Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Vejen fra onkologerne til kardiologerne er blevet væsentligt kortere

Kirsten Melgaard Nielsen

Et stigende antal kræftpatienter får sekundært til deres kræftsygdom en kardiologisk diagnose – både fordi de lever længere, men også på grund af de mange, nye behandlingsmuligheder. Derfor er et tættere samarbejde mellem onkologerne og kardiologerne også et opprioriteret område.

”Som kadiologer er vores primære mål her at hjælpe onkologerne med at få kræftpatienter bedst muligt gennem deres kræftsygdom uden at skulle pausere behandlingen eller gå ned i dosis på grund af problemer med hjertet.” Det pointerer Kirsten Melgaard Nielsen, som er overlæge på Hjertesygdomme på AUH.

Kirsten Melgaard Nielsen er også en af fire indlægsholdere på Medicinske Tidsskrifters webinar den 30. marts, hvor fire specialister på området mødes for at tale om krydsfeltet mellem onkologien og kardiologien. Behandlingen af patientgruppen - herunder valg af blodfortyndende behandling og vurdering af potentielle interaktioner med kræftbehandlingen – er nemlig i stigende grad kompleks. 

Øget fokus på krydsfeltet

Derfor har man også på Aarhus Universitetshospital (AUH) valgt én gang ugentligt at ’holde dørene åbne’ til en kardio-onkologisk klinik, hvor onkologerne kan få vurderet de kræftpatienter, hvor der er mistanke om eller særlig udtalt risiko for hjerte-kar-komplikationer.

”At vi har et øget fokus på krydsfeltet mellem kardiologien og onkologien er et udtryk for, at vi er blevet mere opmærksomme på de eventuelle kardiologiske komplikationer og bivirkninger til kræftbehandlingen – men det betyder også, at patienterne, hvis vi støtter dem i processen, typisk klarer deres behandlingsforløb bedre,” forklarer Kirsten Melgaard Nielsen.

På AUH, har man erstattet de gængse MUGA-scanninger med ekkokardiografi foretaget en special uddannet ekkotekniker og ved behov med vurdering af kardiolog. De mere komplekse patienter, hvor der er mistanke om symptomer, ses primært i den kardio-onkologiske klinik af en kardiolog. Her bliver der lagt en udrednings- og behandlingsplan. De patienter, som viser sig at have nedsat pumpefunktion, følger man tæt, og der bliver lagt en plan for den fulde udredning, fortæller Kirsten Melgaard Nielsen:

”Vi screener mange – og behandler få. Men essensen er, at vejen fra onkologen til kardiologen er blevet væsentligt kortere end tidligere, og onkologerne har i dag langt nemmere ved at få vurderet en patient for mulige kardiologiske bivirkninger og komplikationer til behandlingen. Vi kan sætte ind tidligere og derved også i højere grad være med til at sikre, at patienten ikke er nødt til enten at pausere eller helt ophøre med sin behandling,” forklarer Kirsten Melgaard Nielsen, som i øvrigt mener, at de globale kardio-onkologiske anbefalinger er for ’forsigtige’:

”Vi skal som kardiologer ikke ’gå i panik’ og fralægge os ansvaret eller reagere ved blot de mindste bivirkninger eller komplikationer med at anbefale pausering eller ophør af kræftbehandling og dermed også overlade hovedpinen til onkologerne. Vi skal tværtimod tage ansvaret på os, påtage os den opgave, som det er, at hjælpe med at få den enkelte patient bedst muligt igennem sin kræftbehandling.”

En omhyggelig afvejning i hvert enkelt tilfælde

Kirsten Melgaard Nielsen erkender, at det kan være voldsomt for patienten at få at vide, at der sekundært til kræftdiagsnosen også opstår hjerte-kar-komplikationer, og hun pointerer, at man også derfor skal vælge sine ord med omhu:

”Det er en omhyggelig afvejning, vi skal foretage i hvert enkelt tilfælde. Vi skal holde os for øje, at kræftbehandlingen er den behandling, som kommer til at redde patientens liv, og derfor er den helt afgørende. Er der ingen eller kun ganske få symptomer på for eksempel hjertesvigt, så skal vi ikke nødvendigvis hverken regulere eller stoppe behandlingen. I reglen går det de patienter, som ingen eller få symptomer har, godt. Er der flere symptomer af alvorlig karakter, så kan det naturligvis give mening at pausere behandlingen eller nedsætte dosis – men det vil kun være i få procent af tilfældene, at det vil være nødvendigt.”

Kardiotoksicitet kan komme til udtryk som iskæmiske symptomer, rytmeforstyrrelser eller påvirkning af venstre ventrikels pumpefunktion, eventuelt som symptomatisk hjertesvigt. Komplikationerne kan sætte ind akut, subakut - eller endda adskillige år efter behandlingen. Risikoen afhænger af både dosis og kombination af præparater, men også individuelle risikofaktorer og underliggende hjertesygdom spiller ind. Det er særligt bestemte kræftbehandlinger, som giver en øget risiko for hjerte-kar-problemer. Antracyklin- og herceptin-behandling kan potentielt give hjertesvigt, 5-FU og stråleterapi kan give spasmer i koronarkar i hjertet, som minder om en blodprop, og immunterapi kan give myocardit.

Medicinske Tidsskrifter sætter onsdag den 30. marts fra 16.30-18 ved et webinar fokus på krydsfeltet mellem onkologi og kardiologi. Du kan deltage, hvis du ønsker ny viden og hjælp til håndtering af kliniske dilemmaer. 

Ud over Kirsten Melgaard Nielsen vil de øvrige talere på Medicinske Tidsskrifters webinar være:

Erik Lerkevang Groveklinisk lektor og overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital (mødeleder på Medicinske Tidsskrifters webinar.)

Christina H. B. Ruhlmann, MD, Ph.d., klinisk lektor i onkologi, Odense Universitets Hospital.

Eva Funding, overlæge, klinisk lektor, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet.