Skuffende resultater fra SGLT-2-studie undrer stadig

EASD: Forskerne bag det store fase III-studie, VERTIS CV, måtte i sommer på den amerikanske diabeteskongres, ADA, melde, at studiet ikke havde nået sine primære endepunkter, og at behandling med SGLT2-hæmmeren ertugliflozin ikke så ud til at have en MACE- og nyrebeskyttende effekt. 

Resultatet var en stor overraskelse for alle, inklusive forskerne selv, da det var det første store studie af en SGLT2-hæmmer, som ikke havde vist markante, positive effekter på nyre og hjerte.

Studiet viste dog en fordel i forhold til hjertesvigt ved behandling af ertugliflozin, men alligevel gav resultaterne ikke meget mening.

På årets EASD fik studiet dedikeret en session, der strakte sig en time fra klokken 17.30 og frem onsdag den 23. september. Her blev resultaterne præsenteret i dybden og diskuteret, men det gjorde os desværre ikke specielt meget klogere, skriver professor Peter Rossing i en e-mail til Medicinsk Tidsskrift.

”Der er ingen god forklaring på de primære resultater. Forskerne har leveret yderligere data i forhold til artiklen om hjertesvigt og nyreproblemer der i nogenlunde overensstemmelse med andre studier Men de kan ikke forklare, at det primære endepunkt overhovedet ikke er positivt. Studiet og stoffet minder om EMPA-REG-studiet og SGLT2-hæmmeren empagliflozin,” skriver Peter Rossing, professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen.

Peter Rossing har ikke selv noget oplagt bud på, hvorfor VERTIS-CV endte som det gjorde. 

”Måske var det bare uheld, men svært at vide om stofferne kan være lidt forskellige alligevel. Der er jo en tendens til, at man gerne vil slå stofferne sammen i en klasse, når det går godt, og så splitte op, når der er bivirkninger,” skriver han og fortsætter:

”For eksempel har man talt meget om det forhøjede antal amputationer i CANVAS studiet, hvor der blev behandlet med Invokana (canagliflozin). Var det stoffet eller studiets skyld, kan man spørge? Da man ikke så i CREEDENCE-studiet, hvor man også brugte canagliflozin, var det nok bare tilfælde.” 

Studiet er i forbindelse med præsentationen på EASD blevet udgivet i The New England Journal of Medicine.

Vil ertugliflozin have en chance fremover?

Uanset hvilke gode forklaringer, der bliver knyttet til resultaterne fra VERTIS CV, kan SGLT2-hæmmeren ertugliflozin få svært med at udkonkurrere andre SGLT-2-hæmmere, markedsført med mere overbevisende resultater. En gentagelse af studiet, med justeringer til designet, er dog utænkeligt, vurderer Peter Rossing.

”En gentagelse kommer ikke til at ske, det koster rigtig mange penge. Jeg tænker, de vil satse på, at folk tænker, det er et uheldigt studie, om man vil overveje at sænke prisen lidt eller gøre andet, må tiden vise,” slutter Peter Rossing.