Genetiske variationer og overvægt linkes til sygdomsudvikling

Rutinetjek af en persons disposition for vægtøgning og fedmerelaterede diabetes, som kan lede til individualiserede indsatser for at forhindre sygdommene på et tidligt stadie, kan snart være en realitet.

Højt blodsukker, højt kolesterol og stigende blodtryk. Alt sammen alvorlige konsekvenser ved den fedme, som i sidste ende leder til de helt store dræbere på verdensplan: Diabetes, hjertekarsygdom og hjerneblødninger. Associationen mellem fedme og de nævnte sygdomme kan muligvis forklares ved individuelle forskelle i livsstilfaktorer som manglende motion og rygning. Det viser sig imidlertid, at genetiske forskelle også spiller en vigtig rolle. 

På nuværende tidspunkt er det uklart, hvordan disse genetiske faktorer og livsstilsfaktorer påvirker vægtøgning og risikoen for at udvikle diabetes, hjertekarsygdom og hjerneblødninger i voksenlivet.

Det fortæller MD og PhD, Germán Darío Carrasquilla, postdoctoral fellow, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Faculty of Health and Medical Sciences, Københavns Universitet, som med midler fra Novo Nordisk Fonden samt Danish Diabetes Academy skal stå for et forskningsprojekt inden for området.

Målet med forskningen er at udlede kliniske relevante genetiske risikoscorer, som kan bruges til at identificere de individer, som er i størst risiko for at udvikle diabetes, hjertekarsygdom eller hjerneblødning, hvis de tager på i vægt, fortæller Germán Darío Carrasquilla.

“Den nye viden kan bruges til at udføre rutinetjek af en persons prædisposition for vægtøgning og fedmerelateret diabetes, hvad der kan lede til individualiserede indsatser for at forhindre disse sygdomme på et tidligt stadie,” siger Germán Darío Carrasquilla, som forventer, at der går to til tre år, før forskningsprojektet er afsluttet.

Sund og usund fedme skal kortlægges

Noget af det forskningen skal kortlægge, er, hvorfor nogle overvægtige personer, umiddelbart synes at være beskyttet mod komorbiditeter. Her kan livsstilsfaktorer delvis forklare forskellene, men genetiske variationer spiller også en vigtig rolle. 

Nyere undersøgelser har identificeret flere genetiske varianter, som er forbundet med såkaldt favorabel fedme. Det vil sige, at risikoen for at udvikle diabetes og hjertekarsygdom er lavere, selvom et individ har tendens til fedme. Det er på nuværende tidspunkt fortsat uklart, hvordan disse genvariationer påvirker langtids-vægtøgninger, diabetes og udviklingen af hjertekarsygdomme i voksenlivet samt om påvirkningerne modificeres af livsstilsfaktorer, fortæller Germán Darío Carrasquilla 

“Vores hypotese er, at genetiske dispositioner for ufavorabel fedme fører til langtids-vægtforøgelse samt fedme, der er forbundet med en højere risiko for diabetes og hjertekarsygdom. Genetisk disposition for favorabel fedme fører også til langtids-vægtøgning, men er ikke ledsaget af en øget risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdom,” siger Germán Darío Carrasquilla.

Vores hypotese går også ud på, at livsstilsfaktorer som inaktivitet, usund mad og rygning viser resultater, der ligner de genetiske variationer. Vi forestiller os, at livsstilsfaktorer modificerer den genetiske påvirkning af vægtøgning, diabetes og hjertekarsygdom, fortæller Germán Darío Carrasquilla. 

Mulighed for tidlig intervention

I undersøgelsen vil forskerne bruge data fra fem danske kohorter, som indeholder information om mere end 23.000 individer og deres data om kropsvægt og højde i 18-20 års alderen frem til midalder. Forskerne vil undersøge links mellem genetisk- og livsstils-information til diabetes og hjertekarsygdom over livsforløbet.

“Jeg vil konstruere en genetisk risko score (GRS) for favorabel fedme ved at kombinere genetiske loci associeret med øget BMI, men med nedsat talje-hofteforhold. Denne GRS afspejler en genetisk forudsætning for højere opbevaring af overordnet kropsfedt på grund af en forbedret evne til at opbevare fedt subtukant på hoften,” siger Germán Darío Carrasquilla. 

Genetiske risikoscores har for nyligt vist betydelige signifikante forbedringer i risikovurdering for forskellige almindelige sygdomme sammenlignet med traditionelle risikofaktorer alene. Der er fortsat ikke nogen GRS tilgængelig, som kan forudsige et individs modtagelighed overfor at udvikle kardiometaboliske svækkelser ved vægtøgning. Germán Darío Carrasquilla mener dog, at i nær fremtid kan man indhente oplysninger om sin genetiske profil og dermed få kendskab til eventuel disposition for fedme-relaterede kardiometaboliske komorbiditeter. 

“Det kan muliggøre forebyggelse eller tidlig intervention med strategier, der er rettet specielt mod personer, der har forhøjet risiko for at udvikle kardiometaboliske komorbiditeter efter vægtøgning. De nuværende undersøgelser kan fremme klinisk praksis ved at udvikle genetiske risikoscores, så man kan identificere de personer, der er i høj risiko for at udvikle kardiometaboliske sygdomme, hvis de tager på i vægt,” siger Germán Darío Carrasquilla afsluttende.

Hvis alt går efter planen, er forskningsprojektet færdigt i enten 2021 eller 2022, fortæller Germán Darío Carrasquilla.