Formand i PLO-udvalg: Vi lader unge med psykiske problemer tilbage i ingenmandsland

Unge, som har det skidt, ender tit i ingenmandsland, fordi de enten er for syge til praksis eller ikke er syge nok til hospitalet. Derfor er der stort behov for et tilbud midt imellem, ligesom der er brug for langt mere og bedre samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital.

Sådan lyder det fra læge Lise Høyer, der har praksis i Århus og er formand for PLO’s udvalg for Nær Sundhed.

I hendes praksis i Aarhus optager patienter med psykiske udfordringer en fjerdedel af tiden. Mange af dem er unge, der gør skade på sig selv. Er det alvorligt nok, henviser hun dem til det psykiatriske hospitalsvæsen. Men for den store gruppe, der har det rigtig skidt, men ikke er akut sygdomstruede, savner hun i den grad et sted at sende dem hen, hvor de kan blive ordentlig udredt og få en tidlig behandling.

“Min største bekymring er, at vi i almen praksis er i berøring med rigtig mange unge, der har det psykisk dårligt, men som vi ikke kan give den rette hjælp, fordi der ikke findes nogen tilbud til dem. Så det er et stort ønske fra mig, at vi får sådanne tilbud rundt om i landet,” siger hun.

Som hun ser det, er opgaven for sundhedsvæsnet at opspore unge i mistrivsel så tidligt som muligt, så de også kan komme i behandling så hurtigt som muligt og derved undgå at ende på det psykiatriske hospital. Og her ville et tilbud, der ligger på vejen mellem almen praksis og hospitalet, kunne løfte den opgave langt bedre, end det sker i dag. Et tilbud, hvor der er specialister som psykologer, psykiatere o.l. til stede, der kan hjælpe på rette vis - hvad enten det er individuel, gruppeterapi, medicinsk behandling eller andet, der skal til.

“Fordi vi ikke har sådan et tilbud i dag, er vores eneste mulighed ofte at henvise den unge til det psykiatriske hospital. Og herfra oplever vi ofte at få henvisningerne retur igen, og står så der, hvor ingen kan hjælpe patienterne, fordi der ikke er noget alternativ til hospitalet,” siger hun.

Dygtigere læger og bedre samarbejde

Foruden et nyt offentligt tilbud til de unge målrettet tidlig opsporing og behandling, ser Lise Høyer også behov for, at lægerne selv bliver skarpere på at identificere de unge med behov for hjælp. Her handler meget om mere og bedre efteruddannelse, som kan sikre, at de tilpasser sig behovene. For disse forandrer sig hele tiden, påpeger hun, sådan som det f.eks. er set med selvskade, der er steget i omfang de senere år, på samme måde som spiseforstyrrelser gjorde det tidligere.

Noget andet mange unge med psykiske lidelser vil kunne høste stor gavn af er langt mere samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital, ifølge Lise Høyer. Hun er også formand for PLO’s udvalg for Nær Sundhed, som ser på praktiserende lægers samarbejde med kommuner og regioner, og forsøger at understøtte dette samarbejde.

“Sådan et godt samarbejde har vi i dag kun i forhold til hjemmeplejen af de ældste borgere. Men det ville også give god mening i forhold til de sårbare unge, og alle andre med f.eks. angst, depression og dobbeltdiagnoser. Det er mennesker, som ofte oplever at falde ned mellem to stole, fordi de er for syge til os i almen praksis og ikke syge nok til hospitalet,” siger hun og understreger, at der er tale om rigtig mange, som ofte ender med lange sygemeldinger, med at miste jobbet eller droppe ud af studiet, hvorfor der i sidste ende vil være store gevinster at hente for samfundet i at hjælpe dem bedre og tidligere.

Et bud på, hvordan man kan skrue det hele sammen, kommer snart fra PLO’s udvalg for Nær Sundhed i form af et forebyggelseskatalog, som Lise Høyer lige nu skriver på. Her kommer lægerne til at slå et slag for et bedre samarbejde mellem de offentlige instanser, så alle - både på hospital, i kommune og region - tænker hinanden ind som samarbejdspartnere omkring en borger, med det formål i fællesskab at få stykket det bedst mulige forløb sammen, så borgeren ikke skal løbe spidsrod og ud ad alle mulige omveje, hvor han eller hun risikerer at blive tabt undervejs.

Et tilsvarende katalog udgav PLO i forhold til mental sundhed sidste år. Det er et idekatalog med 13 forslag til, hvordan almen praksis kan bidrage til en styrket indsats for borgernes mentale sundhed. Forslagene er tænkt som inspiration til regeringens sundheds- og socialpolitiske indsats over for børn og unge og til det kommende arbejde med at udvikle en 10-års plan for psykiatrien. En plan, som regeringen bebudede fra sin start, og som Lise Høyer håber vil pege på, hvordan man i sundhedsvæsnet kan blive bedre til at målrette tilbud til de psykiatriske patienter, som ikke lige passer ind i det eksisterende offentlige system.