Unikt dansk studie i depression og hjertekarsygdom

At depression og hjertekarsygdom kan hænge sammen, er velbeskrevet. Men præcis hvad sammenhængen skyldes, er ikke afklaret. Og det vil et nyt dansk post.doc-projekt som det første i verden nu råde bod på.

Den samtidige forekomst af depression og hjertekarsygdom kan skyldes fælles biologiske årsager relateret til kronisk inflammation, men genetiske faktorer og den tidlige opvækst har måske også betydning. Det er sparsomt belyst, og formålet med projektet er at undersøge genetiske faktorer og inflammations betydning for den bi-direktionelle sammenhæng mellem de to sygdomme.

”Man har længe diskuteret, hvad det er, der gør, at mennesker med depression har større risiko for at få hjertekarsygdom – og omvendt. Det vil vi mere præcist forsøge at finde ud af,” fortæller Merete Osler, overlæge og klinisk professor ved Rigshospitalet - Glostrup. Det sker i samarbejde med post.doc læge, PhD Marie Kim Wium-Andersen og professor Torben Jørgensen fra samme sted samt en gruppe af eksterne forskere, som foreløbig har fået penge fra Det Frie Forskningsråd og Lundbeckfonden.

Ny viden om genernes betydning

Studiet omfatter to dele. Dels et registerstudie, som skal baseres på tvillingeregistret. Dels et epidemiologisk, som bygger på en harmonisering af data fra flere kendte kohorte studier – bl.a. Østerbroundersøgelsen, ’Kost, kræft og helbred’, MONICA og INTER-99. Sammenlagt vil studiet omfatte ca. 80.000 voksne og 70.000 mono- og dizygote tvillingepar og inkludere data om livsstil, biologiske og fysiologiske risikofaktorer. Oplysninger om depression og hjertekarsygdom fås fra registre.

Data analyseres med overlevelses- og genetiske modeller, som udnytter, at deltagerne følges over lang tid, og som kan belyse den tidsmæssige rækkefølge i forekomst af depression og hjertekarsygdom.

Projektet vil bidrage med ny viden om genetiske og familiære faktorers betydning for den samtidige forekomst af depression og hjertekarsygdom, herunder om inflammation går forud for eller er en følge af depression, og om den øger hyppigheden af hjertekarsygdom hos disse patienter. Denne viden vil kunne bidrage til målrettet forebyggelse og behandling af depression og hjertekarsygdom.

Vil gøre bedre forebyggelse mulig

Studiet er så småt gået i gang i Glostrup. Og Merete Osler forventer, at resultatet vil foreligge om ca. et år.

”Perspektivet i dette studie er, at en afklaring af årsagerne til sammenhængen vil betyde, at man tidligt kan sætte ind med forebyggelse. Viser det sig for eksempel, at genetisk disposition har betydning for sammenhængen, vil der formentlig være nogle faktorer – såkaldte mediatorer – som medvirker til, at sygdommene bryder ud, for eksempel stress, og dem kan man så rette forebyggelsen mod,” siger hun og tilføjer, at man også kan forestille sig en genetisk forklaring på, at nogle patienter responderer bedre på behandling end andre, ligesom der måske vil være grupper af patienter, hos hvem man skal være særlig opmærksom på antallet af risikofaktorer som f.eks. rygning og diabetes.

Merete Osler kan derimod ikke forestille sig, at studiet fører til et budskab om screening.