Opsporing og behandling af forhøjet Lp(a): Nu rykker det i Europa og i Danmark

Opdaterede europæiske guidelines, politisk lobbyisme og flere højeffektive behandlinger om hjørnet. Samlet set er der en stigende international bevågenhed og national erkendelse af nødvendigheden af i højere grad at opspore og behandle patienter med et forhøjet niveau af kolesterolpartiklen lipoprotein(a).

Et studie fra amerikanske Family Heart Foundation viser i al sin tydelighed, at der i den sekundære forebyggelse af tromboser i hjerne og hjerte er meget at vinde: Patienter, som har overlevet ét event, var i kontinuerlig øget risiko for at få endnu et, og denne risiko var meget tæt forbundet med et højt Lp(a)-niveau.

Det er nemlig, vurderer man, omkring 20 procent eller en femtedel af alle mennesker i verden, som har forhøjet Lp(a) - (over 105 nmol/l). En tilstand, som giver en stærkt øget risiko for især blodpropper i hjerte og hjerne. Lp(a) er en arvelig faktor, som ikke lader sig påvirke tilstrækkeligt med sund livsstil, og i mange år har der ikke været nogen effektiv behandling af tilstanden.

Men nu lysner det forude på flere fronter for den store patientgruppe, siger Børge Nordestgaard, som er klinisk professor ved Herlev-Gentofte Hospital og landets førende ekspert i Lp(a) og i øvrigt også nyudnævnt præsident for EAS (European Atherosclerosis Society).

”Der er blandt andet kommet en opdatering af de europæiske guidelines om lipider med henblik på mere effektiv forebyggelse af blandt andet blodprop i hjerne og hjerte. Her bliver det indskærpet og understreget, at alle i risiko for hjerte-kar-sygdom skal have målt Lp(a) én gang i livet,” siger Børge Nordestgaard.

EAS har faktisk siden 2019 sammen med European Society of Cardiology (ESC) i fælles guidelines anbefalet, at alle voksne bør undersøges for lipoprotein(a)-niveauet i blodet mindst én gang i livet. Det givne niveau vil ikke ændre sig betydeligt over et livsforløb og er upåvirkelig af udefrakommende faktorer, derfor er det kun nødvendigt at tage blodprøven en enkelt gang.

Nye behandlinger i kulissen

De nu opdaterede europæiske guidelines udspringer ifølge Børge Nordestgaard af, at der er flere kliniske forsøg i gang med højeffektive behandlinger, hvor af to endda helt kan eliminere Lp(a).

De fire studier, som han mener, at det især er værd at holde øje med er OCEAN-a-(DOSE), hvor man har afsluttet de indledende afprøvninger af injektionsbehandlingen Olpasiran, og hvor fase-III-studiet er i gang med forventet afslutning i 2029. Dernæst er der Lp(a)Horizon-studiet, som undersøger effekten af et andet medikament til injektion, Pelarcarsen, og som forventes afsluttet i 2026. ACCLAIM-Lp(a)-studiet undersøger effekten af endnu et medikament til injektion, Lepodisiran. Her forventes der resultater i 2029. I studiet MOVE-Lp()-studiet undersøger forskerne effekten af medikamentet Muvalaplin, som er en pille givet én gang dagligt – her forventes der resultater i 2031. Et femte præparat, Zerlasiran, pusler i kulissen, men her er fase III-studiet endnu ikke i gang. Et fase II-studie blev afsluttet i 2024.

”Det ser ud til, at medikamenterne Olpaziran, Lepodisiran og Zerlasiran kan sænke Lp(a) med helt op til 98 procent. Det betyder, at man helt kan fjerne Lp(a), og hvad det får af betydning, ved vi endnu ikke præcist. De andre to medikamenter – Pelarcarsen og Muvalaplin – kan sænke Lp(a) med mellem 80 og 85 procent. Så vi har altså at gøre med nogle højeffektive præparater, som om lidt kan komme nogle patienter til gavn,” siger Børge Nordestgaard.

Det bliver dog ikke statinernes endeligt, at så mange potente stoffer formentlig rammer markedet inden for få år, understreger Børge Nordestgaard.

”Statiner er for alle. Hvis LDL-målet er højt, så er det afgørende at sænke det så meget som overhovedet muligt med statinbehandling og andre LDL-sænkende præparater. Det er sådan vi gør nu og i nogen grad også fremover. Når vi får selektive Lp(a)-inhibitorer i skuffen, så vil de kun være beskåret de, som har forhøjet Lp(a) og som i øvrigt lever op til inklusionskriterierne fra de store studier. Det er selvsagt kostbare behandlinger.”

Et skarpt øje

Børge Nordestgaard har talt om vigtigheden af måling af Lp(a) i årevis. I perioder for halvdøve øren. Men han er, siger han, blevet mere optimistisk ad åre i takt med, at der er kommet et stigende fokus på Lp(a) og den ravage, som proteinet kan føre med sig. I dag er han dog langt mere positiv og optimistisk end tidligere.

”Det er værd at nævne, at vi blandt andet har fået en database for familiær hyperkolesterolæmi (DFH). Her er et af kriterierne, at de patienter, som bliver opsporet – og det er flere og flere – skal have målt deres Lp(a)-niveau. Har du både familiær hyperkolesterolæmi (FH) og forhøjet Lp(a), så har du nemlig den absolut højeste risiko for at få et event og dø tidligt. I dag får 80 procent af de, som er under mistanke da også målt deres Lp(a) – og det er faktisk virkelig flot.”

Ifølge Børge Nordestgaard, så er Lp(a) i det hele taget noget, som man i sundhedsvæsenet har et mere skarpt øje på i dag end tidligere. Lipidklinikkerne har fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning, mange læger og sygeplejersker ved meget om Lp(a), flere hospitaler måler Lp(a) hyppigere end tidligere, og ifølge Børge Nordestgaard, så arbejder man også på at indføre, at almen praksis skal kunne rekvirere blodprøven.

”Alt i alt går det i den rigtige retning,” siger Børge Nordestgaard.

I forhold til den verserende debat om overdiagnosticering inden for forskellige kliniske områder, så preller den af på Børge Nordestgaard som vand på en gås.

”Når vi taler om tromboser, så anser jeg ikke den debat som mere end en slags ’skumsprøjt.’ Den kliniske forebyggelse af tromboser er billig i forhold til, hvis folk bliver syge. At tage en blodprøve koster nærmest ingenting. Der er, hvis du spørger mig, kun meget begrænset overdiagnostik inden for hjerte-kar-sygdom, men det er der nok flere meninger om.” Her referer Børge Nordestgaard i øvrigt til en overbevisende cost- effectiveness-analyse, som han selv er medforfatter på og The Brussels International Declaration on Lipoprotein(a) Testing and Management, begge publiceret i tidsskriftet Atherosclerosis.

”Her viser data, at selv hvis man tester mennesker, som ikke er hjertesyge, så vil det være økonomisk rentabelt og endda give besparelser. Man vil finde mange med hjertesygdom, og hvis man sætter den gruppe i rettidig behandling med maksimal LDL-sænkning, så vil man kunne opnå en samfundsøkonomisk besparelse.”

En europæisk kardiovaskulær plan

Derudover mener Børge Nordestgaard, at det er væsentligt at nævne, at man i EU-parlamentet barsler med en Cardiovascular Health Plan, som efter al sandsynlighed bliver publiceret i løbet af 2026. I opløbet til den plan arbejder patient-advocacy-organisationen FH Europe Foundation sammen med European Athesclerosis Society (EAS) for at skabe mere fokus på måling af Lp(a).

”Jeg har netop været til en høring i EU-parlamentet, hvor vi har haft mulighed for at byde ind med rådgivning af politikere. Der var stor interesse for bedre screening for FH og måling af Lp(a) og for at få det med i sådan en europæisk plan for kardiovaskulær sundhed,” siger Børge Nordestgaad, som af den grund også er optimistisk.

”Hvis vi kan få politikerne med og få måling af Lp(a) med ind i en sådan plan – og det tror jeg, at der er en rigtig god chance for – så forpligter det medlemslandene til også at føre den øgede opsporing og behandling ud i livet. Det vil for alvor accelerere processen og i sidste ende vil det spare liv.”