Millioner til forskere: 29 projekter om psykiatri får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt knap 148,6 millioner kroner til 29 forskningsprojekter under temaet psykiatriforskning. 

For psykiatrien betyder årets uddeling, at der sættes gang i tung forskning inden for biologiske mekanismer, komplekse sygdomsforløb, medicinsikkerhed, behandlingseffekt og nye digitale terapiformer. Projekterne er spredt over hele landet, men mange af de største står på skuldrene af kliniske behov, der i årevis har efterlyst solid dokumentation.

Biologiske mekanismer og psykofarmakologi får et særligt løft

På Syddansk Universitet står professor Anton Pottegård i spidsen for et projekt, der undersøger langtidsvirkningerne af ADHD-medicin hos børn og unge. Han modtager 5.632.540 kroner til en dybdegående analyse af, hvordan medicinen påvirker risikoen for hjertekarsygdom, misbrug, vækst og trivsel i den virkelige verden. Registrene kobles med skoledata og kliniske oplysninger for at skabe et mere sikkert beslutningsgrundlag for både familier og behandlere.

På Københavns Universitet leder professor Andreas Munk Petersen et projekt finansieret med 7.199.994 kroner, som skal undersøge, om fæcestransplantation kan blive et supplement til behandlingen af anoreksi. Forskergruppen bygger videre på et gennemførlighedsstudie og tester nu effekten på tarmflora, appetitregulerende hormoner og psykiske symptomer hos kvinder med anoreksi. Målet er at ændre tarm-hjerne-kommunikationen og dermed styrke behandlingsmulighederne for denne svære lidelse.

I Region Hovedstaden undersøger Louise Birkedal Glenthøj, ph.d., lektor ved Københavns Universitet og forskningsleder for VIRTU Research Group, om virtual reality kan bruges til at lindre negative symptomer hos mennesker med skizofreni. Hun modtager 5.155.001 kroner til et stort klinisk forsøg, hvor VR anvendes til at træne sociale færdigheder og motivation i trygge, kontrollerede miljøer.

Biologiske mekanismer får også opmærksomhed i et projekt fra Region Hovedstaden, hvor læge og postdoc Søren Vinther Larsen sammen med professor i neuropsykiatri og overlæge Vibe Gedsø Frøkjær undersøger, hvordan p-piller påvirker hjernens serotoninsystem og effekten af antidepressiv behandling. Målet er at blive klogere på de potentielle psykiske bivirkninger ved brug af hormonspiral, og resultaterne skal afsløre, om p-pillebrugere med depression udgør en særlig biologisk undergruppe.

For at medvirke i studiet skal kvinderne sige ja til at få lagt en hormonspiral op. Herefter følges de over 12 uger, hvor de undervejs skal føre dagbog over deres humør og søvnkvalitet.

"Vi tror, det er et rigtig godt tidsvindue at undersøge. Tidligere studier viser en øget sandsynlighed for at få en depressionsdiagnose eller udskrevet antidepressiv medicin inden for de første måneder efter opstart med hormonspiral" fortæller Vibe Gedsø Frøkjær.​

Før og efter at kvinder får sat en hormonspiral op, vil forskerne scanne deres hjerner for at se, om der sker ændringer i, hvordan hjernen arbejder og sender signaler. Det skal hjælpe til at forstå, hvorfor nogle bliver mere sårbare over for depression, mens andre ikke gør.

Derudover vil forskerne også se på udviklingen af inflammation og stresshormoner – igen faktorer, som påvirkes af p-piller og som mistænkes at kunne spille en rolle hos de kvinder, der oplever psykiske bivirkninger.

"Når vi gerne vil forstå mekanismerne bag, er det jo også for at undersøge, om vi kan lære noget mere generelt om, hvad der kan være medvirkende til at udløse depression," siger Søren Vinther Larsen.

Børn, unge og komplekse diagnoser 

På Aarhus Universitet modtager professor Julie Werenberg Dreier 7.194.157 kroner til et projekt, der skal belyse, hvordan autisme og ADHD påvirker unges uddannelsesforløb fra folkeskole til voksenliv. Forskergruppen anvender omfattende danske og svenske data til at identificere de faktorer, der former uddannelsesudfald, og til at finde de grupper, der har størst behov for tidlig støtte.

Et andet projekt fra Copenhagen Business School, ledet af Sociolog Lasse Folke Kikkert Henriksen, modtager 7.052.364 kroner. Her undersøges den markante geografiske variation i diagnoser af autisme og ADHD. Forskergruppen analyserer, hvordan sociale og professionelle netværk omkring barnet — lærere, PPR-psykologer, læger og forældre — påvirker sandsynligheden for en diagnose. Projektet udfordrer den traditionelle forestilling om, at variationen primært skyldes biologi.

På Region Hovedstaden undersøger professor, forskningsleder og overlæge Anne Katrine Pagsberg langtidseffekterne af OPUS YOUNG, verdens første randomiserede forsøg med specialiseret psykosbehandling til unge. Med en bevilling på 5.109.090 kroner følger forskerne deltagerne fem år efter behandlingens afslutning for at måle sociale funktioner, symptomer, skoleforløb og indlæggelser.

Nye teknologier, somatik og forebyggelse fylder markant

På Aarhus Universitet udvikler psykolog Kim Mathiasen en digital intervention, der kombinerer spilbaserede elementer med eksponeringsbehandling til unge med angst. Han modtager 7.165.434 kroner til et klinisk forsøg, hvor spillet skal øge unges motivation for at gennemføre eksponeringsøvelser i hverdagen — en kendt udfordring i traditionel behandling.

I Region Nordjylland undersøger professor René Ernst Nielsen, hvordan MDMA-assisteret behandling påvirkes af forskellige terapeutiske elementer. I projektet, der får 5.800.165 kroner, sammenlignes aktiv psykoterapi med musikledsaget afslapning for at identificere, hvilke komponenter der skaber selve behandlingseffekten.

Somatik og psykiatri kobles tæt i et projekt fra Aarhus Universitet ledet af lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Pernille Kølbæk. Med 7.113.408 kroner undersøger forskerne tre modeller for behandling af nyopstået type 2-diabetes blandt patienter med svær psykisk sygdom. Målet er at finde den mest effektive og bæredygtige måde at integrere somatisk og psykiatrisk behandling på.

I Region Sjælland undersøger professor Lene Lauge Berring patientforløb for mennesker, der lever med både alvorlig psykisk sygdom og kræft. Projektet modtager 5.131.749 kroner og fokuserer på, hvordan disse patienter oplever deres møder med psykiatri, somatik og kommunale tilbud — og hvordan en mere sammenhængende model kan udvikles.

MD ph.d. Jessica Mariana Carlsson Lohmann står i spidsen for SPRING-projektet i Grønland, der får 5.154.996 kroner til at videreudvikle selvmordsforebyggende behandling i ambulante tilbud. Forskergruppen bruger både kvantitative og kvalitative metoder til at forstå kulturelle beskyttende faktorer og patienternes egne narrativer i et land med særligt høje selvmordsrater.

Forebyggelse spiller også en central rolle i PROTECT, som ledes af professor Trine Munk-Olsen på Syddansk Universitet. Med 7.187.760 kroner undersøger projektet, hvorfor nogle kvinder med høj risiko for fødselsdepression alligevel undgår at udvikle tilstanden. Forskergruppen kombinerer registerdata, journaloplysninger og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alle kvinder, der føder i 2027.