Ny rapport: Børn og unge med ADHD trives dårligere end andre

Børn og unge med ADHD bliver i langt højere grad mobbet og føler sig langt mere ensomme og stressede end andre børn og unge. Og det kan påvirke trivsel og have konsekvenser for livskvalitet og faglige resultater langt ind i voksenlivet.

Konklusionerne er fra en ny rapport, der har set på trivsel og hverdagsliv hos børn unge med ADHD/ADD i sammenligning med deres jævnaldrende. Den baserer sig på fire landsdækkende spørgeskemaundersøgelser blandt elever i grundskolen og på ungdomsuddannelser i perioden 2014-2018. I alt har godt 89.000 børn og unge besvaret spørgsmål om deres liv, venner, skole, sundhedsadfærd og helbred, heraf godt 1.700 børn og unge med ADHD.

”De fleste elever med ADHD har høj livstilfredshed og føler, at de kan klare dét, de har sat sig for. Men andelene af disse elever er meget lavere end blandt andre elever. Og rapporten tegner desværre et billede af en gruppe børn og unge, som på flere parametre trives væsentligt dårligere end deres jævnaldrende kammerater,” siger videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed, Malene Kubstrup Nielsen, i en pressemeddelelse.

Langt flere stressede

Både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne ses procentvis langt flere elever med ADHD, der er stressede, nervøse, irritable og kede af det, og som angiver diagnoser som depression og angst. F.eks. føler 36 procent af gymnasiepigerne med ADHD sig dagligt stressede mod 15 procent af dem uden ADHD. For drengene er de tilsvarende tal hhv. 18 og syv procent.

På samme måde er der også en markant større andel af dem med ADHD, der har haft selvskadende adfærd eller selvmordstanker. Cirka dobbelt så mange elever med ADHD angiver, at de nogensinde med vilje har gjort skade på sig selv, sammenlignet med elever uden ADHD. Og det gælder markant flere piger end drenge. Denne tendens ses på tværs af ungdomsuddannelserne, hvor over halvdelen af pigerne har rapporteret at de med vilje har gjort skade på sig selv (f.eks. skåret, brændt, revet eller slået sig selv).

Forskerne bag rapporten håber, at den kan bidrage positivt til arbejdet med at skabe optimale vilkår for børn og unge med ADHD/ADD. Bl.a. forestiller de sig, at “nogle af resultaterne kan skabe refleksion i praksis og medføre øget opmærksomhed på de udfordringer, der knytter sig til at være barn og ung med ADHD/ADD. For eksempel kan man på skoler og ungdomsuddannelser have fokus på, hvad elever med ADHD/ADD synes om skolen, om og eventuelt hvorfor de har fravær, samt deres deltagelse i idræt og gruppearbejde. Det vil også være relevant at tale med eleverne om, hvordan de føler, at deres ADHD/ADD påvirker dem i skolen. På samme måde kan fagpersoner på skoler og ungdomsuddannelser, samt fagpersoner, der er i kontakt med børn og unge i deres fritid, være opmærksomme på, at ensomhed, mobning, stress og tegn på alvorlig psykisk mistrivsel er særlig hyppigt blandt børn og unge med ADHD/ADD”.