Skip to main content

Registerstudie: Den praktiserende læge bliver brugt mest af dem med mindst behov

Det er især personer med høj indkomst og længere uddannelse, der bruger den praktiserende læge. Borgere med kortere uddannelse og lavere indkomst har det største behov, men bruger en række sundhedstilbud mindre. 

Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om geografisk og social ulighed.

Registerstudiet, der er lavet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, sammenligner behovet for sundhedsydelser med borgerens brug af praktiserende læge og andre sundhedstilbud. Rapporten viser desuden, hvor lang afstand borgeren har til ydelserne.

”Konklusionen fra rapporten er, at der er social ulighed i adgang til alment praktiserende læge, tandlæge, fysioterapeut, psykolog og kiropraktor. Jo længere uddannelse og jo højere indkomst, jo kortere kørselsafstand er der til sundhedsydelser. Og når vi tager højde for forskellige gruppers behov for sundhedsydelser, kan vi også se, at grupper med længere uddannelse og højere indkomst bruger sundhedsydelserne mere. Dette til trods for, at det er de grupper, som har den bedste sundhed,” siger enhedschef Niels Sandø i en pressetekst

Digitale tilbud som e-konsultationer og lignende benyttes mest af de velbeslåede borgere, viser rapporten også. Rapporten viser omvendt social ulighed i brug af vagtlæge/akuttelefon 1813, når der justeres for behov. Der ses således mindre brug af den type tilbud blandt personer med en længere uddannelse.

Mireille Lacroix er næstformand i PLO og praktiserende læge på Sydfyn. Hun ser rapporten som en påmindelse om at prioritere nære sundhedstilbud:

Mireille Lacroix

”For mig at se dokumenterer den her rapport behovet for nære sundhedstilbud for at komme den sociale ulighed til livs. Kort afstand til lægen er forbundet med mindre social ulighed. Længere afstand til lægen giver mere kontakt med lægevagten, og der er social ulighed i brugen af de digitale konsultationer, der skulle bygge bro i områder med stor afstand,” siger PLO-næstformanden.

Registerstudiet viser, at borgere med kortest uddannelse og lavest indkomst har de største behov for sundhedsydelserne, da borgere med kort uddannelse og lav indkomst har flere kroniske og langvarige sygdomme. Det gælder for alle sundhedsydelser, undtagen vagtlægen, at borgere med længst uddannelse og højest indkomst bruger ydelserne mere, når der tages højde for deres behov, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. I rapporten anvendes data fra nationale registre samt Den Nationale Sundhedsprofil. Tidsperioden er afgrænset til 2010-2017, da 2017 ved projektets start var det seneste år med data fra Den Nationale Sundhedsprofil. 

Adspurgt om de lidt gamle tal svarer Sundhedsstyrelsen i en mail til Medicinsk Tidsskrift, at “rapporten viser en generel tendens til geografisk og social ulighed, som kan genfindes i andre analyser. Vi anerkender, at der kan være enkelte forhold, der kan have ændret sig siden 2017, men vi anser generelt de tendenser, vi ser i rapporten, som valide, selv om den bygger på tal fra 2017, da vi ikke ser markante ændringer i den geografiske tilgængelighed af sundhedsydelser de sidste seks år. “

PLO-næstformand: Tag viden med i strukturelle overvejelser

For Mireille Lacroix er den aktuelle rapport pligtlæsning for Sundhedsstrukturkommissionen som en påmindelse om, at det er vigtigt med et bredt net af praktiserende læger over hele landet for at mindske ulighed.

”Det kan ikke være nogen overraskelse, at jeg synes, almen praksis i Danmark er et guldæg, da modellen med ejerskab af en praksis gør, at lægen bliver i mange år, gennemsnitligt 16,8 år. Det giver kontinuitet og et tydeligt patientansvar hos den enkelte læge for sin egen flok patienter. Det har vi hele tiden vidst, men det bliver i stigende grad underbygget af forskningen,” siger næstformanden.

Et andet aktuelt dansk studie fra Aarhus Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis konkluderer, at fragmenterede patientforløb er forbundet med uhensigtsmæssig medicinering og død og en tæt kontakt til egen læge er forbundet med lavere risiko. Studiet undersøger kontaktmønstre på tværs af sektorer blandt 4,7 millioner danskere i 2018 og en analyse af risikoen for potentiel uhensigtsmæssig medicinering og død. 

Seniorforsker Frede Olesen fra Aarhus Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis har i et tweet på det sociale medie X skrevet, at ”alle strukturovervejelser bør huske det” med henvisning til nødvendigheden af sammenhæng i patientforløbet. Et højere niveau af personlig kontinuitet er forbundet med mere hensigtsmæssig ordination blandt ældre patienter, viser et hollandsk studie også. 

En del forskning i nærhed og kontinuitet bakker altså op om en almen praksis-model som den danske. Derfor ærgrer Mireille Lacroix ligesom flere PLO-kolleger sig over, at der er tiltag som centraliseret vaccination i centre, der peger i retning af øget topstyring og centralisering inden for det primære sundhedsvæsen.

”Helt overordnet er det mit indtryk, at der hos myndighederne er mange, der ønsker mere styring af det nære sundhedsvæsen. Man er så vant til at styre sygehusene, at det er nærliggende at ønske, at man kunne styre praktiserende læger på nøjagtig samme måde. Jeg frygter selvfølgelig, at behovet for styring fører til, at man tager nogle dårlige valg. Især hvis man tror, at øget central styring kan sikre kontinuitet og nærhed,” siger Mireille Lacroix.

Hun nævner Finland som eksempel, hvor hun lige har været i forbindelse med en Nordic Federation of General Practitioners-konference med praktiserende læger fra hele Norden. I Finland har praktiserende læger ikke som i Danmark et konkret ansvar for deres patientpopulation. Man har lavet 21 regioner, hvorfra der visiteres centralt, så lægerne ikke selv booker tider i deres kalender. Den øgede topstyring har medført væsentligt lavere kontinuitet, har finske continuity of care-målinger vist, ifølge PLO-næstformanden.

Sundhedsstyrelsen nævner også perspektivet om den fremtidige indretning af sundhedsvæsenet som et aspekt i den aktuelle rapport: 

”Når man planlægger sundhedsydelser, bør det både nationalt og lokalt overvejes, hvad der er den bedste fordeling af ressourcerne. Det er vigtigt, at de borgere, der har størst behov for hjælp, rent faktisk har mulighed for at få den, for eksempel at de har mulighed for at komme til deres praktiserende læge, når de har behov for det,” siger Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen.

Medicinsk Tidsskrift har bedt Sundhedsstrukturkommissionen om en kommentar til rapporten, men de er ikke vendt tilbage.