Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

SGLT2- hæmmere bedst til at forebygge nyreproblemer

SGLT2-hæmmere kan mindske risikoen for alvorlige nyreproblemer hos patienter med type 2-diabetes markant bedre end DPP-4 hæmmere.

Det viser i hvert fald en ny nordisk undersøgelse, hvor forskere har gennemgået recepter, journaler og dødsstatistikker for at sammenligne medicin med tilfælde af nyreproblemer og -død hos diabetes-patienter.

Resultaterne giver yderligere støtte til brugen af ​​SGLT2-hæmmere hos en bred vifte af patienter med type 2-diabetes.

Type 2-diabetes er en førende årsag til nyresvigt. Kliniske forsøg har vist, at SGLT2-hæmmere beskytter nyrefunktion blandt patienter med type 2-diabetes, men deres virkning på alvorlige nyrebegivenheder hos patienter i klinisk praksis i den virkelige verden er stadig uklar.

Forskerne brugte derfor de landsdækkende registerdata fra Sverige, Danmark og Norge fra 2013-18 til at sammenligne brugen af ​​SGLT2-hæmmere med en anden gruppe af diabetesmedicin kaldet dipeptidyl peptidase-4 (DPP-4) -inhibitorer.

Receptdata blev brugt til at identificere 29.887 nye brugere af SGLT2-hæmmere og 29.887 nye brugere af dipeptidyl-peptidase-4-hæmmere (gennemsnitsalder 61 år).

Hospitaljournaler og dødsstatistikker blev brugt til at spore alvorlige nyrebegivenheder over en periode på to år. Disse omfattede nyretransplantation, død af nyreproblemer og indlæggelse på hospitalet for nyresygdom.

Forskerne fandt, at brug af SGLT2-hæmmere forbundet med en reduceret risiko for alvorlige nyrebegivenheder (2,6 hændelser pr. 1000 personår mod 6,2 begivenheder pr. 1000 personår for patienter, der brugte DPP4-hæmmere.).

Dette svarer til en forskel på 3,6 færre begivenheder pr. 1000 personår eller en 58 procent lavere relativ risiko for alvorlige nyrebegivenheder med SGLT2-hæmmere.

Yderligere analyse fandt større risikoreduktion hos patienter med underliggende hjerte-kar-sygdom og kronisk nyresygdom (CKD).

Da der er tale om en observationsundersøgelse, kan man ikke fastslå årsag og virkning, og forskerne peger på nogle undersøgelsesbegrænsninger, såsom at stole på receptpligtige data og hospitalregistre, som kan have påvirket nøjagtigheden af ​​deres resultater.

Forskerne mener imidlertid, at brug af SGLT2-hæmmere sammenlignet med DPP-4-hæmmere var forbundet med en signifikant reduceret risiko for alvorlige nyrebegivenheder.

Resultaterne underbygger tidligere randomiserede forsøg, og antyder dermed, at SGLT2-hæmmere kan sænke risikoen for alvorlige nyrebegivenheder i rutinemæssig klinisk praksis.

Resultaterne er i overensstemmelse med tidligere forskning og understreger, at SGLT2-hæmmere er at foretrække frem for DPP-4-hæmmere hos patienter, der risikerer at udvikle eller forværre deres nyresygdom, siger Steven Smith ved University of Florida, i en tilknyttet redaktionel kommentar til undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet theBMJ..

I en analyseartikel, der også blev offentliggjort i tidsskriftet, påpeger forskerne, at SGLT2-hæmmere har modtaget adskillige alvorlige sikkerhedsadvarsler siden godkendelsen, men antallet, aktualiteten og styrken af ​​disse sikkerhedskommunikationer har været forskellig mellem amerikanske, australske, canadiske og europæiske regulatorer.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter