Piger med ADHD har ti gange større risiko for adfærdsforstyrrelser

Højdepunkterne fra symposiet om kønsforskelle ved ADHD var de respektive præsentationer ved professor Steve Lee fra UCLA og Søren Dalsgaard fra Aarhus Universitet, Danmark.

Professor Steve Lees oplæg opsummeret: Børn med ADHD har større risiko for at udvikle ko-morbiditet, inkl. adfærdsforstyrrelser, depression, og angst. Vi ved dog meget lidt om, hvordan mønstret for komorbiditet ser ud hos piger, selvom ADHD er den mest hyppige børnepsykiatriske forstyrrelse, også for piger.

For at undersøge komorbiditet hos piger med ADHD har professor Steve Lee og hans team ved UCLA foretaget en meta-analyse og undersøgt forekomsten af angst, depression, oppositionel adfærdsforstyrrelse og adfærdsforstyrrelse hos piger med og uden ADHD.

Analysen inkluderede 18 studier, med i alt 2000 piger (alder: 8.5-13.5 år).

Resultaterne viste følgende:

Oppositionel adfærdsforstyrrelse var diagnosticeret i 42 procent af piger med ADHD mod 5 procent af piger uden ADHD (odds ratio, 11.9), justeret for potentielle bias (inkl. sample size, publication bias) var OR=5.6. Med andre ord, hvis man er en pige med ADHD, er man 5.6 gange mere tilbøjelig til at udvikle en oppositionel adfærdsforstyrrelse.

• Adfærdsforstyrrelser blev diagnosticeret i 12.8 procent versus 0.8 procent (OR 9.4)
• Angst blev diagnosticeret i 37.7 procent versus 13.9 procent (OR justeret for bias =3.2).
• Depression blev diagnosticeret i 10.3 procent versus 2.9 procent (OR 4.21).

Professor Steve Lee diskuterede resultaterne i lyset af de få studier, der reelt foreligger. Han rejste også spørgsmålet, om vi i det hele taget kan tale om angst, depression og adfærdsforstyrrelser som komorbiditet ved ADHD, altså som forekomsten af to indbyrdes (f.eks. ADHD og adfærdsforstyrrelse) uafhængige lidelser på samme tid hos samme person. Eller om forstyrrelserne snarere skal ses som led i et samlet ADHD-forløb. Den diskussion er relevant for ADHD og komorbide forstyrrelser hos såvel piger som drenge.

Meta-analysen er publiceret i Pediatrics i 2016:

Tung, I., Li, J.J., Meza, J.I., Jezior, K.L., Kianmahd, J.S., Hentschel, P.G., O’Neil, P.M. and Lee, S.S., 2016. Patterns of comorbidity among girls with ADHD: a meta-analysis. Pediatrics, 138(4), p.e20160430.

Dr Ronna Fried fra Harvard Medical School præsenterede resultaterne fra et opfølgningsstudie af piger med (n=140) og uden ADHD (n=122). Follow-up blev foretaget efter fem år og igen efter 11 år. Igen, der er foretaget meget få opfølgningsstudier af piger med ADHD, men dette studie fulgte pigerne ind i voksenalderen. Resultaterne viste, at risikoen for at udvikle yderligere psykopatologi var signifikant større hos piger med ADHD end hos piger uden ADHD. Når piger med ADHD havde nået voksenalderen, var der signifikant risiko for udvikling af depression (lifetime hazard risiko:2.1), angst (hazard risiko: 3.2), antisocial adfærd (hazard risiko: 7.2) og spiseforstyrrelser (hazard risiko: 3.5). Undersøgelsen viser, at der er behov for tidlig identifikation af ADHD og øget opmærksomhed og indsats overfor de mulige komorbide tilstande, der opstår hos piger med ADHD.

Piger med ADHD har større risiko for komorbiditet end drenge

Søren Dalsgaard fra Aarhus Universitet bidrog markant til dette symposium med data fra de unikke danske registre. Han har, i samarbejde med en række danske forskere, undersøgt kønsforskelle i forekomsten af komorbide forstyrrelser ved ADHD hos børn og unge diagnosticeret med ADHD i Danmark. Dalsgaard pegede på, at langt flere drenge end piger diagnosticeres med ADHD. I kliniske studier er der seks-syv drenge for hver pige. Men i befolkningsstudier er der to-tre drenge for hver pige. Dette tyder på, at færre piger identificeres og diagnosticeres med ADHD.

Dalsgaard fremhævede resultaterne af flere af forskerteamets store opfølgningsstudier baseret på de danske registre, som har vurderet kønsforskelle i risiko for udvikling af komorbiditet. De danske registre gør, at undersøgelserne har kunne udføre meget store kohorte undersøgelser, der inkluderer op mod 50.000 piger med ADHD. Sammenfattende viser undersøgelserne, at piger i forhold til drenge har øget risiko for at udvikle komorbiditet, inklusiv adfærdsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, skizofreni, misbrug, selvmord. Der er en generel større risiko blandt piger for at udvikle depression, angst og spiseforstyrrelser, men korrigerede analyser viste, at risikoen ikke var forhøjede for piger med ADHD. Det ser ikke ud til, at ADHD udtrykker sig mildere hos piger end hos drenge – snarere tværtimod. Dalsgaard fremhævede, at forløbet for ADHD hos piger kræver større fokus og indsats, da piger er i større risiko for at udvikle forstyrrelser, der kan forværre tilstanden yderligere.

Se fx.:  Ottosen, C., Petersen, L., Larsen, J.T. and Dalsgaard, S., 2016. Gender differences in associations between attention-deficit/hyperactivity disorder and substance use disorder. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 55(3), pp.227-234.

Præsenterede forslag til indsatser for voksne med ADHD

Min kollega professor David Daley og jeg havde set frem til at præsentere vores studie i dette symposium (tidligere beskrevet i nyhedsbrev). Vi præsenterede studiet i knap en times oplæg til et veloplagt publikum på ca. 250 veloplagte deltagere. Oplægget blev mødt med stor interesse og en række gode spørgsmål og kommentarer fra publikum.

Deltagere udtrykte især begejstring for studiets stringente metoder og måden, hvorpå dette studie adresserer begrænsningerne fra tidligere studier. Desuden var der opmærksomhed omkring, hvordan vi har opnået vurdering af omkostningerne ved ADHD med en kontrolgruppe af søskende uden ADHD.

Der blev udtrykt fascination over de muligheder, dansk registerforskning åbner op for. Omvendt er mulighederne ikke uanede, og vi kan ikke ud fra registrene vurdere, om effekten af medicin eller anden behandling nedbringer omkostningerne på samme måde som kliniske RCT studier kan, bl.a. fordi deltagere i registerforskning jo ikke er randomiserede. Men vores studier viser, at ADHD medfører en betragtelig forringelse for en stor gruppe personer med ADHD.

ADHD har store omkostninger både for de, der har lidelsen, og for samfundet. Der er ikke et eneste område, hvor mennesker med ADHD ikke klarer sig dårligere. Der er udviklet behandlingselementer, som peger på, at de berørtes liv kan forbedres, og derfor bør omkostningerne for både den enkelte og for samfundet kunne reduceres.

I oplægget præsenterede vi en række kliniske anbefalinger til indsatser indenfor uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhed, kriminalitet og misbrug som mulige bidrag til en forbedring af livsforløbet for mennesker med ADHD. Vi lagde især vægt på en ’invest to save model’, hvor tidlig indsats med effektiv behandling indenfor en række områder skal forbedre livet for mennesker med ADHD og nedbringe de store omkostninger, ADHD har for samfundet. Forskere og klinikere fra Europa, Sydamerika og Australien kommenterede og spurgte ind til studiet og udtrykte stor interesse i, at resultaterne fra undersøgelsen fremlægges politikere og beslutningstagere, således at effektive tiltag kan udvikles og gøres tilgængelige for mennesker med ADHD.