Ambitiøst projekt skal spotte mistrivsel blandt børn og unge

Udmøntningen af de 215 millioner satspuljekroner, som sidste år blev bevilget til fremskudte funktioner, er nu i fuld gang i de fem regioner. Mest ambitiøst i Region Syddanmark, hvor alle 22 kommuner er draget ind i projektet.

Tanken med de fremskudte funktioner er helt generelt at blive bedre til at spotte børn og unge, der har det svært, så man kan sætte ind med behandling på et tidligt tidspunkt og undgå, at de ender i psykiatrien.

”Vi har valgt at drage alle kommunerne ind, fordi vi gerne vil være sikre på, at børn, unge og forældre overalt i regionen får glæde af de gode løsningsmodeller, som dette projekt forhåbentlig fører med sig. Hvis det kun er få kommuner, der er med, har vi for mange eksempler på, at det kun er de steder, det efterfølgende kommer til at fungere,” siger Marianne Rasmussen, der er leder af projekt ’Fremskudt funktion’ i Region Syd.

Projektet kører fra nu og tre år frem. Og det, hun håber, der kommer ud af det, kan siges meget kort: Færre henvendelser til psykiatrien fra børn og unge.

”Vi har i mange år oplevet en stigning i antal henvisninger til psykiatrien og en stigning også i antal henvendelser, som ikke munder ud i andet end en udredning og ikke i en egentlig behandling. Og de kurver skal vi have knækket,” siger hun.

Fire sparringsteams

Til projektet i Region Syd er der afsat næsten 47 mio. kr. De er foreløbig brugt til at oprette fire tværfaglige sparringsteams og ansætte otte ekstra medarbejdere i de to børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger ved psykiatrisygehuset og 11 PPR-psykologer i kommunerne. De skal alle indgå i de fire sparringsteams og være med til at udarbejde forældrekurser, uddannelse, sparring og supervision til de kommunale medarbejdere. Desuden vil de med samtykke fra et barn eller dets pårørende kunne bringe sager op i sparringsteamet med henblik på videndeling, sparring samt udarbejdelse af fælles plan for børn og unge i målgruppen.

”I dag gør vi ikke noget for børn, der mistrives, før de ’styrtbløder’. Men vi skal have fat i dem inden. Derfor er det vigtigt, at vi når helt ud til frontpersonalet – lærerne og SFO-medarbejderne o.l. – med budskabet om, at vi er her og kan understøtte dem, når de spotter børn, der mistrives,” siger projektlederen og tilføjer:

”Vi har i mange år haft alt for svært ved at spørge et barn: ’Hvordan har du det?’ Måske fordi vi ikke har været sikre på, at vi kunne gøre noget ved det, hvis vi faktisk så et problem. Derfor stiller vi os i dette projekt skulder ved skulder og stiller spørgsmålet i fællesskab – og går så sammen i kommune og region om at finde løsningerne.”

Fælles evaluering om tre år

Region Syd har udpeget en styregruppe for projektet, som både har kommunale og regionale repræsentanter samt repræsentation fra de praktiserende læger, pårørende og frivillige organisationer i styregruppen og i projektet. Formålet er således også at styrke det tværsektorielle samarbejde om integrerede indsatser for målgruppen – og at afprøve nye og bedre samarbejdsmodeller ift. de frivillige organisationer.

Projekterne i alle fem regioner skal være afsluttet med udgangen af 2021, hvorefter de vil blive evalueret af Sundhedsstyrelsen. Formålet er at indsamle og udbrede erfaringer med fremskudt funktion i et samarbejde mellem kommuner og regioner med henblik på fremadrettet at få etableret en effektiv, tidlig indsats for børn og unge i deres nærmiljø.