Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk ekspert: Briter afsporer debat om elektrochok

Debatten for og imod elektrochok (ECT) er igen blusset op i Storbritannien, efter at forskere bag et nyt review har frarådet al brug af denne behandlingsform.

Herhjemme gav analysen offfentliggjort i Ethical Human Psychology and Psychiatry anledning til et spørgsmål til sundhedsministeren i starten af juni. Danske eksperter med lang erfaring i brug af ECT kalder dog de britiske råd for gammel vin på nye flasker og mener, at man hellere skal lytte til de patienter, der har haft rigtig god gavn af at få elektrochok. Et stort dansk studie er på vej med en langt større viden om ECT. 

I reviewet har de britiske forskere, med professor John Read, East London University,  i spidsen gennemgået 11 studier af ECT versus simuleret ECT. De fem af studierne konkluderer, at ECT er en effektiv behandling. Men i reviewet hedder det, at kvaliteten af studierne er for dårlig til, at forskerne kan konkludere, som de gør. John Read fastslår derpå, at alverdens forskning, der retfærdiggør ECT, er af den laveste kvalitet, han nogensinde har set. I konklusionen skriver han og kollegerne, at ”der ikke er evidens for, at ECT er effektivt for hverken ældre kvinder, alvorligt depressive eller suicidale mennesker. Og i betragtning af den høje risiko for permanent hukommelsestab og den lille dødelighedsrisiko … bør brugen af ECT omgående suspenderes”.

Dansk politikers reaktion

Denne konklusion på den britiske undersøgelse fik herhjemme SF’s medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, Trine Torp, til at reagere.

”Når man møder alvorlig kritik af evidensen for og bivirkningerne ved en så indgribende behandlingsform som ECT, synes jeg, at man som lovgiver og ordfører har en vis pligt til at reagere og bede sundhedsministeren kommentere på sagen,” forklarer hun.

Hendes spørgsmål til ministeren lød, om kritikken af brug af elektrochok ville give anledning til en revision af Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for brugen af ECT herhjemme. Og hertil svarede sundhedsminister Magnus Heunicke kort, at han har bedt Sundhedsstyrelsen om at lade reviewet indgå i deres rådgivning på linje med al anden forskning på området.

”Selvom svaret godt nok ikke er særlig langt, er jeg trods alt glad for ministerens tilkendegivelse af, at han vil lade den kritik, som rejses i artiklen, gå videre til Sundhedsstyrelsen. Helt generelt mener jeg, at det er vigtigt, at vi får mere viden om virkninger og bivirkninger, både på kort og på lang sigt, ved den behandling vi giver mennesker med psykisk lidelse,” siger Trine Torp.

Stort dansk studie af ECT undervejs

Og denne viden er godt på vej, idet netop virkninger og bivirkninger af ECT lige nu er genstand for et stort studie, DANSECT, som blev sat i gang i 2018 og skal være færdigt i 2022. I spidsen for det står professor Poul Videbech, dr.med. og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup. Han har mange års erfaring med brugen af ECT i psykiatrien i Danmark og er ikke i tvivl om den positive effekt for hovedparten af de ca. 1800 danskere, som hvert år får elektrochok.

”Vi har beviser nok for den gode effekt. Når man har set mange svært lidende, selvmordstruede patienter rette sig og få det godt efter en-to uger, så synes man, det er et mirakel,” siger han og fortæller, at ECT-afdelingen er den afdeling, der modtager mest chokolade fra tilfredse patienter. Hans egen undersøgelse fra 2001 viste også, at ca. 95 procent af patienterne i høj eller nogen grad var tilfredse med behandlingen. Og det er altså ret flot i betragtning af, at de kunne være døde af deres depression, som Videbech siger.

Om det britiske review siger han blot, at det ikke just er overraskende nyt fra John Reads side, idet han skrevet det samme i artikler i 2009, 2010, 2017 og nu altså igen i 2020.

”Det virker mere som en mand, der forfølger et bestemt formål,” mener Poul Videbech og peger på, at det har langt større værdi for den offentlige debat, at en kendt dansk forfatter som Peter Øvig åbent fortæller om, hvordan han blev hjulpet gennem sin alvorlige depression med seks gange elektrochok.

Store spørgsmål skal afklares

Professoren er helt med på, at der mangler en afklaring af, hvorfor de fleste patienter får det bedre, mens nogle får bivirkninger ved behandlingen. Det er derfor også noget af det, der er fokus på i det store DANSECT-studie.

”Vi ved efterhånden en del om, hvad ECT gør ved hjernens opbygning. For eksempel kan vi se, at de kramper, som stødet giver, fører til vækst i nogle områder af hjernen. Men der er stadig meget, vi ikke ved om virkningen, og hvorfor nogle patienter får det bedre, mens en mindre gruppe har bivirkninger. Det betyder, at vi ikke kan forudsige, hvem der undgår bivirkninger, og hvem der vil få dem,” forklarer han om studiet, der gennemføres af en gruppe af forskere fordelt på fire forskellige psykiatriske centre i Region Hovedstaden.

Midlerne til studiet kommer fra satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022. Ønsket fra politikerne var, at få en større viden om bivirkningerne ved ECT, herunder særligt kognitive bivirkninger (f.eks. på indlæring, opmærksomhed og hukommelse), for at man i psykiatrien bedre kan rådgive patienterne forud for eventuel behandling.

Studiet er ret unikt på den måde, at forskerne undersøger patienterne flere gange over et ECT-forløb, så de kan se forandringen af hjernen over tid.

I studiet skal deltage i alt små 200 mennesker med svær depression. Til gennemførelsen af det er der i alt bevilget seks mio. kroner.

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo