Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Psykiater: Vi mangler to mia. for at ramme 2009-niveauet

Miikkel Rasmussen

I 2009 lancerede regionerne en plan for psykiatrien, der fik overskriften ’En psykiatri i verdensklasse’. Ambitionerne og visionerne var store. Men siden er det sådan set kun gået den forkerte vej.

Beløbet, der bliver brugt på hver patient er faldet så meget, at der bare for at genoprette situationen til 2009-niveau skal to milliarder kroner til.

Sådan siger Mikkel Rasmussen, psykiater på Aarhus Universitetshospitals psykiatriske afdeling. I frustration over udviklingen har han ved siden af jobbet de senere år markeret sig som lidt af en ildsjæl, der kæmper for at få psykiatrien mere på dagsordenen i dagens Danmark. Dagen før folketingsvalget stod han bl.a. bag en stor happening foran Christiansborg, hvor masser af medarbejdere i psykiatrien, pårørende og patienter gik sammen om at sende det kommende Folketing en ønskeseddel til ’#en værdig psykiatri for alle’, som dagens slogan lød.

Allerøverst står ønsket om at få ligestillet psykiatrien med somatikken.

”Regionerne bruger 77 milliarder kroner på somatikken og otte på psykiatrien. Og det på trods af at psykiske sygdomme udgør 25 procent af sygdomsbyrden i Danmark. Hvorfor er der ingen politikere, der råber vagt i gevær? Vi er nødt til at gøre noget. For som det er nu, går det den forkerte vej, og imens dør alt for mange mennesker, fordi de ikke får en ordentlig behandling,” siger Mikkel Rasmussen, der ved sidste regionsvalg også dannede Psykiatrilisten og faktisk blev stemt ind i regionsrådet i Midtjylland.

Ved happeningen understregede han også, at der er behov for en akut saltvandsindsprøjtning til psykiatrien og så skal der være en hurtigtarbejdende tænketank af organisationer, pårørende, patienter, fagfolk og politikere der kommer med en fælles psykiatriplan der er anstændig finansieret og mindst 10-årig.

God psykiatri koster

Andre ønsker på listen til de nye politikere lyder meget kort sagt på mere tid, flere hænder, flere senge og større faglige ambitioner på psykiatriens vegne. Noget, som Mikkel Rasmussen godt er klar over, lyder dyrt og urealistisk. Men hertil har han blot at sige, at psykisk sygdom koster samfundet 55 mia. kr. om året i direkte og afledte omkostninger sammenlagt.

”God psykiatri koster, men det koster uendelig meget mere at lade stå til,” siger han.

Selvom han synes, at psykiatrien fyldte alt for lidt i valgkampen, er han i det mindste glad for, at der fra et flertal af partier nu foreligger tilkendegivelser om, at de går ind for at skabe en 10-års plan for psykiatrien og sætte den på finansloven. Og det vil han – sammen med organisationer og en masse andre – være med til at holde politikerne fast på:

”Vi har behov for en akut saltvandsindsprøjtning til psykiatrien. Og så skal der nedsættes en hurtigtarbejdende tænketank af organisationer, pårørende, patienter, fagfolk og politikere, der skal komme med en fælles psykiatriplan, der er anstændig, finansieret og mindst af 10 års varighed.”

Vi ved, hvad der skal til

En anden af talerne ved happeningen var professor dr.med. Poul Videbech, overlæge i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Han stillede spørgsmålet, om det nogensinde bliver sådan, at ”vi kommer til at se en menneskekærlig og ordentlig psykiatri” og svarede selv, at det tror han:

”Det nye håb er den alliance, der er opstået mellem behandlere, patienter og pårørende. Der er masser af ting vi ser forskelligt på. Men der er mere, der samler os. Vi vil behandle og behandles ordentligt. Vi kan gøre en verden til forskel, hvis vi nedtoner uenighederne. Hvis vi lader fællesskabet komme før os selv. Hvis vi står sammen. Skellene mellem ”dem” og ”os” er kunstige og beregnet på at holde os i ro og afvise os, når vi stiller krav. Vi kan gøre en verden til forskel, hvis vi får nogle penge til at gøre det. Det er ikke rocket science. Vi ved, hvad der skal til. Vi vil gerne gøre det ordentligt. Hvis Christiansborg vil give os midlerne.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter