Skip to main content

Psykiatrisk Tidsskrift

Organisationer frygter psykiatriplanens skæbne efter coronakrisen

Mens coronakrisen raser videre, vokser mange steder en stigende bekymring for, hvilken skæbne regeringens bebudede psykiatrihandlingsplan vil lide.

Både organisationer og politikere fremhæver, at der mere end nogensinde er brug for en plan, og at behovet i øjeblikket kun stiger dag for dag.

”Jeg er ikke i tvivl om, at politikerne mener planen er vigtig. Men lige nu er jeg mere end bekymret for, at indholdet af en psykiatrihandlingsplan bliver mindre ambitiøst end det bør være,” siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Både han og kollegerne i landsforeningen SIND mener, at coronakrisen på alle måder udstiller, hvem der er de mest udsatte i samfundet, og at der er en meget stor del psykiatriske patienter iblandt. Af samme grund er de også enige om, at det nu er nødvendigt at presse på for at få gang i forhandlingerne om en langsigtet plan for psykiatrien.

”Effekten af coronakrisen vil inden længe have gjort det synligt for enhver, hvor stort behovet er for at gøre noget for psykiatrien. Og nu er der i hvert fald ingen, der kan sige, at der ikke er råd. For sådan som finansministeriet under coronakrisen hurtigt har kunnet støve et trecifret milliardbeløb op af skattekisten, må man da nemt kunne finde et par stykker mere til psykiatrien,” påpeger Knud Kristensen, formand for SIND.

Behov for en gennemtænkt plan

Bekymringerne for psykiatriens fremtid går igen blandt lægerne. Fra Dansk Psykiatrisk Selskabs (DPS) side ser man også gerne forhandlinger om den langsigtede plan gå i gang så hurtigt som muligt.

”Min bekymring kan være, at man ikke føler, der er råd til en plan, når vi kommer ud på den anden side af coronakrisen. Det vil være en katastrofe, så det håber jeg ikke. Jeg vil holde fast i, at vi har fået lovning på en 10 års plan. Og det vigtige for mig er, at vi ikke japper den igennem, men arbejder grundigt med den, så vi kommer til at stå med en ordentligt gennemtænkt plan, der minimum er lige så god som kræftplanerne,” siger Gitte Ahle, overlæge og formand for DPS.

Ikke nok med plastre på sårene

For Thorstein Theilgaard går frygten for psykiatrihandlingsplanens skæbne bl.a. på, at nogen vil blive fristet til blot at sætte nogle plastre på sårene hist og her. For med de øvrige reformer, som regeringen har luftet – tidlig tilbagetrækning, klimaindsats m.v. – mener han, at man godt kan være ængstelig for, at der kun bliver smuler tilbage på bordet til psykiatrien. Derfor understreger han, at ”det er helt afgørende, at man fastholder udarbejdelsen af planen, at man tør være meget ambitiøse med den og formår at sætte de nødvendige penge af til at nå målene”. Sådan må det være, understreger han, hvis politikerne virkelig mener, at de vil knække kurven for børns stigende mistrivsel, at de vil sikre, at psykisk syge ikke dør så meget tidligere end alle andre, at de ikke i så høj grad ender uden for arbejdsmarkedet osv.