Lokale projekter skal sikre sammenhæng i behandlingen

Nu skal det være slut med, at børn og forældre oplever spredte, uensartede og usammenhængende behandlingsforløb. Som noget nyt sætter Sundhedsstyrelsen tre nationale forløbsprogrammer i gang for grupper af børn og unge med psykiske vanskeligheder og lidelser.

Det gælder dem med ADHD, spiseforstyrrelser og angst/depression.

Som led i indsatsen har Sundhedsstyrelsen i januar 2018 åbnet for, at regioner og kommuner kan søge om midler til lokale tilpasninger og implementering af de tre programmer. I alt er der 33,5 mio. kr. til rådighed, der kommer fra satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020.

Forløbsprogrammerne beskriver, hvordan indsatsen for de tre målgrupper skal varetages samtidigt og koordineret mellem de forskellige sektorer, så indsatsen fungerer som en helhed. Der er samtidig fokus på den tidlige forebyggende indsats, der skal forhindre, at barnet/den unge får behov for mere indgribende indsatser.

”Vi ved, at børn og unge med psykiske vanskeligheder eller lidelser er meget forskellige, og at de derfor også har behov for forskellig behandling. Nogle børn har for eksempel behov for mindre indgribende indsatser, nogle har behov for omfattende indsatser, mens andre har behov for en kombination af begge dele på forskellige tidspunkter. Fælles for dem er, at indsatserne skal hænge sammen på tværs af fagligheder og sektorer,” siger Kirsten Hansen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Penge til frikøb af personale

I første omgang handler de nationale forløbsprogrammer om at få sat modeller op for samarbejdsprojekter kommuner og regioner imellem. Tanken med satspuljemidlerne er således, at de bruges til frikøb af personale i kommuner og regioner, som så sammen udformer konkrete projekter, der lokalt vil skabe det gode sammenhængende behandlingsforløb for de pågældende målgrupper. På den måde er det hensigten at bevæge sig væk fra ’stafettankegangen’, som mange steder i dag præger behandlingsforløb, der derfor opleves usammenhængende og uens. Ifølge al kendt viden og forskning er det gode behandlingsforløb kendetegnet ved ikke bare en tidlig indsats, men også en, der hænger fagligt sammen i et tæt samarbejde på tværs af sektorer og behandlingssteder, og hvor patienterne oplever samtidige forløb i psykiatrien og kommunen. Dette forudsætter f.eks. tæt dialog og parallelle forløb mellem de fagprofessionelle på den regionale psykiatriske afdeling, i almen praksis og i de kommunale institutioner, f.eks. skoler, der er involveret i patientens behandling.

I de nye nationale forløbsprogrammer er der også afsat midler til en evaluator, der skal følge de lokale indsatser og komme med en afsluttende rapport om, hvordan implementeringen gik. Denne opgave er lige nu på vej i udbud.

Om der kommer nationale forløbsprogrammer for flere målgrupper afhænger af evalueringen og er i øvrigt et politisk valg.