Mislykket forsøg med mere sammenhæng for patienten

Martin Sandberg Buch

Et tæt samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende læger i Odense Kommune skulle forkorte sygdomsforløb og reducere hospitalsindlæggelser for to patientgrupper i projektet Integrated Care. Men ingen af delene lykkedes, viser en evaluering i to dele af projektet.

”Arbejdet med projektet i Odense peger på, at det er vanskeligt at bryde med sundhedsvæsnets strukturer, og at resultaterne ikke altid falder ud som forventet,” siger Martin Sandberg Buch, projektchef i VIVE og medforfatter på evalueringen af projektet i Odense.

Projektet Integrated Care blev gennemført i perioden 2014-2015 blandt to forskellige patientgrupper, som var tilknyttet udvalgte praksisser i Odense Kommune. Projektet var et forsøg på at skabe en ny samarbejdsmodel i sundhedsvæsnet baseret på, hvordan øget fokus på tidlig indsats og inddragelse af borgeren kan bidrage til at skabe reelle sammenhængende patientforløb. Målgruppen var i første omgang udsatte borgere – i dette tilfælde ældre og mennesker med psykiske lidelser som stress, angst og depression.

Godt med evaluering

Første evaluering viste, at det ikke lykkedes at skabe mere sammenhæng i sundhedsydelserne hverken for den ene eller den anden gruppe. En mulig forklaring kunne være, at opfølgningsperioden var under et år, hvorfor man gennemførte en opfølgende evaluering efter to år. Det gjorde imidlertid ingen forskel. Konklusionen var nu, at man heller ikke på længere sigt kunne påvise nogen positiv effekt med Integrated Care. Odense Kommune besluttede på den baggrund at standse projektet.

”Det mest positive man kan sige om det hele er, at det blev prioriteret at gennemføre en grundig evaluering, så andre kommuner og regioner ikke kopierer et mislykket projekt,” siger Martin Sandberg Buch.

Fejl man kan lære af

Når projektet i Odense ikke medførte de ønskede resultater, mener Martin Buch Sandberg, at en stor del af forklaringen skal findes i hele processen. Dels havde man ikke sat tilstrækkelig tid af til de indledende faser, hvor indsatser, redskaber og programteorier udvikles og valideres. Dels havde man ikke fået integreret evaluering og følgeforskning i udviklingen fra start til slut. Og dels havde man ikke fået fagpersonerne med fra starten, samt sikret, at konkrete indsatser, der skulle bringes i spil, løste konkrete og oplevede problemer for både fagpersonerne og patienterne. Disse tre fodfejl er derfor læring, som forskeren håber vil blive taget med videre til andre forsøg med øget samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor.

Gode grundprincipper

Projekt Integrated Care (IC) i Odense blev muliggjort af byens frikommunestatus. På den måde kunne man samkøre patientdata på tværs af kommune, almen praksis og region, samt udvikle en fælles tværsektoriel handleplan, der gav alle relevante behandlere et fælles redskab til at dele viden om fælles patienter. Indsatsen tog afsæt i følgende grundprincipper:

• en tværsektoriel og forpligtende ledelse, aftaler og projektorganisation som sætter en ny og fælles ramme for samarbejdet i IC-indsatsen
• fælles elektroniske redskaber til identifikation af patienter og fælles videndeling om konkrete patienter
• øget fokus på inddragelse af patienterne og et proaktivt fokus på at skabe et hurtigt, individuelt og sammenhængende forløb for patienterne.

Gav mening for nogle patienter

De to patientgrupper, der var omfattet af projektet, var meget positive over for ideen og for den videndeling på tværs, som der blev lagt op til. Begge patientgrupper satte også pris på opstartssamtalen og den afdækning af deres behov/motivation, som skete her. Til gengæld var der stor forskel på, hvordan de to patientgrupper oplevede den samlede indsats. Her gav det klart mest mening for patienterne med stress, angst og depression.

Nye forsøg med værdibaseret styring

Men hvis modellen fra Odense ikke er den rette til at skabe mere sammenhæng, hvad så? Her peger Martin Sandberg Buch erfaringsmæssigt på, at der kan være meget at hente ved at se på de aftaler og redskaber, der allerede findes kommuner, læger og hospitaler imellem, og i hvilket omfang de faktisk bruges.

Som projektchef i VIVE arbejder han selv meget med sundhedsvæsenets organisation og ledelse og fortæller, at der i dag i alle regioner foregår forsøg med værdibaseret styring. De går ud på at finde ud af, hvordan man kan organisere sig på måder, der giver mere værdi og sammenhæng for patienterne. Først og fremmest handler det her om at sætte hospitalerne fri af den nuværende aktivitets- og økonomistyring, hvor de får honorar for hver ydelse, de producerer, og i stedet honorere dem for de resultater, de skaber for patienterne. Dvs. at hospitalerne ikke skal tænke på at optimere deres økonomi men på at skabe de bedst mulige resultater for patienterne. Og i den proces, mener han, at det vil være naturligt for hospitalerne også at tage dialogen med kommuner og almen praksis om at organisere sig på en måde, der skaber bedre sammenhæng for patienterne.