Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Traditionelle diabetesmarkører forudsiger fortsat risiko for død

Selvom nye behandlinger af type 2-diabetes kan påvirke de traditionelle biomarkører albuminuri og eGFR, er de stadig pålidelige risikomarkører for død, hjertesvigt og nyrekomplikationer, konkluderer ny dansk-international forskning.

Analysen er lavet på data fra mere end 9.200 personer med type 2-diabetes, der blev randomiseret 1:1 til enten Victoza (liraglutid), som er en GLP-1-receptoragonist, eller til placebo og standardbehandling. Derefter blev de fulgt i 3,5 til fem år i LEADER studiet.

Resultaterne fra analysen er udgivet i tidsskriftet Diabetes, Obesity and Metabolism, og de viser at:  

  • Når baseline-indholdet af proteinet albumin stiger i urinen og værdien for nyrefunktion eGFR (glomerulær filtrationshastighed) falder, så øges risikoen hos personer med type 2-diabetes for at dø, for at udvikle iskæmisk hjertesygdom, blive indlagt med hjertesvigt eller få nyrekomplikationer, uanset om de er i behandling med GLP-1-receptoragonister, såsom liraglutid.

”Vores ønske var at se, om GLP-1-analoger påvirker de traditionelle biomarkører albuminuri og eGFR i en sådan grad, at markørerne ikke længere kan bruges til at forudsige risiko for hjerte- og nyrekomplikationer,” siger Peter Rossing, professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Han er medforfatter til det nye studie. 

Resultaterne fra det nye studie viser, at risikovurdering baseret på KDIGOs (Kidney Disease Improving Global Outcome) heat-map, baseret på albuminuri og eGFR, stadig holder, vurderer Peter Rossing. 

”Studiet viser, at de traditionelle biomarkører og og KDIGOs heat-map stadig kan bruges til at vurdere, om personer med type 2-diabetes er i forværring og risiko for komplikationer og død. Derudover viser resultaterne også, at behandling med GLP-1-analoger har en positiv effekt [sammenlignet med placebo og standardbehandling, red.] uanset eGFR-værdi og albuminuri-niveau,” siger han. 

Hold fast i GLP-1-analoger og kig mod SGLT-2-hæmmere

Det er altså stadig meningsfuldt at monitorere albuminuri og eGFR hos folk med type 2-diabetes og være ekstra opmærksom og eventuelt sætte ind med nye behandlinger, hvis biomarkørerne indikerer en forværring og øget risiko for hjerte- og nyrekomplikationer.

”Man skal som læge selvfølgelig behandle for forhøjet blodtryk, blodsukker og kolesterol, hvis patienten har det, men derudover kan man udover GLP-1-analoger overveje at tillægge en anden, nyere behandling, for eksempel en SGLT-2-hæmmer,” siger han.

”Vi er heldigvis ret gode til at holde øje med eGFR og albuminuri i Danmark og behandle derefter, men vi kan godt blive bedre,” siger Peter Rossing, som håber at også andre nye præparater som finerenon i fremtiden vil kunne indgå i kombination med GLP-1-analoger, hvis patientens albuminuri er stigende. Præparatet har ikke fået markedsføringstilladelse i EU endnu. Et netop afsluttet fase-III-studie forventes præsenteret til efteråret, men resultaterne var ifølge pressemeddelelser positive.