Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overiltning virker mod autonom dysfunktion hos personer med type 1-diabetes

Dybe vejrtrækninger eller ilt fra flaske kan mindske dysfunktion i det autonome nervesystem hos personer med type 1-diabetes, indikerer dansk-international forskning.

Type 1-diabetes, der ikke er velbehandlet, kan på lang sigt føre til nervebetændelse, neuropati. Det kommer bl.a. til udtryk som dysfunktion i det autonome nervesystem, f.eks. forringet blodtryksrefleks, hjertefrekvensvariation og evne til at kontrollere vandladning. Fra det sensoriske nervesystem ses hyppigt føleforstyrrelser i fødder.

Det er antaget, at nerveskader hos folk med langvarig type 1-diabetes er irreversible, men ny dansk forskning peger på, at det alligevel ikke er tilfældet. 

Langsomme dybe vejtrækninger giver en forbedring fra baseline på 32 procent målt på følsomheden af blodtryksrefleks og 33 procent på hjertefrekvensvariation i tiden lige efter behandlingen. Lignende tal ses ved akut iltindånding, og kombinationen ser ud til at have endnu større effekt, konkluderer danske og finske forskere i nyt studie.

Studiet er lavet på 54 personer med type 1-diabetes og udgivet i tidsskriftet Diabetic Medicine

”Det er godt nyt for patienterne, for det åbner et behandlingsvindue på et område, hvor der ikke har været meget hjælp at hente. Det er klart, at studiet ikke er så stort, men resultatet passer med, hvad vi har set i andre studier hos personer med kort diabetesvarighed,” siger Peter Rossing, overlæge, professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Han er én af forfatterne til det nye studie.

”Diabetes-bjergsyge” er et muligt behandlingsmål

En behandling med langvarig effekt ligger dog ikke lige for, da effekten af dybe vejrtrækninger eller ekstra ilttilførsel indtil videre ikke ser ud til at være langvarig. Der er dog en anden mulighed. Personer med type 1-diabetes kan have dårlig iltning af blodet pga. fortykning af karvægge. En tilstand, der kan minde lidt om bjergsyge.

”Hvis man kan finde en behandling mod det, vil det være nemmere at behandle og forebygge nerveskader og dysfunktionen i det autonome nervesystem. Iltapparat er en dårlig idé, da for meget ilt giver forhøjet blodtryk. Spørgsmålet er så, om åndedrætsøvelser eller evt. motion skal supplere behandlingen og være med til at mindske autonom dysfunktion hos denne patientgruppe,” siger Peter Rossing. 

Langsomme og dybe vejrtrækninger viste stor effekt

I studiet indgik 54 personer med type 1-diabetes og med en gennemsnitlig alder på 60 ± 10 år, og diabetesvarigheden var 38 ± 14 år. 

Ændringer præsenteres som procentforskel fra baseline med 95 procent konfidensintervaller. 

  • Akut iltindånding, langsomme dybe indånding og kombinationen øgede barorefleksfølsomheden med henholdsvis 21 (10, 34) procent, 32 (13, 53) procent og 30 (10, 54) procent.
  • Akut iltindånding trender mod stigende hjertefrekvensvariabilitet 8 (−1, 17) procent (P = 0,056)
  • Langsom dyb vejrtrækning og kombinationen øgede hjerterytmen med 33 (18, 49) procent og 44 (27, 64) procent henholdsvis.
  • Makroalbuminuri eller kardiovaskulær autonom neuropati hos forsøgsdeltagerne ændrede ikke resultaterne.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter