Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

På vej mod skræddersyet behandling af skizofreni

Kendsgerningen er, at de mange former for antipsykotisk medicin virker meget forskelligt fra den ene patient til den anden. Forklaringen kan være, at den enkelte persons genetiske profil har en stor betydning for, hvilket antipsykotisk lægemiddel, der virker bedst.

Og om det er sådan, det hænger sammen, får vi formentlig snart svaret på, idet et stort forskningsprojekt herom netop er gået i gang.

Bag projektet står professor Søren Dinesen Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt læge og ph.d. Fredrik Hieronymus fra Göteborg Universitet, der netop er ansat i en to-årig postdoc-stilling på Institut for Klinisk Medicin i Aarhus. Titlen på studiet er PATOS, som står for ’Personalizing Antipsychotic Treatment of Schizophrenia’.

”Der findes mange ligestillede valg af antipsykotisk medicin, og ofte er vi nødt til at tilbyde patienter først ét præparat, og dernæst, hvis det ikke virker eller har for store bivirkninger, et andet, tredje og i nogle tilfælde fjerde antipsykotisk lægemiddel. Imens går tiden, og det er utilfredsstillende for alle parter, særligt for patienterne selvfølgelig,” siger Søren Dinesen Østergaard, der håber at studiet kan blive et opgør med de elementer af ’trial and error’, der er i behandlingen af skizofreni.

Første valg bør være det rigtige

I det nye projekt vil forskerne undersøge, om den enkelte patients personlige karakteristika, f.eks. køn, alder ved sygdomsstart og genetisk profil, har betydning for, hvilket antipsykotisk lægemiddel, der virker bedst. Dette skal ske ved hjælp af data fra de omfattende danske registre samt fra Statens Serum Instituts biobank med hælblodsprøver.

Projektet udføres i samarbejde med forskere fra iPSYCH (The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research).

”Med projektet håber vi at komme bare lidt tættere på et scenario, hvor det første lægemiddel, som en nydiagnosticeret patient med skizofreni behandles med, også er det rigtige valg. Det vil lette tilværelsen mærkbart for de cirka 0,8 procent af befolkningen, som lider af denne alvorlige psykiske sygdom,” siger Søren Dinesen Østergaard.

I Danmark lever cirka 40.000 mennesker med skizofreni, lidt flere mænd end kvinder.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter