Kun to procent af de kommende praktiserende læger drømmer om en solopraksis. Helle Frandsen og Anders Dupont arbejder begge som solo-læger og peger på, at der en række fordele ved det. Det er hverken ensomt eller nedslidende, mener de.
Kommende praktiserende læger fravælger solopraksis
De fleste af de kommende praktiserende læger vil gerne eje deres egen praksis i fremtiden. Men ikke med det samme, når de bliver færdige som speciallæger i almen medicin. Og ikke i en solo-praksis.
Det viser en ny undersøgelse blandt hoveduddannelses- og speciallæger i almen medicin, som Yngre Læger har foretaget.
Seks ud af ti læger siger i undersøgelsen, at de forestiller sig, at de skal eje deres egen praksis. Men en tredjedel af dem, der gerne vil eje selv, vil ikke købe praksis med det samme, når de er færdige som speciallæger. De ønsker i stedet at arbejde nogle år som ansatte læger.
Derudover har en fjerdedel af hoveduddannelses- og speciallægerne i almen medicin ikke taget stilling til, om de vil eje egen praksis.
”Undersøgelsen viser, at vi står med en generation af læger, som ser mange forskellige muligheder i deres kommende arbejdsliv. At eje sin egen praksis sammen med andre læger er klart det mest ønskede scenarie, de yngre almenmedicinere har. Men der er samtidig et mindretal, der ikke har taget stilling til, hvad de vil, og som holder flere muligheder åbent. Det skal vi være opmærksomme på, for den primære sektor har et stort behov for, at speciallæger i almen medicin har lyst til at arbejde der,” siger Yngre Lægers forperson, Helga Schultz.
Den ideelle praksisform er ifølge hoveduddannelses- og speciallægerne en kompagniskabspraksis med tre-fire lægekolleger, hvor man har fælles patienter, fælles økonomi, fælles lokaler og fælles personale. Hele 72 procent peger på dette, mens kun 2 procent peger på solo-praksis.
”Hoveduddannelses- og speciallægerne i almen medicin vil have lægekolleger og oplever ikke solo-praksissen som særlig ideel. Det er klart, at regionerne er nødt til at tage dette i betragtning i planlægningen af den primære sektor i fremtiden,” siger Helga Schultz.
Hun hæfter sig også ved, at den største bekymring i forhold til at eje en praksis: Om arbejdsbelastningen er for stor, og om der er risiko for at blive udbrændt.
”Arbejdsmiljøet er alfa og omega. Det gælder både for læger på hospitalerne og for lægerne i almen praksis. Familie og arbejdsliv skal hænge sammen, hvis man skal kunne holde til at arbejde som læge i mange år,” siger Helga Schultz.
Undersøgelsen om lægernes ønsker til fremtidig beskæftigelse er foretaget blandt hoveduddannelseslæger og speciallæger under 60 år i april 2023.
Flere solo-læger har det som en fisk i vandet
Det er dog ikke alle yngre praktiserende læger, der ønsker sig kompagniskabet.
Anders Dupont er født i 1980 og har det ifølge sig selv som en fisk i vandet, da han er del af en samarbejdspraksis omkring sin solopraksis. Her er man flere til at stå for lokaler, indretning og kan spise frokost sammen, samtidig med at man har sine egne patienter, egen økonomi og bevarer den fundamentale frihed og selvstændighed, der er et aktiv ved at drive solopraksis.
”Det er helt forventeligt, at de fleste nyuddannede yngre almen medicinerne helst vil starte deres karriere i en kompagniskabspraksis. Det er ret overvældende at skulle starte en virksomhed op alene med, alt hvad der følger med. Jeg kan selv huske det, da jeg startede i 2017, hvor jeg var helt alene og købte et håndværkertilbud. Udover at man har en ren lægefaglig opgave, var der jo masser af opgaver med kontrakter, husleje, APV og EDIFACT-numre. Derudover er der usikkerhed omkring ferie og lignende.”
Anders Dupont påpeger dog, at det er noget, der kan forandre sig længere inde i karrieren.
”Når nogle har været i kompagniskabspraksis noget tid, og man har fået styr på alt det driftsmæssige, så begynder ulemperne at vise sig som delt ansvar, administrative møder og manglende frihed,” siger Anders Dupont, der har sin praksis i Ballerup.
Helle Frandsen har været praktiserende læge i 30 år og har siddet i sin egen klinik i 25 år. Hun har det også som en fisk i vandet i Køge, hvor hendes patienter er glade for den kontinuitet, det giver, når de altid ser den samme læge.
”Beslutningsgangene er korte, og der er mindre, der går tabt end i et stort lægehus. Undersøgelser viser, at vi er omkostningseffektive i en solopraksis. Vi tager færre prøver, og vores patienter bruger lægevagten i mindre grad. Det er en kæmpe fordel, at jeg kender mine patienter godt og omvendt, og at de føler sig trygge. Det giver en stor grad af arbejdsglæde. Man har et godt overblik over sine patienter og kan også bedre følge med i deres behandlinger på sygehuset og andre steder,” siger hun.
Helle Frandsen afviser også, at det skulle være ensomt eller nedslidende at sidde i en solopraksis.
"Så meget arbejder jeg heller ikke. Jeg er ikke isoleret, og jeg har eksempelvis kvalitetsklyngerne til sparring, hvor jeg har siddet som koordinator. Vi har også en velfungerende dagring-fællesordning bestående af 19 læger i lokalområdet, som mødes seks gange årligt og udveksler erfaringer, taler om vores samarbejde med kommune og sygehuse, og hvor vi endvidere dækker ind for hinanden under ferie, kurser og sygdom. Og hvad den faglige sparring i den nære hverdag angår, har vi en rigtig velfungerende telefon-hotline med sygehusene i Region Sjælland, hvor jeg kan sparre med en specialist,” siger Helle Frandsen.