Ubehandlet skizofreni giver øget risiko for problemer

Lav-dosis quetiapin behandling eller slet ingen antipsykotisk behandling er associeret med højere risiko for psykiatrisk skadestuebesøg, indlæggelse og selvmord samt dødelighed eller indlæggelse af somatiske årsager.

Clozapin og olanzapin er derimod associeret med en reduceret risiko i forhold til førstegenerations antipsykotika.

Konklusionerne stammer fra en retrospektiv undersøgelse publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica. Den er baseret på data for næsten 20.000 patienter med skizofreni, der fik antipsykotisk behandling mellem 1998 og 2005.

Ifølge førsteforfatteren, Alain Vanasse fra Université de Sherbrooke i Canada, er denne type undersøgelse nødvendig, idet resultaterne fra randomiserede og kontrollerede undersøgelser af antipsykotika ofte ikke kan generaliseres på grund af eksklusion af ældre patienter, patienter med komorbiditeter eller patienter i behandling med andre præparater.

Psykiske og somatiske hændelser

I studiet anvendte forskerne administrative data fra en toårig periode efter opstart af en antipsykotisk behandling. Effektmålene var forekomst af på den ene side psykiske hændelser som selvmord, indlæggelse eller skadestuebesøg og på den anden side forekomst af somatiske hændelser som dødsfald, indlæggelse eller skadestuebesøg.

I alt blev 63 procent af patienterne sat i monoterapi med et andengenerations antipsykotisk præparat: olanzapin, risperidon , quetiapin og clozapin, mens 29 procent blev sat i monoterapi med et førstegenerations antipsykotikum. I opfølgningsperioden oplevede 50 procent af patienterne en psykisk hændelse og 56 procent oplevede en somatisk hændelse.

Forskerne fandt, at quetiapin og fravær af antipsykotisk behandling var associeret med en 40 procent højere risiko for en psykisk hændelse og 50 procent højere risiko for en somatisk hændelse i forhold til behandling med førstegenerations antipsykotika. Olanzapin og især clozapin var associeret med lidt bedre effekt end førstegenerationsantipsykotika. Undergruppeanalyser viste, at clozapins fordel kun var til stede hos yngre patienter, dvs. dem under 35 år.

Ifølge en ledsagende leder skrevet af Jari Tiihonen, Karolinska Instituttet, Stockholm, er denne type undersøgelse afgørende for at identificere vigtig information om antipsykotikas effekt. "Internationale sundheds- og medicinske agenturer bør begynde at monitorere effekten af antipsykotisk behandling", skriver han.