Højt antal stressende livsbegivenheder kobles med type 1-diabetes

EASD: Når nogle børn oplever mange stressfaktorer, såsom stofmisbrug og alkoholisme oveni psykisk sygdom, fattigdom og arbejdsløshed hos forældre, er der en risiko for at udvikle type 1-diabetes.

Men ellers er almindelige stressende livsbegivenheder som udgangspunkt ikke associeret med forekomst af type 1-diabetes. 

Det viser resultaterne fra et stort dansk studie, der onsdag blev fremlagt (Abstrakt #322) på årets virtuelle EASD-kongres, med registerdata fra lidt over 1.080.000 danske børn, hvor forældrene ikke havde type 1-diabetes.

Det er dog en meget lille del af den samlede type 1-diabetespopulation, som falder ind under denne kategori. Cirka tre procent af den samlede population – med og uden type 1-diabetes – i studiet oplevede et højt antal stressende livsbegivenheder, og blandt dem ses en forhøjet forekomst af type 1-diabetes. Men det er et fåtal.

Hos drenge er det op til og med 11 årsalderen, hvor den øgede forekomst ses, og for piger er det fra de er 16 og fremover.

Hos andre børn, der har oplevet enkelte stressende livsbegivenheder såsom dødsfald eller alvorlig sygdom i den nære familie, eller fattigdom og arbejdsløshed hos forældre, var der ikke en association. 

”Det er meget positivt, at vi kun ser dette hos så få. Læger og behandlere kan nu afkræfte overfor bekymrede forældre, unge og børn, at deres type 1-diabetes skyldes særlige stressende oplevelser eller forhold i familien,” siger Jessica Bengtsson, ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universitet.   

Afviser resultaterne fra tidligere studier

Der er forsket meget lidt i området, men nogle studier har peget på en sammenhæng mellem stressende livsbegivenheder og forekomst af type 1-diabetes. Og man har tænkt, at stressoplevelsen kan udløse en overreaktion i immunsystemet, som kan udløse en autoimmun reaktion, der så fører til type 1-diabetes.

Et svensk studie finder for eksempel en tre gange øget risiko for at få type 1-diabetes hos personer, der har oplevet stressende livsbegivenheder. Men dette studie havde meget få personer med. I alt 10.000 men kun 50 med type 1-diabetes, og det gjorde deres resultat meget usikkert, fortæller Jessica Bengtsson. 

”Vi havde dog stadig en idé om, at vi ville finde en sammenhæng, men det gjorde vi ikke med vores studie. Kun i en meget specifik gruppe af meget hårdt ramte børn og i en særlig aldersgruppe, kan vi finde det. Det er meget få, det drejer sig om,” siger Jessica Bengtsson. 

Diagnoser, indlæggelser, dødsfald og økonomi 

I studiet har forskerholdet brugt data fra en række registre for at få et billede af forholdene.

”Vi har samkørt diagnose med bl.a. forældres skilsmisse, dødsfald i den nærmeste familie, alvorlig sygdom i den nærmeste familie, psykisk sygdom, anbringelse, alkoholmisbrug eller andet misbrug i familien. Blandt 97 procent af personerne i studiet finder vi ingen mønstre og ingen sammenhæng i forhold til udviklingen af type 1-diabetes senere i livet,” siger Jessica Bengtsson.

I alt udviklede 5619 personer type 1-diabetes inden udgangen af 2015. Forskerne fandt generelt kun meget små forskelle, når de sammenlignede forekomsten af type 1-diabetes blandt grupper af drenge og piger, der havde oplevet forskellige typer af stressende livsbegivenheder.

De eneste klare undtagelser blev observeret i gruppen med højt versus lavt antal stressende livsbegivenheder, hvor drenge havde højere forekomst af type 1-diabetes i barndommen (<11 år [(justeret IRR: 1,78; 95% CI: 1,31-2,42]) og piger havde højere forekomst af type 1-diabetes i tidlig voksenalder (> 16 år [justeret IRR: 2,19; 95% CI: 1,57-3,07]).