Praksiskoordinator: Almen praksis vil gerne gøre mere for psykiatriske patienter - men det koster

Børns mistrivsel er sammen med det øgede fokus på ADHD de største udfordringer for almen praksis. Langt mere vægt på forebyggelse er derfor afgørende for både patienter og læger, mener praksiskoordinator for psykiatrien og praktiserende læge i Sydhavnen i København.

Hvad vil du fremhæve som den vigtigste udvikling inden for psykiatriområdet sidste år? Og hvad vil det betyde for den praktiserende læges daglige arbejde?

“Et generelt øget fokus på psykiatri og en større politisk bevågenhed – fulgt op af markante økonomiske bevillinger. Det er det, jeg oplever i forhold til psykiatrien nu, og det bedste, der er sket i mange år. En anden god nyhed er, at man i min region – Region Hovedstaden – har fået et Psykiatrisk akutberedskab, der endda nu er blevet døgndækkende. Før var det os i almen praksis, der skulle vurdere patienterne ved akutte tvangsindlæggelser. Og det var en fagligt vanskelig opgave, da vi jo ikke er specialister her. Så både for os og patienterne er det en rigtig god løsning, at opgaven nu ligger hos psykiaterne – døgnet rundt – og vi nu kun skal vurdere og eventuelt tvangsindlægge i ikke-akutte tilfælde.”

Er der særlige udfordringer i psykiatribehandlingen i almen praksis lige nu? Hvad skyldes de, og hvordan omgås man som praksislæge udfordringerne?

“En dominerende udfordring er den mistrivsel, der især blandt børn er i voldsom stigning. Det fylder meget i praksis og er et problemområde. For tit sker der det, at børnene bliver kastebold mellem psykiatrien og kommunen, hvorefter de ender hos os, som reelt ingen handlemuligheder har. Det eneste, vi kan gøre, er at henvise til psykiatrien, som imidlertid helt berettiget vil have det kommunale PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – indover først. Men dem kan almen praksis ikke henvise til, hvilket betyder, at en sag ofte ender med en underretning til kommunen. Men fordi mange kommuner ikke har kapacitet til at gøre det, de skal her, står vi i almen praksis, og samfundet som helhed, tilbage med desperate forældre og børn, der bare får det værre.

En anden stor udfordring for almen praksis er den pukkel af både børn og voksne, der går og venter på en udredning for ADHD. Kun få af disse patienter hører til i hospitalspsykiatrien, hvorfor de skal udredes hos de privatpraktiserende psykiatere. Her er kapaciteten dog langt fra stor nok. Og så ender det med, at vi i almen praksis ser patienterne igen og igen, fordi de i ventetiden får det stadig dårligere – uden at vi har mulighed for at hjælpe dem.”

Stiller den tætte sammenhæng mellem lidelserne på det psykiatriske område særlige nye krav til almen praksis. Vil du sætte det i perspektiv?

“For os i almen praksis er det svært at finde ud af, hvad en patient præcist fejler, der har det mentalt dårligt. Derfor har man i de tre jysk/fynske regioner indført en smart ordning, der går ud på, at de praktiserende læger kan sende psykiatriske patienter til en hurtig vurdering inden for 14 dage hos en psykiater. Jeg håber og tror, vi snart får den samme ordning i Region Hovedstaden. For hvis vi i almen praksis kan få lidt hjælp, kan vi jo fint selv behandle patienterne. Med en hurtig vurdering og en form for light-udredning får vi et bud på en diagnose og et forslag til behandling, som vil være nok for en stor del af patienterne, som så ikke behøver yderligere udredning. Og for de mest syge vil en hurtig vurdering betyde, at vi kan hjælpe dem, mens de går og venter på at blive grundigere udredt.”

Hvordan ser du samarbejdet mellem specialister og almen sektor på psykiatriområdet fremadrettet?

“I dag har vi ingen relation til psykiaterne. Men det vil jo ændre sig, når vi får mulighed for en hurtig vurdering fra dem. For så lærer vi dem at kende og kan efterfølgende bedre ringe og snakke, og vil dermed have et godt udgangspunkt for et mere frugtbart samarbejde.”

Når du ser på fremtidens psykiatribehandling i almen praksis, hvad finder du da særligt vigtigt?

“Jeg ser gerne, at vi får udbredt ordningen med hurtig vurdering til hele landet. Det vil være godt for både os og patienterne og vil spare samfundet mange penge. Noget andet, der er vigtigt, er, at kommunerne skaffer sig den nødvendige kapacitet til at tage sig af de børn, der mistrives. Og så skal der helt overordnet sættes langt mere fokus på forebyggelse, for at vi kan komme mistrivslen til livs. Særlig vigtigt er det dog, at politikerne forstår, at alle tiltag, kvalitetsløft og forbedringer koster penge.” 

Om Jonas Melle

• Praktiserende læge siden 2010 i Sydhavnens Lægehus
• Kompagniskab siden 2017
• Praksiskoordinator for psykiatrien, KAP-H siden 2015