EMA giver positivt nik til Sanofis biosimilære insulin
Sanofi er godt på vej til at give Novo Nordisk kamp til stregen med nyt biosimilær insulin aspart.
Committee for Medicinal Products for Human Use (CHMP), der hører under EMA, anbefaler i en ny positiv meningstilkendegivelse, at det første biosimilære insulin aspart-produkt, bliver godkendt til EU-markedsføringstilladelse.
Hvis det godkendes, vil produktet konkurrere med Novo Nordisks diabetesmedicin Novorapid/NovoLog.
EMA vil nu evaluere yderligere og give sin endelige dom i løbet af de kommende par måneder.
Insulin aspart Sanofi vil være tilgængelig som en injektionsvæske, opløsning (100 enheder/ml). Det aktive stof i 'Insulin aspart Sanofi' er insulin aspart, en hurtigvirkende insulinanalog, der absorberes hurtigere af kroppen og derfor kan virke hurtigere end humant insulin.
Erstatningsinsulin fungerer på samme måde som naturligt produceret insulin. Det fungerer ved at lette optagelsen af glukose i skeletmuskulatur og fedtvæv og ved at hæmme glukoseoutput fra leveren, skriver EMA.
