Nysgerrighed kan forebygge alvorlig debut med type 1-diabetes hos børn

Type 1-diabetes kan være en tricky diagnose at stille i almen praksis - især hos små børn. Men med lidt ekstra opmærksomhed omkring almindelige spørgsmål i den pædiatriske anamnese kan diagnosen sandsynliggøres, før børnene udvikler alvorlig ketoacidose og får behov for indlæggelse på intensivafdeling.

Flere gange årligt oplever overlæge og teamleder for børn og unge på Steno Diabetes­center København, Kasper Pilgaard, at børn med nyopdaget type 1-diabetes har været hos egen læge eller i lægevagten flere gange, inden de modtages i børnemodtagelsen med alvorlig ketoacidose.

”Det gælder især de små børn, men også større børn overses. I øjeblikket har vi for eksempel en 16-årig dreng indlagt, som var set to gange af egen læge, inden familien selv besluttede at henvende sig direkte i vores børnemodtagelse. Drengen var i ketoacidose ved ankomst til afdelingen,” siger Kasper Pilgaard.

Et enkelt fingerprik

Nyopdaget type 1-diabetes er en sygdom, som den praktiserende læge ikke møder hver dag. Diagnosen kan være ’tricky,’ fordi de klassiske symptomer i starten er vage og uspecifikke. Senere i sygdomsforløbet bliver børnene alment påvirkede, får mavesmerter og måske opkast eller hurtig, dyb vejrtrækning. Symptomer som isoleret set kan skyldes andre, mere almindelige tilstande hos børn og unge. Derfor er skærpet nysgerrighed i anamnesen hos disse børn, ifølge Kasper Pilgaard, den praktiserende læges allervigtigste diagnoseværktøj.

”Ved at spørge grundigt ind til væskeindtag og vandladningsmønster kan mistanken rejses tidligt. Har den praktiserende læge først mistanken, kan diagnosen sandsynliggøres alternativt afvises med et simpelt fingerprik.”

Inden for de seneste to år har man i Region Hovedstaden modtaget 260 børn og unge med nyopdaget diabetes, fortæller Kasper Pilgaard.

”Det er værd at bemærke, at over 50 af disse var under seks år på diagnosetidspunktet. Type 1-diabetes er derfor ikke en sjælden diagnose i denne aldersgruppe, og de fleste praktiserende læger vil på et eller andet tidspunkt møde et mindre barn med nyopdaget diabetes i sin praksis.”

Meget syge børn

Omkring 20 procent af alle nyopdagede børn og unge er akut syge ved diabetes-debut med let, moderat eller svær ketoacidose. Omkring fem procent af nyopdagede debuterer med svær ketoacidose og har behov for intensiv overvågning og behandling. 

”Et barn med svær ketoacidose er et meget sygt barn. Uden behandling vil barnet i yderste konsekvens dø. Dødsfald ser vi heldigvis meget sjældent her i landet, hvor vi har kompetencerne og ressourcerne til at behandle akut syge børn. Men er barnet så medtaget, at der er behov for indlæggelse på intensiv afdeling, er der alligevel risiko for komplikationer og senfølger. Derudover er det altid en meget voldsom oplevelse for forældrene at se deres barn i den tilstand og opleve det behandlingsniveau, som kræves for at behandle på bedste vis. Der er i mange tilfælde tale om komplicerede patientforløb, som potentielt set kunne være undgået med en tidligere diagnose,” siger Kasper Pilgaard.

Symptomer går én vej

Alle læger kender til symptomerne ved type 1-diabetes: Øget tørst, hyppig vandladning og vægttab er de mest klassiske symptomer, men mange har også oplevet træthed, hovedpine og mavesmerter. Da symptomerne er relativt uspecifikke, kan det udfordre diagnostikken.

”Symptomerne kan tolkes som mere almindelig sygdom, for eksempel influenza, gastroenterit eller astmatisk bronkitis. Symptomerne forsvinder dog ikke. Det går kun en vej,” siger Kasper Pilgaard. Han tilføjer:

”Det lille barn under fem år kan ikke beskrive sine symptomer, og mange forældre ved slet ikke, at diabetes kan komme i alle aldre. De fleste børn og unge med nyopdaget diabetes har en anamnese med symptomer gennem to til fire uger, men dog med stor variation. Sygdommen udvikler sig altså relativt hurtigt, og type 1-diabetes er derfor ikke en sygdom, der for eksempel kan indfanges ved de obligatoriske børneundersøgelser.”

Rødt flag - tung ble

Ifølge Kasper Pilgaard er de praktiserende læger gode til at have fokus på børns væskeindtag og bruger også vandladning og våde bleer som vigtige parametre i vurderingen hydreringsstatus hos syge børn.

”Vi får henvist de allerfleste børn og har generelt et godt samarbejde med regionens praktiserende læger,” siger han – men han vil dog også gerne hejse et flag ved en dybere indspørgen til symptomerne.

”Mange børn drikker lidt vand om natten. Men er der tale om en ny vane, eller tømmer børnene et eller flere glas i løbet af natten, så skal det undersøges. Vi har også modtaget flere børn, som af både forældre og læger i første omgang er tolket som havende gastroenterit, men som i virkeligheden har været i ketoacidose. Børnene præsenterede sig som alment medtagede, med mave­smerter og opkastninger. De havde dog ikke diarré eller feber, som de fleste børn med gastroenterit har lidt af. Derimod havde de påfaldende tunge bleer deres tilstand taget i betragtning. Det kræver nysgerrighed og gode spørgsmål at fange dette i anamnesen. Mange børn har gode forløb hos deres læge. Men de dårlige forløb, som vi møder på hospitalet et par gange om måneden, fylder meget, fordi børnene bliver så syge, og fordi forældrene er uforstående over for, at en så alvorlig sygdom kan overses. Nogle af disse forløb kan nedbringes, hvis sygdommen fanges i tide.”

Om type 1-diabetes

• Omkring 32.000 danskere lever med den autoimmune type 1-diabetes. Det svarer til cirka en tiendedel af de i alt 349.000 danskere, der har enten type 1- eller type 2-diabetes
• Type 1-diabetes rammer i alle aldre, hyppigere hos børn og unge end hos voksne
• Incidensen peaker i 10-14-års alderen. Hvert år diagnosticeres omkring 821 nye patienter i hele landet. Heraf er 400 børn og unge
• Ifølge årsrapporten fra Dansk Diabetes Database (DDiD) lever 3.000 børn og unge under 18 år med diabetes i Danmark
• I de seneste 20 år har der været en stigning i type 1-diabetes hos børn og unge i hele landet. Derudover har hovedstadsområdet inden for de seneste to år skilt sig ud med en uforklarlig større stigning på 30 procent i antallet af nyopdagede børn og unge

Kilde: Kasper Pilgaard, overlæge og teamleder for børn og unge på Steno Diabetescenter København

Advarselslamper: En ketoacidose kan være på vej

Type 1-diabetes kan være en vanskelig diagnose at stille hos små børn, fordi sygdommen er forholdsvis sjælden, og symptomerne ligner anden og mere almindelig sygdom

Symptomer, der berettiger til akut vurdering og måling af blodsukker, er:

• Øget væskeindtag, hyppig vandladning og mistanke om vægttab
• Mavesmerter og opkast i fravær af diarré
• Påskyndet vejrtrækning i fravær af forkølelse
• Akut forværring i almentilstand

Et simpelt fingerprik til glukosemåling kan sandsynliggøre eller afkræfte diagnosen og have stor betydning for det videre forløb

Lav alder er en risikofaktor

Lav alder er en risikofaktor for ketoacidose ved debut. Litteraturen angiver, at omkring 20 procent af børn og unge er i diabetisk ketoacidose ved sygdomsdebut

Region Hovedstadens egen opgørelse viser, at blandt børn under seks år er 35 procent i ketoacidose ved debut og 10,6 procent i svær ketoacidose

Årsagerne kan være

• Hurtig sygdomsudvikling
• At forældrene går sent til læge
• At de praktiserende læger ikke undersøger eller henviser de små i samme grad som de større børn

Kilde: Kasper Pilgaard, overlæge og teamleder for børn og unge på Steno Diabetescenter København