Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

Ny rapport beskriver forskellige gruppers sårbarhed i forhold til diabetes

En ny rapport beskriver en række faktorer hos forskellige befolkningsgrupper, der kan medvirke til, at de udvikler type 2-diabetes tidligere i livet.

Rapporten er lavet af VIVE for Steno Diabetescenter Sjælland, og er et systematisk review af 115 publikationer fra 2009 til 2019 lavet på data fra europæere med diabetes. 

Forskerne bag rapporten har opdelt folk med diabetes i seks overordnede grupper og undersøgt litteraturen for studier om de forhold, der kendetegner henholdsvis udvikling af diabetes, håndtering af diabetes og gruppernes møde med sundhedsvæsnet.

”Sårbare mennesker får diabetes tidligere i livet end den øvrige befolkning. De oplever flere komplikationer til deres sygdom og dør tidligere. Derfor er det vigtigt, at vi målretter både behandling og forebyggelse til de sårbare grupper. Men for at kunne gøre det, er vi nødt til at vide, hvem de sårbare egentlig er: Hvad der karakteriserer dem, hvor de oplever problemer med deres sygdom, og hvordan de er udfordret i mødet med sundhedsvæsnet. Den viden samler den nye rapport, og derfor er den kolossalt vigtig for vores fremadrettede arbejde,” siger Peter Bindslev Iversen i en nyhed på Steno Diabetes Center Sjællands hjemmeside. Han er programchef ved selvsamme center.

Nogle grupper er utilstrækkeligt beskrevet af videnskaben

Rapporten inddeler de sårbare borgere i disse seks grupper:

  • Personer med etnisk minoritetsbaggrund
  • Personer med psykisk sygdom
  • Personer med multisygdom
  • Socialt udsatte
  • Unge med type 1-diabetes på vej til at blive voksne
  • Personer med handicap.

Diabetescenteret skriver på deres hjemmeside, at udfordringerne for hver enkelte gruppe er nøje beskrevet i rapporten.

Blandt andet har personer med en etnisk minoritetsbaggrund en øget risiko for at udvikle diabetes pga. arvelighed, livsstil og psykiske belastninger. De oplever vanskeligheder med at håndtere deres diabetessygdom – bl.a. fordi de mangler støtte fra deres netværk og ikke har ressourcerne til at afkode sundhedsfaglige informationer.

Den videnskabelige litteratur har grundigt beskrevet etniske minoriteter. Modsat forholder det sig med handicappede med diabetes. Den viden kan i sig selv være styrende for arbejdet fremad.:  

”Der findes altså allerede en del evidens at tage afsæt i, når det gælder personer med minoritetsbaggrund og diabetes. Det vil sige, at vi har et fundament, som vi kan bruge til at designe konkrete indsatser ud fra. Det modsatte gør sig gældende for andre grupper. Rapporten viser eksempelvis, at vi ikke har ret meget viden om handicappede og diabetes. Der er behovet snarere, at vi går meget mere undersøgende til værks,” siger Peter Bindslev Iversen.