vurderer Andreas Pihl. 

”Det er næppe testet i randomiserede kontrollerede forsøg, men fordybelse er noget basalt menneskeligt. Det at kunne fordybe sig og gå ind i historier, som det sker, når man læser, er vigtigt. Det er en modbevægelse til reels og idéen om, at jo kortere, jo bedre.”

Biblioteket er et sundhedscenter

Ved siden af Andreas Pihls lægehus, hvor han vikarierer, ligger der et stort bibliotek.

”Biblioteket er et sundhedscenter. Jeg kunne godt tænke mig at henvise patienter til bibliotekerne og har skrevet med Københavns Hovedbibliotek. De har et hav af læsegrupper. Tænk, hvis der også fandtes sygdomsspecifikke læsegrupper.”

Der findes et felt kaldet biblioterapi, som der er forsket i, tilføjer han.

”Jeg håber, vi vender tilbage til nogle klassiske dyder og begynder at tilbyde skønlitteratur til vores patienter. Der kunne være en kæmpe gevinst for patienter med angst, stress eller depression, hvis man valgte litterære værker, der gav mening for dem. På Syddansk Universitet arbejder man med narrativ medicin, blandt andet for at styrke empatien. Det gør vi ikke på samme måde i den postgraduate lægeuddannelse.”

Hvordan går du selv til værks?

”Jeg prøver at læse 20 minutter hver dag. Nogle gange bliver det mere, nogle dage mindre.      Men det er svært, når telefonerne har så mange tilbud. Jeg havde en Nokia-telefon i en periode. Det havde en positiv effekt. Nu har jeg fået en smartphone igen, men min hustru har på min opfordring sat mig under værgemål. Nu kan jeg kun bruge min smartphone mellem klokken 8 og 17. Uden for det tidsrum er der ingenting ud over telefoni og rejsekort og den slags. Ingen browsing, ingen læsning på telefonen.”

Læsning er ikke den eneste måde, man kan lave et opgør med algoritmernes tyranni, har flere påpeget på Andreas Pihls LinkedIn-opslag. Man kan også gå en tur i skoven eller hækle, som der er nogen, der har foreslået.

Men skønlitteratur kan give os indsigter i forskellige måder at leve på, mener Andreas Pihl.

”Noget af det spændende ved at være læge i almen praksis er, at vi får indblik i mange slags menneskers liv. Det kan man også få gennem bøger.”