Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Blodsukkersænkende medicin forebygger knogleskørhed ved type 2-diabetes

Behandling med insulin alene eller i kombination med metformin øger knoglenydannelse hos personer med type 2-diabetes, viser dansk multicenterstudie. Det peger mod, at den traditionelle blodsukkersænkende behandling mindsker risiko for knogleskørhed.

Sygdommen type 2-diabetes er associeret med en øget risiko for brud og knogleskørhed til dels på grund af tendensen til forhøjet blodsukker, og derfor har det været nærliggende at tænke, at glukosesænkende medicin vil mindske den øget risiko.

Det nye, danske studie fra the Copenhagen Insulin and Metformin Therapy (CIMT) Trial blev designet til at undersøge lige præcis dette, og resultaterne, som er udgivet i tidsskriftet Calcified Tissue International, peger på, at behandling med insulin, eventuelt kombineret med metformin, øger knogleomsætningen, og den er dermed med til at mindske risikoen for knogleskørhed hos personer med type 2-diabetes.

Vigtigt skridt mod individualiseret behandling

Det er gode nyheder og et vigtigt skridt mod at forebygge osteoporose hos denne patientgruppe, siger professor Peter Vestergaard, der er medforfatter til studiet.

”Det er et skridt mod at kende de forskellige faktorer, der kan spille ind på knoglesundheden hos en person med type 2-diabetes. Jo flere af disse faktorer, vi kender, desto bedre kan vi tilrettelægge behandlingen, så den også tager hensyn til patientens risiko for at udvikle osteoporose,” siger Peter Vestergaard, overlæge og lærestolsprofessor ved Aalborg Universitetshospital og Steno Diabetes Center Nordjylland. Studiet er en del af læge Azra Karahasanovic Nordklints ph.d.-afhandling udgående fra Københavns Universitet. Hun er selv på barsel.

Peter Vestergaard uddyber vigtigheden af forskningen i de faktorer, der øger risikoen for at udvikle osteoporose hos personer med diabetes:

”Danmark er et af de lande i verden med flest hoftebrud, og det er særligt udbredt blandt folk med diabetes. Samtidig er dødeligheden efter hoftebrud temmelig høj. Problemet er bl.a., at type 2-diabetessygdom påvirker den bløde matrix, kollagenet i knoglerne, og det lader sig ikke afsløre med de traditionelle DEXA-scanninger. Vi står altså på mange måder i mørke, når det kommer til knogleskørhed hos diabetespatienter. Derfor er det positivt, at resultaterne peger på, at biomarkørerne er med til at vise, hvordan knogleomsætningen ændres i forbindelse med behandlingen.”

Behandlinger har forskellige positive effekter på knoglesundhed

I undersøgelsen kiggede forskerne på ændringer over 18 måneder i to biomarkører for knogleomsætning, der tæller henholdsvis knoglenydannelse (P1NP) og knoglenedbrydning (CTX).

De 415 forsøgsdeltagere blev randomiseret i to grupper. Den ene gruppe fik insulin + placebo, og den anden fik insulin + metformin. 

Resultatet viste, at:

  • Både insulin + placebo og insulin + metformin øgede biomarkøren for knoglenydannelse signifikant.
  • Hos gruppen, der kun fik insulin og placebo, ændrede biomarkøren for knoglenydannelse sig mest.
  • Markøren for knoglenedbrydelse ændrede sig også i begge grupper, men ikke signifikant.

Umiddelbart ser det ud til, at metformin i kombination med insulin ikke bidrager ligeså positivt til knogleomsætning som insulin alene, men sådan skal resultaterne ikke læses, forklarer Peter Vestergaard.

”Det handler om netto-effekten af knogleopbygning og knoglenedbrydning, og når man ser på netto-effekten ved de to behandlinger, balancerer de to biomarkører sig med hinanden ved begge behandlinger, selvom CTX ikke blev signifikant ændret. Forskellen mellem de to behandlingsarme fortæller os til gengæld noget om, at behandlingerne har forskellige positive effekter,” siger Peter Vestergaard.

Denne pointe er understøttet af flere studier, som har målt mineralsammensætningen i knoglerne hos personer med type 2-diabetes og som ikke fundet nogen forskel mellem de to behandlinger.

”Vi kan ikke bruge biomarkørerne i klinisk praksis endnu, men nu har vi et vindue til, hvordan kollagen bliver omsat hos patienterne, og så går vi videre med flere studier, der bl.a. skal afdække andet antidiabetika påvirker knoglesundheden hos personer med type 2-diabetes.”

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter