Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Mere samarbejde skal give bedre behandling af ADHD

Børn, unge og voksne med ADHD kan måske komme til at fungere bedre, hvis kommuner og regioner arbejder mere sammen. Det skal et nyt studie se på under overskriften REHAB – Et bedre liv med ADHD.

I spidsen for studiet, som skal køre de næste to-tre år, står professor Niels Bilenberg, speciallæge i børnepsykiatri og forskningsleder i Region Syddanmark, der fortæller, at baggrunden for studiet er tidligere forskning, som viser, at voksne med ADHD har dårligere uddannelse, flere skilsmisser, mere sygdom, en højere risiko for at blive kriminelle og tjener langt mindre end andre.

”En af forklaringerne på disse forskelle er, at vi i dag ikke er gode nok til at hjælpe disse mennesker. For den regionale psykiatri har ofte én dagsorden, mens kommunen har en anden. Og resultatet er, at patienterne falder ned mellem to stole og ikke får den støtte, de har behov for,” siger han og peger på, at vi i Danmark har brug for et mere effektivt og velfungerende samarbejde end det nuværende på tværs af instanser.

Målet er at få de unge tilbage på sporet

Det syddanske studie vil undersøge effekten af en tværsektoriel samarbejdsmodel, REHAB, rettet mod børn og unge med ADHD. Det er et ikke-randomiseret, kontrolleret klinisk forsøg med cluster sampling. Blandt de ti kommuner i Region Syddanmark er fem udtrukket til at indføre interventionen, mens fem andre kontrolkommuner skal gøre, som de plejer.

Det primære mål med studiet er Patient Rated Outcome (PRO), hvor ADHD-patienterne selv rater deres funktionsniveau og bedømmer deres livskvalitet. Målingerne sker ved inklusion i projektet, samt ved opfølgningen efter seks og 12 måneder.

”Målet med REHAB er at fastholde eller få barnet eller den unge med ADHD tilbage på sporet. Både i forhold til skole, uddannelse, arbejde og fritidsliv og helt generelt i forhold til at øge den sociale funktion og livskvaliteten,” forklarer Niels Bilenberg og understreger, at man ikke forventer at kunne eliminere alle forskelle på dem med og uden ADHD, men i hvert fald, at personer med ADHD opnår et mere stabilt hverdagsliv med en højere funktion, hvis de indgår i REHAB-samarbejdet, i sammenligning med dem der ikke indgår.

Slut med at være kastebold

Forskningsprojektet opererer med en samarbejdsmodel, der bygger på erfaringer fra ’behandlingskæden’, hvor instanserne deler viden, taler samme sprog og har en fælles forståelse for patientens behov samt sikrer, at patienten hjælpes i det kommunale system.

”Modellen går dybest set ud på, at kommunerne og psykiatrien i stedet for at kaste bolden (patienten) over hegnet til hinanden afleverer den pænt – inklusive en højere viden og et fælles mål. I dag sidder vi ofte med hver vores egne mål og indsatser, hvor patienten og familien kan blive tabt imellem ’systemerne’,” siger Niels Bilenberg.

Han erkender, at det dårlige tværsektorielle samarbejde er en udfordring på rigtig mange sygdomsområder, hvilket han ser som endnu en god grund til at forske på området:

”Vi har brug for forskning, der dokumenterer, at det kan betale sig at satse på et bedre samarbejde, og at det nytter at skabe nogle modeller herfor.” 

REHAB-projektet er lige nu der, hvor de ti kommuner er ved at blive valgt ud, og hvor forskerne er i gang med at søge penge til at kunne gennemføre det. Penge, som bl.a. skal bruges til frikøb af kommunale medarbejdere, som skal agere tovholdere på projektet. Studiet skal inkludere ca. 160 unge og forventes at gå i gang i midten af 2020 og være færdigt i 2022-23.