Bred kritik af psykiatriaftale: Psykisk syge med kræft blev overset

Psykiatriplanen tager ikke højde for patientgruppen med psykisk sygdom og kræft, mener SIND, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden, Dansk Psykiatrisk Selskab og Kræftens Bekæmpelse. Organisationerne lancerede derfor tidligere på måneden seks anbefalinger, der kan give bedre hjælp til patientgruppen.

Det skete i forbindelse med, ar konferencen Kræftpolitisk Forum fandt sted på Christiansborg 22. maj. Arrangørerne var Kræftens Bekæmpelse og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC). DMCG og DCCC støtter op om de seks nye anbefalinger.

"Med konferencen appellerer vi til, at klinikere, regioner og kommuner går til opgaven på en anden måde end i dag. Der er behov for, at de forskellige dele af sundhedsvæsenet snakker bedre sammen. Og der er behov for en mere håndholdt hjælp til denne gruppe patienter," siger Henrik Frederiksen, formand for DCCC.

Mere end 2.000 kræftpatienter i Danmark har også har en psykisk sygdom som depression, skizofreni eller bipolar lidelse. De får dårligere kræftbehandling og deltager mindre i screeninger. Desuden lever de kortere, får kun sparsom lindrende behandling i den sidste tid og færre kommer på hospice, viser både danske og internationale studier.

Patienter med svære psykiske lidelser lever gennemsnitligt 15-20 år kortere end mennesker uden en psykisk lidelse, og op mod 60 procent af overdødeligheden kan tilskrives somatiske sygdomme som eksempelvis kræft.

Behandlingrådet lavede i i 2022 og 2023 analyser, som blandt andet viste, at patienter med psykisk lidelse har en 24 procent større risiko for at dø i året efter deres lungekræftdiagnose sammenlignet med patienter uden psykisk lidelse. Risikoen varierer afhængigt af den specifikke psykiatriske diagnose. For eksempel har patienter med organiske psykiske lidelser 57 procent større risiko.

På kræftområdet er overdødeligheden markant inden for lunge- og brystkræft.

"Patienter med psykiske lidelser, der også har en alvorlig, somatisk sygdom som kræft, er meget udsatte. Vi ved fra forskning, at de er dårligere stillet end patienter, der ’kun’ har kræft. Det er meget sårbare mennesker, som man i sundhedsvæsenet i dag ikke er gode nok til at hjælpe og behandle," siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse, der kritiserer, at Psykiatriplanen ikke tager højde for patientgruppen. Ifølge Kræftens Bekæmpelse var det ellers oprindeligt med i det sundhedsfaglige oplæg til partierne bag aftalen, men røg ud af planen.

De seks anbefalinger, der bliver fremlagt på Kræftpolitisk Forum:

1. Styrk tiltag, der sikrer en tidlig indsats, tidlig diagnose, screening og opfølgning, så mennesker med psykiske lidelser ikke går med uopdagede alvorlige sygdomme som kræft og afledte alarmsymptomer uden at få hjælp
2. Styrk civilsamfundet på psykiatriområdet i brobygning til behandlingssystemet
3. Tilrettelæg behandling, så den i højere grad tager hensyn til dele af målgruppens behov for en individuelt tilrettelagt og fleksibel behandlingsplan
4. Styrk uddannelse til det sundhedsfaglige personale i både psykiatri og somatik, så de bliver bedre i stand til at tilgodese målgruppens tarv, ønsker og behov og sikrer, at kræftbehandling tilbydes og gennemføres, men også så den psykiatriske behandling fortsætter og optimeres
5. Implementer multidisciplinære teams, der omfatter alle relevante specialer, med henblik på at hjælpe mennesker med alvorlige psykiske lidelser med at navigere i det spændingsfelt, der opstår mellem den somatiske (onkologiske) og psykiatriske/socialfaglige indsats
6. Indsamling og deling af viden bør være en integreret del af samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken.