Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Fremtidens midler til diabetesforskning bør uddeles anderledes

Forskningsmidler skal uddeles til grupper og ikke enkelte forskere. Pengene bør fordeles efter kriterier, der tager højde for, at forskning af høj kvalitet i større og større grad er et resultat af teamwork på tværs af discipliner. 

Sådan lyder nogle af forslagene fra 200 forskere til, hvordan man kan fordele forskningspenge klogere. Forslagene er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Acta Physiologica under overskriften ’Næste generations diabetesforskere former global forskningskultur’.

De metoder, der bruges i dag, forsimpler, hvad det vil sige at være en god forsker og underkender den store rolle, teamwork har fået, mener forskerne, som  står bag forslag til nye løsninger, hvilket også indebærer at man skal vurdere på mange flere parametre end i dag, f.eks. også på forskerens evner til vejledning og offentlig formidling.

Det er Danish Diabetes Academy, der har fået de unge forskere til at komme med forslag til løsninger på nogle af de problemer, forskningsverdenen erkender at stå med, og senior forskere bakker op om deres forslag.

”I den etablerede forskerverden har vi en tendens til at 'gøre som vi plejer' og ikke tænke nyt. De unge danske og internationale diabetesforskeres forslag er superinspirerende og et vigtigt bidrag til udformningen af fremtidens forskningsstruktur,” siger Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen. 

Baggrunden for de unge forskeres arbejde er bl.a., at succesraten for ansøgninger om forskningsmidler er meget lav, da der er mange om buddet. For eksempel var succesraten hos en af de største danske offentlige fonde, Danmarks Frie Forskningsfond, i 2018 på 17 procent, mens succesraten på at få det fulde ansøgte beløb var på 14 procent. 71 procent af bevillingsmodtagerne var over 39 år.

20 procent af bevillingsmodtagere får ca. 75-90 procent af af konkurrenceudsatte forskningsmidler // Analyse fra Tænketanken DEA og CFA, 2019 

Vurderinger fra ph.d.-studerende til professorer

Danish Diabetes Academy stillede de unge forskere opgaven i forbindelse med et ophold på akademiets vinterskole. En komite under akademiet havde på forhånd beskrevet og defineret fem store udfordringer i forskningskulturen, hvorefter de i alt 49 unge forskere blev bedt om at forholde sig til dem og også inddrage vurderinger fra kolleger, fra ph.d.-studerende til professorniveau. Det betyder, at løsningsforslagene afspejler ca. 200 forskeres input.

Et af deres konkrete forslag er at uddele midler til forskningshold frem for individer. Herved overses de unge forskerne ikke. De får derimod anerkendelse for deres andel i projektet og et mere solidt grundlag at bygge deres videre forskning på, siger postdoc Maria Hauge Pedersen fra Københavns Universitet og medlem af organisations komiteen, der udviklede udfordringen.

Et andet forslag er at flytte fokus fra de mest brugte nuværende kriterier: Antal videnskabelige artikler, forskerne har publiceret, hvilke tidsskrifter, de er i, og hvor succesfulde forskerne tidligere har været med at hente forskningsmidler hjem.

”Denne bedømmelse er problematisk, da den forsimpler, hvad det vil sige at være en god forsker, og den underkender den store rolle, teamwork har i dag,” siger gruppen i artiklen i Acta Physiologica.

De unges forslag er, at der i bedømmelsen skal inddrages langt flere faktorer end i dag. Disse faktorer kunne inkludere vigtige professionelle kompetencer inden for vejledning, mentorskab, undervisning, offentlig formidling, projektledelse, samarbejde og specialiserede kompetencer, som bl.a. inkluderer specialistviden inden for statistik, programmering og eksperimentelle metoder. 

Denne metode kan også bruges bredere, f.eks. til at sammenligne ansøgere i forbindelse med ansættelser og til at gøre mængden af kompetencer i en forskningsgruppe meget tydelig. Den vil dermed også vil kunne bruges til at sammensætte et stærkere forskningshold, hvor de individuelle kompetencer supplerer hinanden.

”Implementering af en sådan evalueringsmodel vil tage tid og kræve udvikling og testning. Men på sigt vil den kunne bruges som et standardværktøj i forbindelse med ansættelser og uddeling af forskningsmidler,” siger post.doc. Sara Lind Jepsen fra Københavns Universitet og med i gruppen.   

Omfavn negative data

En anden problemstilling, de unge forskere har set på, er de negative data, som de synes får alt for lidt positiv opmærksomhed. – Omfavn dem, siger de. De er jo værdifulde for os.

Deres konkrete forslag er, at man skal begynde at arbejde efter en ny model, hvor man formulerer en hypotese, skaber resultaterne og publicerer dem, uanset om de er positive eller negative. Og, slår de fast, vi skal ikke bare publicere, men også citere negative data og anerkende dem. Hvis vi vil ændre kulturen i vores verden, skal vi starte med at ændre vores syn på disse fund, og hvordan vi reagerer og taler om studier, der ikke bekræfter hypotesen.

Vil hjælpe til lettere at evaluere værdien af arbejdet

En af de mest indflydelsesrige forskere i feltet, professor Juleen R. Zierath, direktør for Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, er enig i, at der er behov for nytænkning.

”Der er mange grunde til at forbedre vores nuværende tilgang til evaluering af forskning. Et tidskrifts impact factor er en overfladisk guide, og retningslinjer for evaluering anvender ofte subjektive standarder, der er åbne for fortolkning.  Der er brug for bedre evalueringsmetoder, som integrerer et bredere sæt af objektive standarder og giver anerkendelse til individuelle forskere, som arbejder i kollektive forskningsmiljøer. De unge forskere giver et vigtigt input til en debat, der i sidste ende vil hjælpe det videnskabelige miljø med lettere at kunne evaluere værdien af dets arbejde,” siger professor Juleen R. Zierath i pressemeddelelsen.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter