Projekt: Praktiserende læger skal blive bedre til at opfange depression, angst og stress
Mange patienter med type 2-diabetes eller kronisk iskæmisk hjertesygdom har nedsat mental trivsel, som ofte bunder i depression, angst eller sygdomsrelateret stress. Noget som fører til nedsat livskvalitet og forringet somatisk sygdomskontrol. For at gøre almen praksis bedre rustet til at styrke kroniske patienters mentale tilstand er 12 lægehuse gået med i projektet SUNDt SIND.
Hvordan er humøret? Fint. Så ses vi om et år til en ny kontrol.’
Sådan kan det lyde i et travlt lægehus, når kronisk syge patienter er til deres årlige tjek. Efter den somatiske kontrol af blandt andet blodtryk, blodsukker og hjertefunktion, slutter konsultationen ofte med et enkelt spørgsmål til patientens velbefindende – uden at der gås i dybden med noget.
Men sådan behøver det ikke være. Og med det formål at hjælpe almen praksis på vej til en opprioritering af den mentale del af en årsstatus, er forskere i efteråret gået i gang med et projekt, der gerne skal munde ud i nye redskaber. Lægefællesskabet i Grenå er en af de praksisser, som er med i projektet. Her er det Pia Kurup, der sammen med seks kollegaer, står for årskontrollerne af klinikkens mange kronikere.
“Der er jo ikke, fordi vi ikke spørger ind til, hvordan vores patienter egentlig har det, men ofte har vi simpelthen ikke tid til at åbne for en snak om det mentale. Så vi er gået med i projektet, fordi vi gerne vil blive bedre til at tage hånd om både det fysiske og det psykiske helbred hos vores kronikere,” siger hun.
Mental bedring lig fysisk bedring
Projektet hedder SUNDt SIND og er forankret i Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus, og Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Formålet er at undersøge, om patienter med kronisk sygdom og samtidig nedsat mental trivsel kan hjælpes ved at blive tilbudt konsultationer i almen praksis baseret på den problemløsende metode.
Det er en evidensbaseret metode, som sigter mod at forbedre patientens generelle evner til problemløsning gennem adfærdsaktivering og empowerment, hvor patienten sættes i stand til bedre at blive i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer og udvikle en bedre sygdomsmestring. Projektet omfatter 12 almen praksisser i Region Midtjylland og omkring 180 patienter med kroniske sygdomme som type 2-diabetes eller iskæmisk hjertesygdom – plus en kontrolgruppe.
“Vi ved, at mange af de patienter trives dårligt, og ser også, at almen praksis ikke fanger dem. Vores tese er imidlertid, at hvis man gjorde det, ville disse patienter få det bedre, ikke bare mentalt, men også i forhold til deres fysiske tilstand,” fortæller Anna Mygind, seniorforsker og koordinator på projektet.
Hun peger på tidligere studier, der har vist, at omkring 20 procent af patienterne med type 2-diabetes og/eller kronisk iskæmisk hjertesygdom har nedsat mental trivsel, som ofte bunder i depression, angst eller sygdomsrelateret stress. Man ved også, at det fører til nedsat livskvalitet og forringet somatisk sygdomskontrol. Og det er alt sammen gode grunde til, at man i almen praksis bør tage hånd om både det fysiske og det psykiske helbred i forbindelse med kronikernes årlige statuskonsultationer.
En enkel metode
Valget af metode er sket på baggrund af gode resultater fra et tidligere studie i Forskningsenheden for Almen Praksis, som viste, at den var effektiv over for depression, angsttilstande og mestring af kroniske somatiske lidelser, og samtidig viste, at mange læger var glade for at bruge den.
“Vores udgangspunkt var, at det skulle være en rimelig enkel metode. For man kan ikke forvente, at almen praksis laver lange og grundige psykologiske forløb. Og vi er jo heller ikke ude i, at der skal stilles psykiatriske diagnoser. Fokus er på en lav trivsel, hvorfor vi har valgt en metode, som vi tror, at både behandlere og patienter hurtigt kan lære, og som både sygeplejersker og læger kan varetage. Samtidig skulle det være en metode, der giver patienterne mulighed for selvhjælp, og dermed også kan bruges til at løse deres problemer fremover,” siger Anna Mygind.
Patienten foreslår selv mulige løsninger og finder sammen med behandleren frem til en løsning og planlægger så, hvordan den konkret skal udføres. Behandleren er facilitator og guide, mens patienten har den aktive rolle.
Tid kommer godt igen
Som indledning på projektet har en stor del af lægerne og sygeplejerskerne fra de 12 deltagende praksisser været på et todages kursus i brug af den problemløsende metode. I Lægefællesskabet i Grenå har man tilrettelagt det sådan, at det er sygeplejerskerne, der varetager projektet i dagligdagen, fordi det også er dem, der står for årsstatus og dermed har den tætte relation til patienterne. Efter at have været igennem en screenings-periode er man nu nået dertil, hvor dem, der viste sig at have en dårlig trivsel, er blevet tilbudt et samtaleforløb.
“Selvom vi synes, at vi kender vores patienter rigtig godt, har vi faktisk fundet nogle med dårlig trivsel, som vi ellers ikke ville have spottet. Det har nok overrasket os lidt, hvem de er. Men det er rigtig rart, at vi via den problemløsende metode nu er blevet i stand til at hjælpe dem. Det kræver, at vi i første omgang bruger mere tid på den enkelte, idet hver konsultation er på 30 minutter. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi i klinikken får den tid igen, fordi patienterne nu – forhåbentlig – får det så meget bedre både mentalt og fysisk, at de ikke vil komme hos os helt så ofte som før,” siger Pia Kurup.
Vejen til sygdomskontrol
Også forskerne bag SUNDt SIND håber, at metoden er til at bruge, og at det vil munde ud i, at patienterne får det bedre. Anna Mygind tilføjer, at forskerne også vil måle på andre parametre:
“Noget af det, vi ved fra litteraturen, er, at dårlig trivsel også er associeret med dårligere livskvalitet og med dårligere sygdomskontrol. Det sidste, fordi patienten måske ikke får passet sin fodterapeut, ikke magter at tænke på sin kost, tage sin medicin og så videre. Derfor vil vi også måle på, om vi faktisk kan flytte noget på de somatiske indikatorer ved hjælp af den problemløsende metode. Men det primære er selvfølgelig at skrue på det mentale. Og det, vi så forventer at se, er, at når man gør det, så skruer man samtidig på det somatiske.”
Ydermere vil forskerne se på, om metoden giver mening for almen praksis at bruge. Og hvis de kan bruge den, hvad kræves der så for at kunne implementere den? Både Anna Mygind og Pia Kurup er sikre på, at hvis projektet falder positivt ud, vil metoden kunne bruges til mange flere patienter end lige dem, der er kronisk syge med diabetes eller iskæmisk hjertesygdom.
“Der er for mig ingen tvivl om, at metoden vil kunne bruges til alle kronikere og måske også til de patienter, der kommer med lidt stress. Derfor vil jeg da heller ikke afvise, at det er noget, vi i vores praksis vil fortsætte med, når projektet er slut,” siger Pia Kurup, der også tror, at projektet fører til en øget opmærksomhed blandt læger og sygeplejersker på sammenhængen mellem det fysiske og det mentale.
Mere om projekt SUNDt SIND
Forløbet i projektet er, at alle deltagende lægepraksisser bliver færdige med deres del i januar næste år. Derefter skal forskerne i gang med at gøre data op og vurdere de mentale effektmål efter henholdsvis 6 og 12 måneder og de somatiske effektmål efter 12 måneder.
Desuden kommer forskerne til at vurdere på, om den problemløsende metode er velegnet til at imødekomme social ulighed i sundhed, da de har en formodning om, at metoden er nem at forstå, og at den måske passer bedre til mennesker i de lavere socialgrupper, end mange af den slags tilbud
De endelige resultater af hele projektet forventer Anna Mygind vil ligge klar i 2026.
Evalueringen af den problemløsende metode sker i projektet ved, at patienten besvarer et elektronisk spørgeskema, som gives til patienten ved starten af projektet samt efter 6 og 12 måneder. Disse svar sammenholder forskerne derefter med registerdata og svar fra blodprøver, der er taget ved årsstatus.