Forhøjet insulin hovedårsag til Alzheimers

Mængden af insulin i kroppen har meget større betydning for Alzheimers end hidtil antaget.

Det viser en ny analyse, hvor professor Melissa Schilling fra New York University har gennemgået tidligere data for at finde sammenhængen mellem diabetes og Alzheimers.

Forskere har længe vidst, at der er en stærk sammenhæng mellem diabetes og Alzheimers, men årsagen - og hvordan man tackler det - har stået uklart.

Adskillige undersøgelser har vist, at mennesker med Alzheimers har signifikant højere niveauer af insulin og glukose end raske mennesker. Et længerevarende studie i 2004 af 683 ældre over 65 år uden forudgående demens viste, at 39 procent af de 137 deltagere, der udviklede Alzheimers, havde hyperinsulinæmi eller diabetes.

Nu har Melissa Schilling ifølge en artikel i Journal of Alzheimer's Disease angiveligt fundet forklaringen på sammenhængen mellem diabetes og Alzheimers, og det har store konsekvenser for, hvordan Alzheimers kan forebygges.

Professor Schilling sammenlignede og integrerede årtiers forskning i diabetes, Alzheimers og molekylær kemi med særligt fokus på resultater, der syntes at give modstridende resultater.

Det viser sig, at rutinemæssig praksis i forskning - som at udelukke alle patienter med kendte medicinske problemer som diabetes - har tilsløret de mekanismer, der forbinder de to sygdomme.

Der er en række undersøgelser, der tyder på, at diabetes og insulin har en sammenhæng med Alzheimers. En af de mest kendte undersøgelser er en stor befolkningsundersøgelse i Rotterdam, hvor forskerne fulgte 6.370 ældre. Resultaterne viste, at diabetes øger risikoen for demens med 1,9 gange, og at diabetiske patienter behandlet med insulin havde en 4,3 gange større risiko.

Den vigtigste mekanisme er formentlig insulin og de enzymer, IDE (insulin-degrading enzyme), der nedbryder insulin. De enzymer nedbryder nemlig ifølge tidligere undersøgelser også amyloid-beta, det protein, der danner tangles (sammenfiltringer inde i nervecellerne) og plak i hjernen hos personer med Alzheimers.

Når folk har hyperinsulinæmi, hvor de udskiller for meget insulin på grund af en dårlig kost, pre-diabetes, tidlig diabetes eller fedme, har enzymerne for travlt med at nedbryde insulin til at nedbryde amyloid-beta og får det derfor til at ophobe sig i hjernen.

Den gode nyhed er, at hyperinsulinæmi kan forebygges og behandles gennem ændringer af kost og motion eller med medicin.

"Hvis vi kan øge bevidstheden og få flere mennesker testet og behandlet for hyperinsulinæmi, kunne vi reducere forekomsten af Alzheimers sygdom, såvel som andre diabetesrelaterede helbredsproblemer. Alle skal testes, tidligt og ofte, helst med A1C test, der ikke kræver faste," mener Schilling.

"Demens-patienter bør især testes - nogle undersøgelser har vist, at behandling af underliggende hyperinsulinæmi kan bremse eller endog vende Alzheimers."