Professor: Patienter må nogle gange få en oplevelse af at være landet på en fremmed planet

Et nyt nationalt projekt skal styrke tidlig opsporing af diabetes og hjerte-kar-sygdom. Projektet handler især om at nå mennesker i risikogrupper, og her er øget brug af data nødvendigt. Men sundhedspersonalet har også meget at lære om kommunikation med patienter med andre værdier og normer, mener professor Jens Søndergaard, som står i spidsen for projektet.

”Vi kunne nemt og hurtigt afhjælpe ulighed i sundhed ved at gøre sundhedstilbuddene dårligere for alle. Men det er jo ikke det, vi skal. Vi skal i gang med at målrette tilbuddene til befolkningen og i højere grad benytte os af data, så vi finder dem, der har særlige behov, og så alle får præcis den pakke, som passer til dem,” siger Jens Søndergaard, professor ved Syddansk Universitets Institut for Sundhedstjenesteforskning og praktiserende læge.

Han bliver nu også forperson for det nye nationale initiativ Forum for Early Action on Cardiometabolic Diseases. Projektet er et samarbejde mellem Diabetesforeningen og Hjerteforeningen og skal styrke tidlig opsporing og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes blandt mennesker i høj risiko. Med analyser og bedre brug af sundhedsdata skal projektet være med til at afdække, hvordan mennesker i høj risiko identificeres, hvilke tidlige indsatser, der virker, og hvordan de tidlige indsatser kan hænge sammen med samfundsøkonomi. Det handler ifølge Jens Søndergaard om at blive bedre til at nå de mange sårbare patienter, som nemt går under radaren.

”Vi har måske det mest lige samfund i verden, når det handler om sundhed. Men vi har stadig en enorm ulighed. Vi ved, at socioøkonomi, etnicitet og køn betyder noget, og vi skal blive bedre til at navigere i det landskab.”

Vi spejler os i hinanden

Jens Søndergaard møder mange velmenende mennesker i sundhedsvæsenet, men han mener ikke altid, at der er et skarpt nok øje for, at verden ser anderledes ud andre steder i samfundet.

”Vi er rigtig gode til at tale med mennesker, der ligner os selv – som tænker, agerer og forstår og er uddannet på samme måde som os. Vi spejler os i hinanden. Men vi mangler at lære, hvordan vi taler med mennesker, der har andre værdier og normer, og som har en sundhedskompetence, som ikke er som vores.”

Så ét sted, som man kan og skal sætte ind for at skabe mere lighed i sundhed, mener Jens Søndergaard, er ved at oplære mennesker i sundhedsvæsenet i at tale med nogen, som ikke ligner dem selv.

”Som patient må man nogle gange føle sig som om, at man er landet på en fremmed planet,” siger Jens Søndergaard om det at være patient i et af verdens mest avancerede sundhedsvæsener. Han uddyber.

”Når man er lidt for tyk, bevæger sig for lidt og ryger og kommer ind på en hjerteafdeling, hvor lægen har et BMI under 30, løber maraton og ikke lugter af tobak, så er man meget langt fra det, man kender.”

I den sammenhæng understreger Jens Søndergaard, at det er værd at huske på, at for patienterne er det at have hjerte-kar-sygdom og/eller diabetes ofte forbundet med skyld og skam.

”Patienterne ved, at de kan gøre noget ved det og føler måske derfor også, at de selv har forårsaget deres sygdom. De kan ikke se meningen med at gå ned til lægen, hvis de bare får at vide, at de skal motionere og holde op med at ryge,” siger Jens Søndergaard, som også fremhæver, at en stor del af den danske befolkning ikke bare har dårlige sundhedskompetencer, men faktisk også er funktionelle analfabeter.

”Hvis man har svært ved at læse og forstå, hvad der står i pjecerne, føler skyld og skam og har andre værdier og normer, og i øvrigt ikke føler, at man får noget med hjem, når man går til lægen, så tyer man naturligt nok i stedet til sit netværk. I det netværk kan det, som i sundhedsvæsenet bliver betragtet som risiko-tilstande, være helt normalt. Mange i netværket har måske også forhøjet blodtryk, vejer for meget og ryger. Det er altså en anden normal.”

Evidensen er ringe

En anden udfordring er den manglende evidens, som skaber usikkerhed og mistro hos patienterne, siger Jens Søndergaard.

”Manglende evidens kan føre til, at vi læger giver folk lidt forskellige budskaber om, hvordan de skal håndtere deres helbredsudfordring.”

Det medfører forvirring og manglende tillid til sundhedsvæsnet, mener han.

”Folk tænker måske: 'Lægerne ved jo ikke rigtigt noget om det alligevel, og hvorfor taler lægerne ikke sammen?' Patienterne kan jo ikke vide, at læger ikke nødvendigvis siger det samme, fordi evidensen på mange områder er så ringe.”

En svær pille at sluge

Dertil kommer, at sundhedspersonalet ofte ikke får spurgt ind til patienterne, hvad deres ønsker og behov er.

”Vi tror, at de gerne vil have en tablet, men det, de egentlig gerne vil have, er en forklaring og beroligelse. Vi lægger som sundhedspersonale helt utroligt mange tanker, barrierer og forståelse ind i patienten, som de ikke har.”

Alt i alt kan et meget avanceret dansk sundhedsvæsen være en svær pille for mange patienter at sluge.

”For mange sygdommes vedkommende har vi i Danmark en førsteklassesoverlevelse, såfremt man tilhører de højere socioøkonomiske klasser. Men for andre patienter kan det være så svært at manøvrere i, at de bliver væk eller aldrig kommer igen. Vi lægger meget ansvar over på patienterne, og derfor mister vi mange på vejen,” siger Jens Søndergaard.

Om Forum for Early Action on Cardiometabolic Diseases

Projektet løber over tre år fra marts 2026 og skal ende med anbefalinger til, hvordan flere mennesker i risikogrupper kan opdages i tide, hvordan tidlig opsporing kan målrettes, og hvordan flere kan få fodfæste i forebyggende tilbud.

Projektet har fået en bevilling på 19,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Projektets anbefalinger samles i en afsluttende rapport i 2028. Undervejs offentliggøres tre hovedanalyser i projektperioden.