Ensomhed øger risikoen for type 2-diabetes markant
En oplevelse af ensomhed er forbundet med næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle type 2-diabetes, mens social isolation øger risikoen med knapt 60 procent. Samtidig er ensomhed og social isolation forbundet med et højere forbrug af sundhedsydelser over tid.
Det konkluderer Julie Christiansen, der står bag en ny ph.d.-afhandling, der var lavet på Institut for Psykologi, SDU, og forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM..
Afhandlingens resultater viser, at ensomhed såvel som social isolation er forbundet med kroniske sygdomme, herunder en øget risiko for hjertekarsygdomme. Det er dog især type 2-diabetes, hvor både ensomhed og social isolation er forbundet med en markant forøget risiko i løbet af fem år.
Resultaterne fra ét af afhandlingens studier, publiceret i tidsskriftet Annals of Behavioral Medicine, viser, at:
- Ensomhed og social isolation (SI) var uafhængigt forbundet med øget risiko for type 2-diabetes over fem år.
- Ensomhed: adjusted HR = 1,90, 95 % CI [1,42, 2,55].
- Social isolation: adjusted HR = 1,59, 95 % CI [1,15, 2,21].
”Det er bemærkelsesværdigt, at vi finder, at ensomhed og social isolation er forbundet med en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes over tid – en sammenhæng der tilsyneladende er stærkere end sammenhængen med hjertekarsygdomme, som vi også kender fra tidligere undersøgelser,” siger Julie Christiansen ifølge Region Midtjyllands hjemmeside.
”Resultaterne viser samtidig, at både psykologiske faktorer – såsom nedtrykthed - og sundhedsadfærd er med til at forklare, hvorfor ensomhed og social isolation er forbundet med en øget risiko for kroniske sygdom,” siger hun.
Oftere på skadestuen og ved lægen
Afhandlingen peger også på, at både ensomhed og social isolation er forbundet med et øget forbrug af sundhedsydelser.
”Når vi kigger nærmere på disse sammenhænge, så er det i midlertid sådan, at det øgede forbrug, der er forbundet med at føle sig ensom eller at have få sociale kontakter, i høj grad forklares af andre forhold såsom alder, uddannelse og allerede eksisterende kronisk sygdom,” siger Julie Christiansen.
Justerer man for effekten af alder, uddannelse og kronisk sygdom, så har social isolation overordnet set ingen betydning for forbruget af sundhedsydelser. Ensomhed er derimod forsat forbundet med flere besøg ved egen læge og skadestudebesøg, om end effekten er lille.