Ny retningslinje til behandling af borderline
Sundhedsstyrelsen har nu udgivet en ny retningslinje for behandling af borderline personlighedsforstyrrelse til erstatning for den fra 2015.
Borderline – med den præcise diagnose emotionel ustabil personlighedsstruktur borderlinetype – er den fjerde mest udbredte diagnose i psykiatrien, og sygdommen er forbundet med et stort ressourceforbrug og behandlingsmæssige udfordringer.
Det er karakteristisk for patienter med BPF, at de har ustabile relationer, usikker identitet, handler impulsivt og ofte har store psykosociale problemer. Derudover lider de ofte under lidelser som depression, misbrug, angst, spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd.
I den nye retningslinje er kun to anbefalinger opdateret med ændringer, mens andre to er opdateret uden ændringer. De to ændrede anbefalinger er begge svage og omhandler dels multimodal psykoterapi og dels monitorering af psykoterapi.
”Budskabet i retningslinjen er fortsat, at behandlingen af BPF skal være tværfaglig, og at de forskellige anbefalede indsatser ikke kan stå alene” siger formand Kristoffer Lande Andersen.
Retningslinjen behandler både medicinske og psykoterapeutiske tiltag, og målet er at højne og ensarte kvaliteten i udredningen og behandlingen af borderline, eksempelvis ved, efter en individuel vurdering sammen med patienten, at tilbyde psykoeducation, psykoterapi eller øvrige behandlingstilgange.
Ændret anbefaling vedr. multimodal psykoterapi:
Overvej at tilbyde enten multimodal eller unimodal behandling til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse, idet der ikke er fundet forskelle i effekt.
Begrundelse: Patientens motivation og ressourcer, sværhedsgraden af lidelsen og associerede vanskeligheder er vigtige elementer, som bør tages med i den individuelle vurdering af et relevant behandlingstilbud til den enkelte patient. Særligt i behandlingen af patienter med komplekse eller alvorlige personlighedsforstyrrelser, og hvor der i øvrigt skønnes at være behov for flerfaglige kompetencer, kan det være en fordel at tilbyde multimodal behandling. Unimodal behandling er psykoterapi i en enkelt modalitet, typisk kun gruppeterapi eller kun individuel terapi, hvis begge indgår udgør dette en multimodal behandling. I det multimodale behandlingsprogram kan der, foruden psykoterapi, indgå en eller flere behandlingstilgange, som indebærer en væsentlig forøgelse i den samlede behandlingstid (dosis). Eksempler på sådanne tilgange er: Psykoedukation, mindfulness, kropsterapi eller socialfærdighedstræning. Det er god klinisk standard løbende at vurdere psykoterapeutiske behandlingsforløb og gennem denne vurdering afklare, hvilke type behandlingsforløb patienten bør tilbydes. Det er ydermere vigtigt at vælge det rette niveau af behandling, hverken for meget eller for lidt.
To anbefalinger er ændret
Ændret anbefaling vedr. monitorering af psykoterapi:
Anvend kun efter nøje overvejelse jævnligt monitorering af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse, da monitorering på kort sigt (<12 måneder) muligvis medfører symptomforværring.
Begrundelse: Monitering kan fungere som en evaluering af behandlingseffekt. Den kan foretages med jævne mellerum f.eks fra ugebasis til hver 3. eller 6. måned. Følgende instrumenter kan fx anvendes til monitorering: The Outcome Questionnaire 45 (OQ-45), the Outcome Rating Scale (ORS)og the Session Rating Scale (SRS).