Mysteriet om Statens Serum Instituts tal for indlagte


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny retningslinje for anoreksi

Behandlingen af spiseforstyrrelsen anorexia nervosa bør fokusere på kernesymptomerne ved anoreksi. Med kernesymptomer forstås både undervægt samt psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på anoreksi.

Psykologiske symptomer har med patientens tanke- og følelsesmønstre at gøre, mens adfærdsmæssige symptomer f.eks. kan omfatte ekstreme diæter og tvangsmotion.

Det fremgår af den nye nationale retningslinje, som netop er kommet. Her konstateres det også, at familie og netværk spiller en afgørende rolle i behandlingen af anoreksi, hvorfor retningslinjen anbefaler at inddrage patientens nærmeste aktivt i behandlingen. For børn og unge bør en familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling være førstevalg.

I de tilfælde, hvor en behandling kræver indlæggelse, er anbefalingen, at patienten bliver udskrevet til fortsat specialiseret ambulant behandling, så snart patienten begynder at tage på i vægt og kan spise selv med eller uden støtte.

Det siger den nye nationale retningslinje

Døgnbehandling af kortere varighed

↑ ↑ Børn og unge: Udskriv børn og unge med anoreksi til fortsat specialiseret behandling i dagtilbud eller ambulant regi snarest muligt efter påbegyndt vægtindhentning ved selvstændig spisning.

√ Voksne: Det er god praksis at lade påbegyndt vægtindhentning ved selvstændig spisning være bestemmende for varigheden af indlæggelse af voksne med anoreksi.

Gruppebaseret og individuel psykoterapeutisk behandling

↑ Psykoterapeutisk behandling i gruppe samt individuel psykoterapeutisk behandling kan begge overvejes som førstevalg i behandlingen af patienter med anoreksi, da der ikke er fundet forskel på effekten af disse.

Skift af behandlingsstrategi

√ Børn og unge: Det er god praksis, at en behandling for anoreksi evalueres sammen med patienten og familien med henblik på intensivering eller skift, hvis der ikke ses en effekt, fortrinsvis i form af vægt- indhentning, inden for de første 1-2 måneder.

√ Voksne: Det er god praksis, at en behandling for anoreksi evalueres sammen med patienten og pårørende med henblik på evt. intensivering, skift eller afslutning, hvis der ikke ses en effekt, fortrinsvis i form af vægtindhentning, inden for de første 6-12 sessioner/1-3 måneder. Dette gælder også for langvarigt, alvorligt syge patienter.

Fokus på kernesymptomer

↑ Børn og unge: Overvej at tilbyde behandling med fokus på kernesymptomerne ved anoreksi hos børn og unge.

↑ Voksne: Overvej at tilbyde behandling med fokus på kernesymptomerne og med et bredere fokus ved anoreksi hos voksne.

Specifikke mål for vægtindhentning

√ Børn og unge: Det er god praksis at opstille specifikke mål for vægtindhentning i behandlingen af børn og unge med anoreksi.

↑ Voksne: Overvej at opstille specifikke mål for vægtindhentning i behandlingen af voksne med anoreksi, da dette kan øge vægtindhentning og symptomreduktion.

Ny rapport: Gigtpatienter mangler viden og rådgivning

Patienter med inflammatorisk gigt mangler individuelle værktøjer og strategier fra reumatologer til at håndtere deres sygdom. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE lavet i samarbejde med Gigtforeningen.

Skilsmisse er forbundet med højere inflammation blandt mænd

Når mænd bliver skilt eller bor alene i mange år, stiger risikoen for et dårligt helbred og tidlig død. Nu kobler et nyt dansk studie også en øget risiko for inflammation i kroppen hos mænd sammen med skilsmisse og brud.

Rinvoq anbefales mod psoriasisgigt af NICE

Patienter med psoriasisgigt i England kan fremover tilbydes en ny type behandling med Rinvoq (upadacitinib), hvis de ikke kan tolerere førstebehandling og har perifer artritis med tre eller flere ømme led. Det har det engelske prioriteringsinstitut NICE netop besluttet.

Forsker: Tid til at se anderledes på ADHD

Nye forskningsresultater tyder på, at det er tid til at nuancere opfattelsen af ADHD. For en ting er, at sammenhængen mellem ADHD-symptomer og funktionsniveau ikke er enten/eller. En anden er at børn selv med svære ADHD-træk i nogle situationer klarer sig lige så godt som deres jævnaldrende med mildere eller ingen ADHD-træk.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter