Stor geografisk forskel i ADHD-behandling: Forskere efterlyser ensartethed i udredning

Der er mere end seks gange forskel på, hvor mange børn og unge i Danmark der behandles med medicin for ADHD.

Det viser et nyt nationalt registerstudie fra Syddansk Universitet, som konkluderer, at forskellene ikke kan forklares med ventetider, antal speciallæger eller socioøkonomiske forhold. Variationerne peger ifølge forskerne på lokale traditioner og forskellig praksis i udredning og behandling.

Studiet, som endnu ikke er fagfællebedømt og er offentliggjort som preprint på medRxiv, omfatter samtlige danske børn i alderen 4-17 år i 2024. Forskerne, ledet af ph.d.-studerende Heidi Sonne og professor Anton Pottegård, har koblet data fra Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og CPR-registeret for at analysere ADHD-diagnoser og medicinering på tværs af landets 98 kommuner.

Analysen viser en seksdoblet forskel i medicinforbruget: I flere fynske kommuner får under 10 ud af 1.000 børn medicin, mens tallet i dele af Nord- og Midtjylland overstiger 50 pr. 1.000. ADHD-diagnoser viser samme mønster med 15-74 pr. 1.000 børn. Forskellene er mest udtalte blandt teenagere, hvor variationen overstiger en faktor syv.

”Behandling af ADHD varierer helt vildt på tværs af landet. Det er ikke noget, der skyldes børnene, familierne eller grundvandet. Forskellene er alt for store til at forklares med andet end tradition,” skriver Anton Pottegård på LinkedIn.

Henvisninger og registrering

Ifølge studiet foregår diagnosticering og behandling af børn og unge udelukkende i den regionale børne- og ungdomspsykiatri, hvortil der henvises fra egen læge, kommune eller anden fagperson. Omkring 5.000 patienter behandles årligt hos privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere med ydernummer, mens knap 49.000 behandles i hospitalsregi. Diagnoser fra speciallæger uden ydernummer registreres ikke i Landspatientregisteret.

Al udlevering af ADHD-medicin registreres derimod i Lægemiddelstatistikregisteret, uanset om den udskrives offentligt eller privat. Derfor er medicindata mere komplette end diagnoseoplysninger.

Forskelle i praksis og faglig tolkning

Forskerne konkluderer, at forskellene ikke kan forklares af socioøkonomiske faktorer, kapacitetsforskelle eller ventetider. Kommuner med lavere socioøkonomisk indeks havde en svag tendens til højere medicinforbrug, men sammenhængen var ikke klinisk signifikant.

Variationerne betegnes som ubegrundede i forskningsmæssig forstand, fordi Danmark har et ensartet sundhedssystem med nationale retningslinjer for ADHD-udredning. Forskerne peger på, at forskellene derfor sandsynligvis udspringer af lokale traditioner og forskelle i fortolkning af symptomer og udredningskriterier. Nogle steder stilles diagnosen kun ved udtalt funktionsnedsættelse, mens andre steder reagerer man tidligere i forløbet.

Et muligt bidrag er, at skoler i nogle kommuner kun kan tilbyde specialpædagogisk støtte, hvis barnet har en officiel diagnose. Dermed kan lokale strukturer og forvæntninger påvirke, hvornår familier og fagpersoner søger udredning.

Fyn ligger lavest – og regionen justerer praksis

Ifølge forskningen ligger Region Nordjylland og dele af Midtjylland i top med flest ADHD-diagnoser, mens Region Syddanmark – særligt Fyn – ligger lavest. Anton Pottegård mener, at forskellene er for store til at ignoreres:

”Der er virkelig brug for, at vi får taget den her snak, for der er tale om helt ekstreme forskelle. Så store, at vi som system ikke kan være det bekendt,” skriver han på LinkedIn.

I Region Syddanmark har ledelsen efterfølgende indført nye standarder for udredning.

”Vi har naturligvis lyttet til de henvendelser, som er kommet fra patienter og patientforeninger. Derfor har regionen lavet nye og fælles faglige standarder for udredning af ADHD fra 1. september i år,” siger cheflæge Maja Sidelmann Basnov til DR. Fremover skal udredningerne foretages i større, tværfaglige teams for at reducere variationen.

Implikationer for almen praksis

For praktiserende læger betyder forskningen, at henvisninger til udredning fortsat vil være afhængige af regionale kapacitets- og visitationsforhold. Forskernes data tyder på, at adgang og praksis varierer betydeligt mellem kommuner, og at lægens vurdering i den tidlige fase får stor betydning for, hvor hurtigt barnet udredes.

Forskergruppen fremhæver, at data fra almen praksis på sigt bør inddrages i analyser af geografisk variation. Det vil kunne give et bedre billede af, hvordan henvisningsmønstre, symptomfortolkning og lokal kultur påvirker både diagnoser og medicinering.

Data skal bruges til sundhedsledelse

Studiet indgår i initiativet FREMSUND (Fremtidens Sundhedsledelse), der skal styrke datadrevet planlægning i sundhedsvæsenet.

”Der er pres på vores sundhedsvæsen, og hvis vi skal finde den rette vej frem, så mener vi, at svaret er, at vi udnytter data. Data kan bruges til at forstå, hvor der er brug for at sætte ind, og hvor noget skal gøres anderledes,” skriver Anton Pottegård på LinkedIn.

Projektet drives af Syddansk Universitet i samarbejde med Bedst For Os-projektet, finansieret af Novo Nordisk Fonden og Obel Fonden. Fremtidige analyser skal identificere tilsvarende variationer inden for andre diagnose- og behandlingsområder med henblik på mere ensartet patientbehandling.