Mødres belastninger giver døtre risiko for indlæggelse

Døtre af kvinder med svære belastninger i barndommen har som voksne selv øget risiko for at få en psykisk lidelse, der kræver indlæggelse. Det samme gælder ikke sønnerne, lige som det heller ikke gælder børn af mænd, der har oplevet svære belastninger i barndommen.

Ifølge førsteforfatter Torsten Santavirta fra Stockholm Universitet findes der i forvejen evidens for, at belastninger i barndommen er associeret med forringet psykisk tilstand i voksenlivet. Men selvom der er mistanke om, at den næste generation også kan være påvirket, er der sparsom evidens for det, skriver han.

I det nuværende studie identificerede forskerne først en repræsentativ kohorte af befolkningen, som var født mellem 1933 og 1944. Kohorten omfattede ’finnebørn’ og børn, der forblev i Finland. ’Finnebørnene’ er de cirka 75.000 finske børn der blev evakueret til andre skandinaviske lande, især Sverige, under 2. verdenskrig. De fleste fik ophold i plejefamilier i cirka to år, inden de vendte tilbage til Finland.

Forskerne koblede oplysningerne med nationale registre om udskrivningsårsag. Og her fandt de, at døtre af mødre, som var blevet evakueret til Sverige, havde en øget risiko for indlæggelseskrævende psykisk sygdom (hazard ratio: 2,04), og dette især på grund af øget risiko for affektiv lidelse (hazard ratio: 4,68).

Forfatterne overvejer, om årsager til den øgede risiko på tværs af generationerne kan være både biologisk (epigenetisk påvirkning eller påvirkning af barnets udvikling under graviditeten) og sociopsykologisk (for eksempel påvirkning af opdragelsesstil). 

Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i JAMA Psychiatry.