Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Vilsbøll om seneste års EASD-viden: Vildt, men vi har stadig meget at lære

EASD 2019: "Vildt.... Det har været spændende at følge alt det der er sket i klinikken, på møder og til diabeteskongresserne." Så begejstret er Tina Vilsbøll, overlæge og professor, Steno Diabetes Center Copenhagen, når hun ser tilbage på perioden forud for årets EASD-kongres i Barcelona.

Tina Vilsbøll har fulgt udviklingen på klos hold. I flere år har hun været en af Danmarks topforskere på diabetesområdet med fast plads på de store internationale kongresser, enten på talerstolen eller fra tilhørerrækkerne. Og på denne EASD 2019 har hun hele seks præsentationer.

Forud for den aktuelle tilknytning til Steno Diabetes Center Copenhagen har hun spillet en hovedrolle for opbygningen det indflydelsesrige Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital.

"Vi var langt fremme i skoene i 2016. Allerede dengang var 30 procent af patienter på Gentofte Hospital i GLP-1-basereset behandling. Den gang var vi meget optagede af blodsukkerreguleringen og vægtperspektivet. Så kom EASD i 2016 i Stockholm med EMPA-REG om SGLT-2-hæmmeren empagliflozin, og jeg tænkte, at nu skal vi da hjem og skifte patienterne over på SGLT-2-hæmmere.

Samme år kom imidlertid LEADER-studiet som det første af en række studier, der viste positive resultater på hjertekarsygdom med GLP-1-receptoragonister, og så foldede behandlingsmulighederne og klasserne sig ud. Nu har vi lægemidler der viser sig at kunne en masse. Ikke bare hvad angår blodsukkerregulering, men en langt bredere palette: nu viser sikkerhedstudierne, ikke bare EMPA-Reg, men siden hen også CREDENCE og senest DAPA HF, at lægemidlerne har store gevinster for hjertekarsygdomme, nyrerne, levertal og vægt.

Nu skal vi som diabeteslæger i den grad udbygge vores samarbejde med kardiologerne. Vi skal lære hinanden bedre at kende. Det kunne måske give mening for visse, at kardiologerne bare går igang med at anvende diabetes-lægemidler til patienter med T2D og hjertekarsygdomme og endda patienter med hjerteinsufficiens uden diabetes,” siger hun.

”Men det kan samtidig gøre mig decideret nervøs, for hvad hvis behandlingen maskerer diagnostiseringen af en diabetespatient og fjerner fokus fra alle de diabeteskomplikationer som vi endokrinologer kæmper for i tide at diagnosticere og behandle bedst muligt, f.eks. nyresygdomme, øjensygdomme, potensproblemer – det har kardiologer ikke tilstrækkeligt fokus på.

Det hele er stadig forholdsvist nyt, og vi har meget at lære. Jeg har altid været optaget af en tidlig og intensivbehandling af type 2-diabetes, som har vist sig at have klare fordele, men vi har meget at lære. De nye lægemidler til behandling af type 2-diabetes kan ændre patienternes livshistorie. Det kan f.eks. udskyde tidspunktet for, hvornår patienterne skal i insulinbehandling, og når det sker, kan det ske med lavere insulindoser når de moderne lægemidler forsættes. Det er store perspektiver for den enkelte patient med diabetes.

Udfordringen nu er at få de nye guidelines implementeret og at justere dem løbende, så vi kan sikre en moderne evidensbaseret diabetesbehandling til alle patienter med type 2-diabetes. Målet er den rigtige medicin til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt. Det er spændende opgaver. Nu skal alle i gang. Det er der vi er nu,” siger Tina Vilsbøll.

Opråb fra overlæge: Hjertesvigt skal sidestilles med kræft

Hjertesvigt er en sygdom, der skal tages lige så alvorligt som kræft og KOL. Sådan bør rygmarvsindstillingen være hos alle danskere og ikke mindst deres læger. For som det er i dag, har patienter med hjertesvigt generelt en dårligere prognose end de burde og kunne have.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter