Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

 ”Det største problem er, at nogle med søvnapnø ikke har symptomer, og det er en skrøne, at det kun er de tykke mænd, det rammer,” siger Jesper Bille, overlæge og klinisk lektor i næseteamet på ØNH- afdelingen, Aarhus Universitetshospital.

”Symptomerne kan være hyppig natlig vandladning, morgenhovedpine, irritation, hukommelsesbesvær, manglende koncentration og impotens – men de symptomer kan jo også skyldes mange andre lidelser,” siger han, ”desuden er de patienter trætte om dagen, og kan ligefrem falde i søvn til møder, eller når de kører bil.”

Den praktiserende læge vil typisk tage blodprøver for vitaminmangel og stofskifteprøver for at se om årsagen til træthed kan findes der. Patienten kan også blive sendt videre til en øre-næse-hals-læge, der vil undersøge de øvre luftveje med fiberlaryngoskopi og undersøge mundhulen for at finde ud af, om der kan være en anatomisk årsag til den voldsomme snorken.

Jesper Bille oplyser, at to procent kvinder og fire procent mænd lider af søvnapnø, men at der efter menopausen er lige stor hyppighed blandt mænd og kvinder. 

Søvnmonitorering

”Men er der mistanke om apnø eller har patienten daglige symptomer, skal der foretages en søvnmonitorering,” siger Jesper Bille.

En søvnmonitorering registrerer sovestilling, iltmætning, thorax/abdominal bevægelser og vejrtrækning natten igennem.

Han forklarer, at hvis der er obstruktiv apnø eller hypopnø tilfælde, angives antallet af episoder per time i AHI, og tallet afslører sværhedsgraden af sygdommen. AHI under fem er normalt, fem-15 mild-, 15-30 moderat- og AHI over 30 er svær søvnapnø.

AHI står for Apnø Hypopnø Index.

”Vi har en god hit-rate i Silkeborg, vi ender med at sætte 80 procent af de henviste i behandling,” siger Jesper Bille.

På spørgsmålet om der findes andre former for behandling, svarer han:

”Ser jeg store mandler eller polypper, især hos yngre personer mellem 20 og 30 år, vil jeg henvise til at få dem fjernet. Hvis der ikke er nok luftflow gennem næsen, så personen sover med åben mund, kan man kirurgisk skabe luftpassage gennem næsen. Hos nogle vil dette være sufficient og hos andre ikke. Der må det være en individuel vurdering. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre, at der ikke er noget oplagt kirurgisk problem, man kan løse, for at undgå at patienten skal lide af 60 års søvnapnø.”

Søvnapnø er en kronisk lidelse, der som regel vil kræve livslang behandling.

Som støjen fra en plæneklipper

”Heldigvis er kendskabet til søvnapnø øget i befolkningen, og flere og flere kontakter de praktiserende læger, blandt andet på baggrund af artikler i dagspressen. Eller de bliver sendt til læge af deres partner, der ikke kan holde den voldsomme snorken ud,” siger Jesper Bille.

”Lyden opstår, når musklerne i svælget slapper af under søvnen, så den bageste del af svælget forsnævres. Når luften passerer, opstår der vibrationer i slimhinden og dermed snorken, og man hiver efter vejret på et tidspunkt i de dybe søvnstadier. Man har målt lydstyrken op til 90 dB i svære tilfælde, og det svarer til støjen fra en plæneklipper.”

Det betyder også, at obstruktiv søvnapnø kan føre til, at partneren flytter ud af soveværelset, og i sidste ende medføre problemer i parforholdet. Desuden får patienterne sociale problemer og har svært ved at bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

”Det er tidligere bevist af Poul Jennum, at patienter med søvnapnø har risiko for at falde i social status,” siger Jesper Bille.

Tager lettere på i vægt

Der er stor risiko for komorbiditet ved en ubehandlet søvnapnø.

”Det er en voldsom belastning for hjerte og kar, og patienterne er i risiko for højt blodtryk, øget kortison, højt stressniveau, nedsat insulinfølsomhed og diabetes, samt kognitiv svækkelse,” siger Jesper Bille.

Desuden er det lettere at tage på i vægt, når man har søvnapnø:

”Er man træt og uoplagt om dagen, er man inde i en ond cirkel, hvor man ikke bevæger sig meget, ikke tager trappen etc. Desuden kvikker det med noget sukker, og så er det nemt at tage et stykke chokolade. Kombineres det øgede sukkerindtag med nedsat insulinresistens, er der risiko for at tage på i vægt, og det øger risikoen for diabetes.”

”Det værste er, at nogle patienter siger, at de ikke er trætte, men bliver man bare en millimeter mere træt hver dag, tror de, at det er sådan det skal være. Men når de er kommet i behandling, oplever de en enorm forskel og fortæller, at de havde glemt, hvordan det kan være ikke at være træt hele dagen,” siger Jesper Bille.

Endnu ingen biomarkører

En tidligere opsporing af OSA ville indebære store socioøkonomiske fordele, findes der biomarkører for obstruktiv søvnapnø?

”Nej, og det er ikke specifikt nok med blodprøver. Det ville hjælpe med en screening for biomarkører, og var det så uden anden stress i kroppen, kunne det skyldes søvnapnø.

Men i fremtiden vil screening for søvnapnø forhåbentlig blive bedre, og der forskes på mange niveauer, både inden for diagnostik og behandling,” siger Jesper Bille.

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo