Patientens syn på ADHD kan få betydning for medicinophør

Et nyt dansk studie blandt voksne med ADHD peger på, at patienternes egen forståelse af diagnosen hænger tæt sammen med, om de fortsætter eller stopper med ADHD-medicin.

Voksne patienter med ADHD fortsætter oftere med medicinsk behandling, når de opfatter ADHD som en biologisk sygdom. Patienter, der stopper med behandlingen, ser i højere grad ADHD som en sygdom, der er skabt af samfundet.

Det viser et nyt dansk studie offentliggjort i Acta Psychiatrica Scandinavica. Studiet bygger på svar fra 1.050 voksne danskere, som for første gang indløste en recept på ADHD-medicin i perioden 2017 til 2019.

Førsteforfatter er Kim Berg Johannessen, specialpsykolog i psykiatri og ph.d. med tilknytning til Psykiatrisk Center Glostrup. Medforfatterne er Pelle Lau Ishøy fra Team for ADHD og Autisme ved Psykiatrisk Center Glostrup og Københavns Universitet, Tine Houmann fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden og Københavns Universitet, Eline Levin fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Nordsjælland samt Per Hove Thomsen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Undersøgte voksne med første recept

Forskerne tog udgangspunkt i 16.284 voksne danskere, som indløste en recept på ADHD-medicin for første gang i perioden 2017 til 2019. Via Danmarks Statistik blev spørgeskemaer sendt til 4.748 voksne, der udgjorde et repræsentativt udsnit af gruppen.

I alt indgik 1.050 voksne i studiet. Forskerne fordelte spørgeskemaerne ligeligt mellem patienter, der fortsatte med ADHD-medicin, og patienter, der stoppede med behandlingen. Behandlingsophør blev i studiet defineret som et hul på 12 måneder mellem receptindløsninger.

Studiet er et mixed-model-studie, hvor forskerne kombinerede registerdata med patienternes egne svar. Temaerne i spørgeskemaet blev udviklet på baggrund af seks patientinterview og dækkede blandt andet synet på ADHD, oplevede gavnlige og negative virkninger af medicinen samt patienternes egne grunde til at leve med eller uden medicinsk behandling.

Synet på diagnosen fylder i behandlingsforløbet

Patienter, der fortsatte med ADHD-medicin, opfattede i højere grad ADHD som en biologisk sygdom. De rapporterede også, at medicinen havde en mere positiv indflydelse på deres liv.

Patienter, der stoppede med medicinen, opfattede i højere grad ADHD som en sygdom konstrueret af samfundet. De rapporterede samtidig flere negative følelser i relation til medicinen.

Fundene peger på, at behandlingsophør blandt voksne med ADHD ikke alene hænger sammen med bivirkninger, komorbiditet, køn eller socioøkonomiske forhold. Patientens egen sygdomsforståelse ser også ud til at spille en væsentlig rolle.

Det kan få betydning for samtaler om behandling, hvor patientens syn på diagnosen, forventninger til medicinen og bekymringer ved langvarig behandling kan være afgørende for, om behandlingen bliver fastholdt.

Kvinder angav flere grunde til at tage medicin

Forskerne fandt også kønsforskelle. Mænd var mere tilbøjelige end kvinder til at opfatte ADHD som en socialt skabt sygdom.

Kvinder angav i højere grad end mænd, at de tog ADHD-medicin for deres egen skyld. De scorede også højere på begrundelser som at kunne arbejde eller tage uddannelse, være sociale og nyde roligt alenetid.

Forskerne konkluderer, at forståelsen af ADHD som enten en biologisk sygdom eller en social konstruktion er central for patienternes beslutning om at fortsætte eller stoppe med ADHD-medicin. De fremhæver samtidig behovet for relativt tæt klinisk opfølgning af patienter med ADHD, fordi risikoen for behandlingsophør er høj.