Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny retningslinje for anoreksi

Behandlingen af spiseforstyrrelsen anorexia nervosa bør fokusere på kernesymptomerne ved anoreksi. Med kernesymptomer forstås både undervægt samt psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på anoreksi.

Psykologiske symptomer har med patientens tanke- og følelsesmønstre at gøre, mens adfærdsmæssige symptomer f.eks. kan omfatte ekstreme diæter og tvangsmotion.

Det fremgår af den nye nationale retningslinje, som netop er kommet. Her konstateres det også, at familie og netværk spiller en afgørende rolle i behandlingen af anoreksi, hvorfor retningslinjen anbefaler at inddrage patientens nærmeste aktivt i behandlingen. For børn og unge bør en familiebaseret spiseforstyrrelsesbehandling være førstevalg.

I de tilfælde, hvor en behandling kræver indlæggelse, er anbefalingen, at patienten bliver udskrevet til fortsat specialiseret ambulant behandling, så snart patienten begynder at tage på i vægt og kan spise selv med eller uden støtte.

Det siger den nye nationale retningslinje

Døgnbehandling af kortere varighed

↑ ↑ Børn og unge: Udskriv børn og unge med anoreksi til fortsat specialiseret behandling i dagtilbud eller ambulant regi snarest muligt efter påbegyndt vægtindhentning ved selvstændig spisning.

√ Voksne: Det er god praksis at lade påbegyndt vægtindhentning ved selvstændig spisning være bestemmende for varigheden af indlæggelse af voksne med anoreksi.

Gruppebaseret og individuel psykoterapeutisk behandling

↑ Psykoterapeutisk behandling i gruppe samt individuel psykoterapeutisk behandling kan begge overvejes som førstevalg i behandlingen af patienter med anoreksi, da der ikke er fundet forskel på effekten af disse.

Skift af behandlingsstrategi

√ Børn og unge: Det er god praksis, at en behandling for anoreksi evalueres sammen med patienten og familien med henblik på intensivering eller skift, hvis der ikke ses en effekt, fortrinsvis i form af vægt- indhentning, inden for de første 1-2 måneder.

√ Voksne: Det er god praksis, at en behandling for anoreksi evalueres sammen med patienten og pårørende med henblik på evt. intensivering, skift eller afslutning, hvis der ikke ses en effekt, fortrinsvis i form af vægtindhentning, inden for de første 6-12 sessioner/1-3 måneder. Dette gælder også for langvarigt, alvorligt syge patienter.

Fokus på kernesymptomer

↑ Børn og unge: Overvej at tilbyde behandling med fokus på kernesymptomerne ved anoreksi hos børn og unge.

↑ Voksne: Overvej at tilbyde behandling med fokus på kernesymptomerne og med et bredere fokus ved anoreksi hos voksne.

Specifikke mål for vægtindhentning

√ Børn og unge: Det er god praksis at opstille specifikke mål for vægtindhentning i behandlingen af børn og unge med anoreksi.

↑ Voksne: Overvej at opstille specifikke mål for vægtindhentning i behandlingen af voksne med anoreksi, da dette kan øge vægtindhentning og symptomreduktion.

EMPEROR-Reduced: SGLT-2-hæmmer har selvstændig effekt på hjertesvigt

EASD: SGLT-2-hæmmeren Jardiance (empagliflozin) reducerer risikoen for kardiovaskulær død og indlæggelser med 25 procent i patienter med hjertesvigt sammenlignet med placebo. Risikoreduktionen er sammenlignelig for patienter med og uden diabetes.

Ozempic er en lovende kandidat til behandling af fedme

EASD: Foreløbige resultater fra STEP-programmet viser, at GLP-1-antogonisten Ozempic (semaglutid) har potentiale som fedmereducerende behandling. Semaglutid har vist sig at inducere vægttab på helt op til 17,4 procent.

Skuffende resultater fra SGLT-2-studie undrer stadig

EASD: Forskerne bag det store fase III-studie, VERTIS CV, måtte i sommer på den amerikanske diabeteskongres, ADA, melde, at studiet ikke havde nået sine primære endepunkter, og at behandling med SGLT2-hæmmeren ertugliflozin ikke så ud til at have en MACE- og nyrebeskyttende effekt. 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter