Kristian Lunds blog


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny retningslinje for anoreksi

Behandlingen af spiseforstyrrelsen anorexia nervosa bør fokusere på kernesymptomerne ved anoreksi. Med kernesymptomer forstås både undervægt samt psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på anoreksi.

Psykologiske symptomer har med patientens tanke- og følelsesmønstre at gøre, mens adfærdsmæssige symptomer f.eks. kan omfatte ekstreme diæter og tvangsmotion.

Det fremgår af den nye nationale retningslinje, som netop er kommet. Her konstateres det også, at familie og netværk spiller en afgørende rolle i behandlingen af anoreksi, hvorfor retningslinjen anbefaler at inddrage patientens nærmeste aktivt i behandlingen. For børn og unge bør en familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling være førstevalg.

I de tilfælde, hvor en behandling kræver indlæggelse, er anbefalingen, at patienten bliver udskrevet til fortsat specialiseret ambulant behandling, så snart patienten begynder at tage på i vægt og kan spise selv med eller uden støtte.

Det siger den nye nationale retningslinje

Døgnbehandling af kortere varighed

↑ ↑ Børn og unge: Udskriv børn og unge med anoreksi til fortsat specialiseret behandling i dagtilbud eller ambulant regi snarest muligt efter påbegyndt vægtindhentning ved selvstændig spisning.

√ Voksne: Det er god praksis at lade påbegyndt vægtindhentning ved selvstændig spisning være bestemmende for varigheden af indlæggelse af voksne med anoreksi.

Gruppebaseret og individuel psykoterapeutisk behandling

↑ Psykoterapeutisk behandling i gruppe samt individuel psykoterapeutisk behandling kan begge overvejes som førstevalg i behandlingen af patienter med anoreksi, da der ikke er fundet forskel på effekten af disse.

Skift af behandlingsstrategi

√ Børn og unge: Det er god praksis, at en behandling for anoreksi evalueres sammen med patienten og familien med henblik på intensivering eller skift, hvis der ikke ses en effekt, fortrinsvis i form af vægt- indhentning, inden for de første 1-2 måneder.

√ Voksne: Det er god praksis, at en behandling for anoreksi evalueres sammen med patienten og pårørende med henblik på evt. intensivering, skift eller afslutning, hvis der ikke ses en effekt, fortrinsvis i form af vægtindhentning, inden for de første 6-12 sessioner/1-3 måneder. Dette gælder også for langvarigt, alvorligt syge patienter.

Fokus på kernesymptomer

↑ Børn og unge: Overvej at tilbyde behandling med fokus på kernesymptomerne ved anoreksi hos børn og unge.

↑ Voksne: Overvej at tilbyde behandling med fokus på kernesymptomerne og med et bredere fokus ved anoreksi hos voksne.

Specifikke mål for vægtindhentning

√ Børn og unge: Det er god praksis at opstille specifikke mål for vægtindhentning i behandlingen af børn og unge med anoreksi.

↑ Voksne: Overvej at opstille specifikke mål for vægtindhentning i behandlingen af voksne med anoreksi, da dette kan øge vægtindhentning og symptomreduktion.

Myte afkræftet: SU'ere er ikke farlige for hjertet

EASD 2019: Sulfonylurinstof (SU) ser alligevel ikke ud til at øge risikoen for tidlige død af hjertekar-sygdom, selv om det hos mange har været en udbredt opfattelse i årtier.

NYHEDSKOMMENTAR:

Rygterne om SU's død var temmelig overdrevne

EASD 2019: Det er sjældent, at nogen ligefrem håber på snarlig død for andre. Men sådan har det vist været med lægemidlet glimepirid, en første generation SU, her på EASD.

Tillykke, Filip Knop, godt gået!

EASD 2019: Filip Krag Knop havde skiftet t-shirt'en ud med jakke, skjorte og slips - og trainerne med lædersko, da han holdt sin Minkowski-forelæsning efter at have modtaget prisen af EASD’s præsident den britiske professor David R. Matthews.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter