Dansk studie: Manglende sensordata skjuler dårlig blodsukkerkontrol
CGM-sensorer kan give et misvisende billede af blodsukkerkontrollen, når patienter med type 1- og type 2-diabetes ikke bruger sensoren – og de manglende målinger ser ud til at hænge sammen med dårligere regulering.
Det viser et nyt studie fra Aalborg Universitet, publiceret i tidsskriftet Diabetes Technology and Therapeutics. Forskerne har analyseret mere end 35 millioner dages glukosedata fra knap 100.000 personer med type 1- og type 2-diabetes på tværs af lande, aldersgrupper og behandlingsformer.
Analysen viser, at perioder uden sensormålinger typisk falder sammen med markant dårligere blodsukkerkontrol, hvilket indikerer, at datamanglen ikke opstår tilfældigt.
Ifølge forskerne betyder det, at klinikere risikerer at overvurdere reguleringen, hvis de antager, at dage med manglende data ligner dage med fuld dækning.
Lektor Simon Lebech Cichosz udtaler i en pressemeddelelse udsendt af Aalborg Universitet, at ”vi ser, at der er sammenhæng mellem lav sensordækning og dårligere blodsukkerkontrol”, mens professor Morten Hasselstrøm Jensen påpeger, at perioder med huller i data rummer vigtig klinisk information, fordi sensoren netop dér kunne være en støtte for både patient og behandler.
Forskerne understreger behovet for, at sundhedsprofessionelle kombinerer glukosedata med dialog om patientens sensorbrug for at afklare, om datamanglen skyldes tekniske forhold eller adfærd.
Målet er på sigt at udvikle metoder, der kan identificere patienter, hvor blodsukkerkontrollen fremstår bedre, end den reelt er, så behandlingen kan tilpasses mere præcist.
